Camptotheciner er bredspektrede lægemidler mod kræft, der specifikt er rettet mod DNA-topoisomerase I (Topo I). Dannelsen af et spaltbart lægemiddel-Topo I-DNA-kompleks resulterer i dødelig dobbeltstrengs-DNA-brydelse og celledød. Der er imidlertid almindelig de novo eller erhvervet klinisk resistens over for camptotheciner. Undersøgelser af camptothecin-analogen irinotecan tyder på følgende generelle resistensmekanismer: (i) variable niveauer af de enzymer, der er involveret i omdannelsen af irinotecan, (ii) reduceret cellulær akkumulering som følge af aktiv udstrømning af lægemiddelstoffer, (iii) reducerede niveauer af Topo I-ekspression, (iv) ændringer i Topo I’s struktur som følge af forskellige mutationer; (v) ændringer i det cellulære respons på camptothecin-Topo I-DNA-kompleksdannelse, som indebærer proteasomnedbrydning af Topo I og/eller forbedret DNA-reparation; og vi) aktivering af transkriptionsfaktoren nuclear factor kappa B ved DNA-skader og efterfølgende undertrykkelse af apoptose. Flere tilgange, der anvender farmakologisk og biologisk modulering til at omgå ovennævnte resistensmekanismer, er blevet indarbejdet i igangværende kliniske forsøg og forventes at øge irinotecans antitumoraktivitet og reducere dets systemiske toksicitet.