Jeg kan ikke kompostere, fordi…

• Jeg bor i en lejlighed.
• Jeg har ikke en baggård/have.
• Jeg har en fobi for orme.
• Det vil få mit hus til at stinke.
• Det vil tiltrække skadedyr.
• Det kræver, at man køber for meget udstyr.

Har du nogensinde sagt eller tænkt nogle af disse ting? Jeg troede engang, at alle disse ting var sande, men jeg har endelig lært, hvor meget, meget forkert jeg tog fejl. Du kan kompostere, uanset hvor du bor, og uanset hvor ulækkert du synes, at orme er. Tro mig, hvis jeg kan gøre det, kan du også!

Hvorfor skal jeg overhovedet kompostere?

Først skal vi diskutere, hvorfor det er vigtigt at kompostere. Hvis du ikke vidste det, så nedbrydes selv organisk materiale ikke på lossepladser. De tørre, iltfattige forhold resulterer i en meget minimal biologisk nedbrydning. Det er derfor, du måske har hørt om årtier gamle bananskræller eller avocadokerner, der er fundet på lossepladser, perfekt konserveret. Fordi lossepladser er anaerobe (uden ilt), frigiver de også metan, en drivhusgas, der er langt mere potent end kuldioxid, og som er en vigtig årsag til klimaændringerne. Lossepladser nedbryder ikke affald; de opbevarer affald og forårsager uoprettelige skader på miljøet i processen.

Kompostering bruger derimod aerobe eller iltrige forhold til at nedbryde organiske materialer i et kontrolleret miljø. Kompostering returnerer kulstof til jorden, hvor det hører hjemme, og det færdige produkt kan bruges til at dyrke sunde, næringsrige planter, der er mindre modtagelige for skadedyr og sygdomme.

For at få mere at vide om, hvorfor du bør kompostere, kan du læse dette indlæg.

OK, men er der ikke forskellige måder at kompostere på? Hvilken type er den rigtige for mig?

Hvis du bor i en lejlighed, har du sandsynligvis ikke plads til en traditionel, udendørs kompostbunke. Heldigvis findes der metoder til kompostering, som selv lejere kan drage fordel af. Disse omfatter brug af en komposteringstjeneste, vermicompostering, bokashi og elektrisk kompostering. Hver metode har sine egne fordele og ulemper. I sidste ende valgte jeg vermicomposting på grund af dens lethed, overkommelige pris og bæredygtighed.

Vermicomposting bruger orme, som regel røde orme, til at omdanne køkkenaffald til næringsrig kompost. Ormene spiser madaffald og udskiller ormegødning, som er det, der udgør den færdige kompost. Vermicomposting kræver moderate temperaturer, tilstrækkelig ventilation og fugt. Vermicompostering er hurtig, økonomisk overkommelig og kræver kun lidt vedligeholdelse. Efter min mening er det den bedste måde at kompostere på i en lejlighed, så i den praktiske del af dette indlæg vil vi forklare, hvordan du opsætter din helt egen ormekurv.

Wait, så du vil have mig til at have en kasse med orme indenfor, hvor jeg sover og spiser?!

Ja! De vil ikke genere dig, det lover jeg! Faktisk er der faktisk flere fordele ved at holde en ormekasse indendørs! For eksempel:

1. Du behøver ikke at bekymre dig om at beskytte ormene mod ekstreme temperaturer.
2. Du behøver ikke at gå særlig langt for at komme af med dine køkkenaffald.
3. Det er nemt at holde skadedyr væk fra komposten.
4. Du har en klar forsyning af organisk gødning til dine stueplanter.

Du vil også reducere mængden af affald, du producerer, betydeligt, og dermed bidrage til en renere og sundere planet.

Det lyder kompliceret. Hvordan gør jeg det?

Vermikompostering kunne ikke være nemmere! Her er, hvad du skal bruge:

• En opbevaringsbeholder i plastik med låg. Prøv at genbruge en gammel beholder i stedet for at købe en ny. Jeg har fundet min fra mine forældres kælder! Da jeg ikke købte min ny, er jeg ikke sikker på den nøjagtige størrelse, men jeg vil anslå, at den er på omkring 18 gallon.
• En boremaskine. Hvis du ikke har en, kan du prøve at låne en af en ven eller nabo.
• Rødt ormeorm. Jeg købte 1000 røde kompostorme fra Uncle Jim’s Worm Farm.
• “Bedding”-materiale til beholderen. Jeg brugte en blanding af avispapir i strimler, pottemuld og kokosnøddekerner, også fra Uncle Jim’s Worm Farm. Du kan også købe kokosnøddekokos i havecentre eller byggemarkeder, men jeg fandt ud af, at de fleste steder solgte det i mængder, der var meget større end det, jeg havde brug for, og Uncle Jim’s solgte det i den perfekte mængde til en lille ormekurv.

Kompostormene og kokosnøddekokos var de eneste ting, jeg rent faktisk skulle købe til min kompostkurv. I alt brugte jeg omkring 60 dollars: 40 dollars for ormene, 10 dollars for en kokosnøddekokossten og 10 dollars for forsendelse. Det er ikke så slemt, når man tænker på, at det er en engangsinvestering på forhånd. I modsætning til andre komposteringsmetoder er der ingen specielle blandinger, enzymer eller andre ting, der skal købes hver måned. Medmindre jeg ved et uheld dræber ormene, behøver jeg ikke at bruge endnu en krone for at holde min kompostbeholder i gang i en overskuelig fremtid.

Når du har materialerne, skal du sætte din kompostbeholder op:

1. Begynd med at bore huller i de øverste par centimeter af opbevaringsbeholderen. Du må ikke bore huller i låget, i den nederste del af beholderen eller i bunden. Jeg kan ikke fortælle dig, hvor mange artikler jeg har læst, hvor der stod, at man skulle bore huller i bunden af kompostbeholderen for at få afløb, men gør IKKE dette, hvis du har planer om at have din kompostbeholder indendørs! Nogle mennesker kan godt lide at kunne tilsætte vand til beholderen uden at bekymre sig om at overdrive det og drukne ormene, men personligt har jeg aldrig tilsat vand til min ormekurv, efter at jeg først har sat den op. Jeg synes, at madaffaldet har nok fugt i sig selv, og jeg behøver ikke at bekymre mig om, at beholderen lækker ud over hele gulvet! Jeg anbefaler også, at du gennemfører dette trin, før dine orme ankommer, så du er klar til at gå i gang, når de kommer!

1. Fyld “strøelse” i beholderen. Jeg brugte en mursten af kokos kokos. Kokosklodsen skal rehydreres ved gradvist at tilsætte vand. Bland derefter kokosnødden med makuleret avispapir, pap, ubleget papir (som fra brune papirsposer) og/eller tørre blade. Endelig har ormene brug for noget grus til deres fordøjelseskanaler, så afslut beholderen med et par kopper pottemuld. Det er helt fint at bruge jord fra en gammel plante, der er død (dem har jeg desværre aldrig mangel på).

1. Næste gang kommer ormene! Hvis du bestiller orme online, vil de sandsynligvis være dehydrerede og have brug for vand, når de ankommer. Grav et lille hul i strøelsen, og smid ormene i. Da mine orme først ankom, var jeg så bange for dem, at jeg tog havehandsker på, så jeg ikke kom til at røre dem ved dem ved et uheld, og så smed jeg dem i skraldespanden med lukkede øjne, så jeg ikke behøvede at se dem vride sig rundt! Heldigvis vænnede jeg mig efterhånden til mine små venner, da jeg først lærte, hvilke fantastiske væsner de egentlig er. Hvis du er lige så squeamish som jeg var, skal du vide, at du ikke er alene! Du kan komme over det, og du behøver aldrig nogensinde at røre ormene med dine bare hænder, hvis du ikke har lyst!

1. Når du har tilsat ormene, skal du give dem noget vand i overensstemmelse med den vejledning, der følger med dem. Derefter skal du smide deres mad (frugt- og grøntsagsrester) ovenpå dem. Se skemaet nedenfor for yderligere vejledning om, hvad du skal fodre ormene med. Til sidst skal du dække ormene og maden til med noget af strøelsen.

1. Når ormene tilpasser sig deres nye hjem, går de måske i panik og forsøger at flygte. For at forhindre dette kan du sprede et fugtigt avisark eller en fugtig brun papirspose ud oven på strøelsen. Du vil måske stadig få nogle få orme, der forsøger at klatre op ad siderne af skraldespanden og flygte, men du skal bare slå dem ned i skraldespanden igen og sætte dem ind under papiret igen (jeg brugte faktisk en lille haveskovl til at gøre dette, så jeg ikke behøvede at røre dem). Efter et par dage skulle ormene vænne sig til deres nye hjem og holde op med at forsøge at flygte!

Oprettelse af ormekurven er den mest tidskrævende del af ormekompostering, så hvis du er nået så langt, så giv dig selv et klap på skulderen!

Min kompostbeholder er helt klar, hvad nu?

For at vedligeholde din ormekurv skal du samle “brunt” og “grønt”, som du kan tilføje til kurven. “Browns” er tørre kulstofrige materialer, der giver energi, absorberer overskydende fugt og forhindrer blandingen i at blive for kompakt. Brune materialer kan omfatte makuleret avispapir, pap, tørre blade og halm. “Grønt” er de kvælstofrige, våde materialer, som giver næringsstoffer og fugt. Grønt materiale omfatter madrester og plante- eller græsafklip. Når det drejer sig om vermicompostering, skal du være forsigtig med, hvilken type grønt du tilføjer til beholderen, fordi orme kan være kræsne spisere. Du må ikke kompostere kød, mejeriprodukter, sure fødevarer (f.eks. citrusfrugter), olieholdige fødevarer, lugtende fødevarer (f.eks. hvidløg og løg) eller store mængder stivelse og korn. Her er et praktisk skema, der kan hjælpe dig med at holde styr på det:

Jeg samler mit “grønt” i en stor murerbalje, som jeg opbevarer i køleskabet. Nogle mennesker bruger en speciel beholder med et kulfilter til at opbevare deres madrester, men jeg tror ikke på at købe ting, jeg ikke rigtig har brug for, og køleskabet gør et godt stykke arbejde med at holde resterne fra at lugte, mugne eller tiltrække insekter.

Så tømmer jeg cirka en gang om ugen min krukke fuld af madrester i kompostbeholderen. Jeg behøver ikke at gå særlig langt for at tømme krukken, da jeg har ormekurven i et hjørne af mit køkken, men det er bedre at fodre ormene en gang om ugen eller deromkring end dagligt, så jeg gemmer stadig affaldet i løbet af ugen og lægger det i skraldespanden på én gang.

Det er også meget vigtigt at begrave affaldet i skraldespanden for at forhindre, at det stinker og tiltrækker insekter. Og glem ikke at tilføje et par håndfulde “brunt”, hver gang du tilføjer “grønt”. Jeg har en pose fuld af makuleret avispapir, pap og brune papirsposer ved siden af kompostbeholderen til dette formål.

Jeg har haft min kompostbeholder i køkkenet i ca. 6 måneder, og jeg har aldrig haft problemer med dårlig lugt, insekter eller skadedyr. Så længe du opretholder den rette balance mellem brunt og grønt, burde du ikke have noget problem. Min erfaring er, at det har fungeret fint at tilsætte et par håndfulde brune planter til hver kvartglas fuld af grønne planter. For mig lugter kompostbeholderen som jord efter en let regn, hvilket jeg faktisk synes er ret behageligt!

Efter et par måneders kompostering kan du begynde at høste ormeaffald fra din beholder, som er fantastisk til at dyrke sunde planter! For at gøre dette skal du bare fodre ormene på den ene side af beholderen i et par uger, og de bør så vandre over til den side. Derefter kan du høste fra den modsatte side ved at skovle komposten ud og sigte den for at fjerne alle store partikler som f.eks. madstykker, pap eller vildfarne orme. Jeg bruger en køkkensies med ret store huller til at gøre dette – du skal bare sørge for at vaske den rigtig godt bagefter!

Kompostering er en af de bedste måder at reducere din påvirkning af miljøet på og gøre planeten til et bedre sted. Og det er meget nemmere, end du måske tror! Hvis du ikke allerede komposterer derhjemme, er der ikke noget bedre tidspunkt at begynde!