De fleste af os har en gang imellem en doven morgen uden motivation.

Du kender følelsen – du vågner op og ved, at du har en masse ting, du skal have gjort, men du kan bare ikke overtale dig selv til at gøre noget af det.

Så du sover i stedet. Eller måske står du op og spilder tiden med at spille Mario Run på din telefon. Før du ved af det, er klokken 11.00 kommet, og du har intet gjort.

En læser spurgte mig for nylig, hvordan man håndterer dette problem:

“Har du nogle råd til en person, der planlægger alting aftenen før, men som så mister al motivation næste morgen?”

Selv om min kæreste af og til ynder at beskylde mig for i hemmelighed at være en robot (hvilket ikke er sandt – jeg elsker at cirkulere ilt gennem mit klart biologiske åndedrætssystem og udånde kuldioxid lige så meget som det næste medmenneske), er jeg ikke immun over for dette problem.

Men jeg har lært en masse i løbet af de sidste par år, som har hjulpet mig til at få dovne morgener til at forekomme langt sjældnere. I dag vil jeg dele et par idéer, som vil hjælpe dig med at opnå et lignende niveau af konsekvent morgenproduktivitet og motivation.

Her er et overblik over de løsninger til at øge din morgenmotivation, som vi vil gennemgå:

• Eksperimentere med din tidsplan
• Anvendelse af en morgenrutine til at opbygge “produktivt momentum”
• Reduktion af kløften mellem intention og præstation med reglen om tre
• Hjælpe “pull-motivation” ved at gøre en ting, du elsker hver morgen

Beep boop… øh, jeg mener, lad os komme i gang.

Eksperimentér med dit skema

Jeg er en sucker for artikler, der beskriver vaner og morgenrutiner hos forfattere, iværksættere og andre berømte mennesker. Jeg taler om artikler som:

• The Daily Routines of Great Writers by Maria Popova
• Fra Steve Jobs til Barack Obama: The morning routines of 8 of the world’s most successful people by Hazel Sheffield
• The Daily Routines of 12 Famous Writers by James Clear

En interessant ting, som jeg har lært af at læse denne slags artikler, er, at de enkelte forfatteres skemaer var meget forskellige. Her er f.eks. hvordan Haruki Murakami, forfatter til bøger som 1Q84 og The Wind-Up Bird Chronicle, starter sin dag, når han er i gang med at skrive en roman:

“Når jeg er i gang med at skrive en roman, står jeg op kl. 4 om morgenen og arbejder i fem til seks timer. Om eftermiddagen løber jeg ti kilometer eller svømmer femten hundrede meter (eller gør begge dele), og så læser jeg lidt og hører noget musik. Jeg går i seng kl. 21.00.”

Denne rutine adskiller sig en hel del fra en som Margaret Atwood, der engang indrømmede, at hun

“… bruger morgenen på at bekymre sig og derefter kaster sig ud i manuskriptet i en rus af angst omkring kl. 15.00.”

Men alligevel har både Murakami og Atwood været utroligt succesfulde forfattere. Det har mange andre også gjort, alle med forskellige skemaer og vaner. Det siger mig, at der ikke findes nogen perfekt formel for succes; du kan strukturere din dag på den måde, du finder passende, så længe det hjælper dig med at bevare motivationen og driver dig i retning af at nå dine mål.

Dertil kommer, at kontrasten mellem de forskellige forfatteres skemaer illustrerer en kløft mellem det, jeg vil kalde morgengalninge og momentumopbyggerne.

Dette er helt arbitrære udtryk, som jeg lige har fundet på, men de passer til mit formål i øjeblikket, så jeg vil bruge dem. Og du kan ikke stoppe mig, fordi du er for langt væk.

Morgenmennesker er den slags mennesker, der bare kan rulle ud af sengen og begynde at arbejde på deres sværeste og mest udfordrende opgaver med det samme. Haruki Murakami er en morgengalning; Ernest Hemingway var også en sådan, som han afslørede over for George Plimpton:

“Når jeg arbejder på en bog eller en historie, skriver jeg hver morgen så hurtigt som muligt efter det første dagslys.”

Momentumbuildere er derimod de mennesker, der har brug for at vågne op og opbygge lidt af det, jeg ynder at kalde produktivt momentum, før de virkelig kan komme i gang med tingene. Med andre ord har de brug for at udføre nogle små opgaver for i det væsentlige at få deres hjerne i “arbejdsmodus”, før de kan tage fat på mere udfordrende opgaver.

Her er sagen… det er ikke altid indlysende, hvilken kategori du passer ind i. Derfor er det første, du bør gøre for at begynde at vågne mere motiveret op, at eksperimentere med din tidsplan.

Personligt er jeg mere til at skabe momentum om morgenen – men det ved jeg kun, fordi jeg har eksperimenteret med begge typer af tidsplaner. Hvis du ikke har gjort det, så prøv det.

Hvis du aldrig har været en morgengalning, så prøv at stå op og straks tage fat på den mest udfordrende opgave på din daglige plan.

Hvis du ikke ved, hvilken opgave du skal vælge, så kig på din opgaveliste og spørg dig selv, hvilken opgave du føler den største modstand mod at gå i gang med. Som Steven Pressfield udtrykker det i The War of Art:

“Som en magnetiseret nål, der flyder på en overflade af olie, vil modstanden ufejlbarligt pege mod det sande nord – dvs. det kald eller den handling, som den mest ønsker at forhindre os i at gøre. Vi kan bruge dette. Vi kan bruge det som et kompas. Vi kan navigere efter modstanden og lade den lede os til det kald eller den handling, som vi skal følge før alle andre.”

Nyt den modstand, du føler, til at lede dig. Hvis denne tidsplan fungerer, og du opdager, at du er en morgengalning, så tillykke!

En stor fordel ved denne form for tidsplan er, at den krydser den mest udfordrende opgave af med det samme; når du er færdig, bør alt andet på din liste føles let i sammenligning.

Opbyg produktivt momentum med en smart morgenrutine

Hvis du opdager, at du ikke er en morgengalning, skal du vælge en anden tilgang til at opbygge den morgenmotivation. Lad os til at begynde med vende tilbage til begrebet produktivt momentum igen og forsøge at forklare det lidt bedre.

For et par år siden gav en ven mig et råd til, når jeg følte mig særlig modstandsdygtig over for at arbejde på et stort projekt.

“Når du finder dig selv i at udskyde det,” sagde han, “så gå opvasken.”

Hans ræsonnement var enkelt: Opvasken – eller enhver anden simpel, manuel opgave – er arbejde på lavt niveau. Det er et arbejde, der ikke kræver et væld af kreativitet eller hjernekraft, og derfor vil du sandsynligvis have meget lidt modstand mod at gå i gang med det. I modsætning hertil er der meget modstand mod at skrive en opgave eller læse til en prøve.

Men når du først kommer ind i flowet ved at vaske op, begynder du at opbygge et produktivt momentum. Din hjerne går i arbejdsmodus. Og når den først er der, kan du bruge dette momentum til at bære dig selv ind i de sværere opgaver, der før var så svære at komme i gang med.

Hvis du ikke er en morgengalning, så skal du finde en måde at bage denne proces med at opbygge produktivt momentum direkte ind i starten af din dag. For at gøre det skal du oprette en intelligent morgenrutine.

Gennem at vælge nogle få enkle, produktive vaner, som du kan gøre lige efter du er vågnet, kan du starte din dag på den rigtige måde og opbygge det momentum, du har brug for for at kaste dig ud i din opgaveliste med ægte intensitet.

Her er et kort kig på min nuværende morgenrutine, som jeg starter kl. 6 om morgenen alle hverdage:

• Drink en halv-liter vand
• Foder min kat
• Mediterer i 5 minutter
• Træner (jeg går i fitnesscenteret tre dage om ugen og dyrker udendørs cardio de to andre dage)
• Badder og klæder mig på
• Laver og spiser morgenmad
• Læser i 30 minutter

Denne rutine tager mig ca. 2.5 timer at gennemføre, hvilket fungerer for mig, da jeg som iværksætter kan fastsætte min egen tidsplan. Men selv hvis du går i skole eller har et job med et fast skema, kan du stadig drage fordel af dette koncept.

Hvis du gerne vil følge en lige så fyldig morgenrutine som min, kan du altid træne dig selv i at stå tidligt op – jeg har flere online-venner, der faktisk starter deres dag kl. 4.30.

Alternativt kan du blot arbejde med den tid, du har om morgenen, og vælge vaner, der ikke tager så lang tid. Det vigtigste er bare at vælge vaner, der opbygger det vigtige momentum. Eksperimentér for at finde dem, der fungerer bedst for dig.

Brug 3-reglen til at skære ned på din opgaveliste

En ting, der virkelig kan dræbe din motivation om morgenen, er en lang opgaveliste, som du ved, at du ikke kan afslutte.

Det er derfor, at jeg anbefaler at bruge et produktivitetssystem, der kombinerer både en hovedopgaveliste og en daglig opgaveliste; på den måde kan du forhindre dig selv i at blive overvældet ved kun at se på din daglige liste de fleste dage.

Jeg ved dog af erfaring, at selv en daglig opgaveliste kan blive overvældende; når jeg opretter min hver aften før sengetid, er det virkelig fristende at blive overivrig og sætte et ton af opgaver på den.

Her er problemet: Hvis du konstant opretter daglige opgavelister, som du faktisk aldrig afslutter, så opretholder du konstant en kløft mellem det, du planlægger at gøre, og det, du rent faktisk gør.

Jeg kalder dette for intention-achievement gap, og det er en rigtig motivationsdræber; når alt kommer til alt, kan det kun skade din motivation at vågne op hver morgen med viden (baseret på tidligere erfaringer) om, at du ikke vil opnå det, du har sat dig for at gøre. Hvis du derimod har tillid til, at du kan gennemføre dine planer, vil det hjælpe dig til at gøre det.

For at begynde at lukke kløften mellem hensigt og opnåelse af resultater skal du blot skære ned på antallet af opgaver på din daglige liste. Hvis du har brug for hjælp, kan du prøve at følge reglen om 3, et koncept, der forklares i Chris Baileys bog The Productivity Project. Her er den, som Chris beskriver den:

1. I begyndelsen af dagen skal du spole frem til slutningen af dagen i dit sind. Spørg derefter dig selv: “Hvilke tre ting vil jeg gerne have opnået, når dagen er omme?”
2. Skriv disse tre ting ned.
3. Gør det samme i begyndelsen af hver uge.

Ideen her er at tænke bevidst over, hvad du ønsker at opnå – og ved at begrænse dig selv til et lille antal ting udfordrer du dig selv til at sætte overskuelige mål, der stadig er væsentlige nok til, at du kan være tilfreds ved dagens afslutning.

Hvis du gerne vil vide mere om dette koncept, diskuterede jeg det udførligt i denne podcast episode (starter ved 18:00):

Gør én ting du elsker hver morgen

Den sidste idé, jeg gerne vil dele med dig, er inspireret af dette citat fra Tony Robbins:

“Der er 2 forskellige slags motivation: Push kræver viljestyrke, og viljestyrke varer aldrig ved. Det, der holder, er pull – at have noget så spændende, så attraktivt, noget du ønsker så meget, at du har svært ved at falde i søvn om aftenen, at du står så tidligt op om morgenen og tager det til det næste niveau.”

Dette bringer os faktisk tilbage til de morgenmennesker, vi talte om tidligere, for selv om jeg tror, at meget af årsagen til deres valg af tidsplan skyldes deres personlighed – dvs. at de bare er skruet sådan sammen – tror jeg, at deres mission også spiller en rolle. Når Haruki Murakami f.eks. er i romanskrivningsmode, trækker hans ønske om at afslutte romanen ham til at blive ved med at skrive.

Men hvad nu, hvis man ikke har en altomfattende mission i øjeblikket?

Hvad enten du arbejder dig igennem et semester med fag, der ikke inspirerer dig særligt meget, eller om du arbejder på et job, der ikke er super spændende, vil der være tidspunkter, hvor du simpelthen ikke har en mission, der motiverer dig så meget.

I disse perioder mener jeg dog stadig, at du kan drage fordel af tiltrækningsmotivation ved at bygge mindst én ting, du elsker, ind i din morgenrutine. For mig er det at lytte til mine yndlingspodcasts, mens jeg er ude at cykle eller i fitnesscenteret; forventningen om at lytte til et nyt afsnit trækker mig ind i min rutine og gør mig glad.

Du kan bruge noget tilsvarende lille til at skabe din egen pull-motivation – det behøver ikke at være noget stort. Alt, hvad du glæder dig til at gøre om morgenen, vil bidrage til din overordnede motivation til at hoppe ud af sengen og starte dagen.

Wrap-Up

Alle har med manglende motivation at gøre til tider, men ved at anvende disse idéer intelligent, vil du udstyre dig selv med værktøjer til at bekæmpe problemet og sikre, at du vågner motiveret oftere.

Håber du fandt denne artikel nyttig! Hvis du har dine egne idéer, som jeg ikke har medtaget her, kan du dele dem i kommentarerne nedenfor.

Hvis du ikke kan se videoen ovenfor, kan du se den på YouTube.

Søger du flere studietips?

Hvis du nød denne artikel, vil du også nyde min gratis 100+ siders bog kaldet 10 Steps to Earning Awesome Grades (While Studying Less).

Bogen dækker emner som:

• Defeating procrastination
• Getating more out of your classes
• Taking great notes
• Reading your textbooks more efficiently

…and several more. Den indeholder også en masse anbefalinger til værktøjer og andre ressourcer, der kan gøre dine studier lettere.

Hvis du vil have et gratis eksemplar af bogen, så lad mig vide, hvor jeg skal sende det hen:

Få bogen

Jeg vil også holde dig opdateret om nye indlæg og videoer, der kommer ud på denne blog (de vil være lige så gode som denne eller bedre) 🙂

Video Notes

Hvis du gerne vil forbedre dig endnu mere, kan du måske finde disse yderligere ideer til at være nyttige:

• 5 tips til at optimere din søvn – Hvis du altid vågner træt op, er en bedre søvn nok den vigtigste ting, du kan gøre for at forbedre din motivation og dit energiniveau.
• How to Stop Procrastinating with the Pomorodo Technique – min yndlingsmetode til at besejre procrastination.
• Find dit mest produktive tidspunkt på dagen ved at spore din krops energiniveauer – en interessant metode til at skræddersy din tidsplan baseret på dit mest produktive tidspunkt på dagen.

Hvis du kunne lide denne video, kan du abonnere på YouTube for at holde dig opdateret og få besked, når der kommer nye videoer!

Grafikkreditter