Den interne elastiske lamina (IEL), som adskiller intima og media i en arterievæg, spiller en rolle som en restriktiv barriere for makromolekylær bevægelse, er blevet foreslået i forbindelse med udvikling af åreforkalkede læsioner eller restenose under angioplastik. Permeabilitetskoefficienten for IEL er imidlertid aldrig blevet kvantificeret i uforstyrrede kar in vivo. Ved hjælp af en nyudviklet teknik har vi målt koncentrationsfordelingerne i både intima og media af kationiske (pI ca. 8,5) og anioniske (pI ca. 6,3) isozymer af 44-kD-makromolekylet peberrodsperoxidase (HRP) i både intima og media. Der var behov for to matematiske modeller for transport i arterievæggen, der adskiller sig fra hinanden med hensyn til deres opløsning af intimaen, for at simulere koncentrationsfordelingsdataene og for at estimere de relevante parametre. Optimale estimater af endothelets (PE) og IEL’s (PIEL) permeabilitetskoefficienter for HRP blev bestemt ved hjælp af den bedste mindste kvadraters tilpasning af de to modeller til de eksperimentelle data. Disse skøn (anionisk: PE = 0,050 +/- 0,021 mikron/min, PIEL = 0,146 +/- 0,082 mikron/min, n = 8; kationisk: PE = 0,050 +/- 0,021 mikron/min, PIEL = 0,146 +/- 0,082 mikron/min, n = 8; kationisk: PE = 0,034 +/- 0,018 mikron/min, PIEL = 0,110 +/- 0,047 mikron/min, n = 8) tyder på, at IEL er ansvarlig for ca. 25 % (anionisk, 26 +/- 9 %; kationisk, 25 +/- 13 %) af modstanden mod HRP-transport fra blodet til det arterielle medie. Selv om begge parametre var mindre for det kationiske præparat, var forskellene ikke signifikante, og IEL’s relative rolle var den samme for begge molekyler.(ABSTRACT TRUNCATED AT 250 WORDS)