En regeringserklæring er en erklæring om en regerings politiske aktiviteter, planer og hensigter i forbindelse med en konkret sag eller, ved embedstiltrædelsen, en hel valgperiode. I visse lande bekendtgøres de af regeringschefen eller af en minister i parlamentet. I konstitutionelle monarkier kan denne funktion opfyldes af en tale fra tronen.

I Tyskland og Østrig afgiver kansleren en regeringserklæring (Regierungserklärung) ved begyndelsen af Forbundsdagens (i Østrig: Nationalrat) samling, hvori han/hun bekendtgør regeringens påtænkte politik i den kommende valgperiode. Erklæringen er ikke retligt bindende, men er en vigtig forfatningsmæssig forpligtelse for parlamentet og regeringen. I løbet af valgperioden kan forbundsregeringen gennem kansleren og ministrene afgive erklæringer til parlamentet om aktuelle politiske emner. Den kan dog ikke forpligtes til at afgive sådanne erklæringer.

I Belgien afgiver forbundsregeringen sin politiske erklæring (Beleidsverklaring) den anden onsdag i oktober; dens nordlige region Flandern afgiver sin septembererklæring (Septemberverklaring) den fjerde mandag i september. I Nederlandene er det Prinsjesdag hver tredje tirsdag i september: kongen holder trontale (Troonrede), og regeringen fremlægger sin politik og sine budgetplaner i budgetmemorandummet (Miljoenennota) for det kommende år. Når en ny regeringskoalition er blevet dannet efter et valg, afgiver statsministeren en lignende erklæring (Regeringsverklaring) for den fireårige valgperiode, som den agter at lede landet.

I Sverige holder statsministeren regeringserklæringen (Regeringsförklaring) ved starten af deres regerings lovgivende samling og ved starten af hvert parlamentsår.