Rådgivningsresumé*

WHO’s anbefalinger

WHO anbefaler et reduceret indtag af fri sukkerarter gennem hele livet.

Hos både voksne og børn anbefaler WHO, at indtaget af fri sukkerarter reduceres til under 10 % af det samlede energiindtag.**

WHO foreslår en yderligere reduktion af indtaget af frie sukkerstoffer til under 5 % af det samlede energiindtag.

Remarks

• Fri sukkerstoffer omfatter monosakkarider og disakkarider, der er tilsat fødevarer og drikkevarer af producenten, kokken eller forbrugeren, og sukkerstoffer, der naturligt findes i honning, sirup, frugtsaft og frugtsaftkoncentrater.
• For lande med et lavt indtag af frie sukkerarter bør niveauerne ikke øges. Et højere indtag af fri sukkerarter truer kostens næringsstofkvalitet ved at tilføre betydelig energi uden specifikke næringsstoffer (1).
• Disse anbefalinger var baseret på den samlede reviderede evidens vedrørende forholdet mellem indtag af fri sukkerarter og kropsvægt (evidens af lav og moderat kvalitet) og tandkaries (evidens af meget lav og moderat kvalitet).
• Et stigende eller faldende indtag af frie sukkerstoffer er forbundet med parallelle ændringer i kropsvægt, og sammenhængen er til stede uanset niveauet for indtag af frie sukkerstoffer. Den overskydende kropsvægt, der er forbundet med indtagelse af frie sukkerarter, skyldes et overskud af energiindtag.
• Anbefalingen om at begrænse indtaget af fri sukkerarter til mindre end 10 % af det samlede energiindtag er baseret på evidens af moderat kvalitet fra observationsundersøgelser af caries.
• Anbefalingen om yderligere at begrænse indtaget af fri sukkerarter til mindre end 5 % af det samlede energiindtag er baseret på dokumentation af meget lav kvalitet fra økologiske undersøgelser, hvor der blev observeret en positiv dosis-respons-sammenhæng mellem indtag af fri sukkerarter og caries ved et indtag af fri sukkerarter på mindre end 5 % af det samlede energiindtag.
• Anbefalingen om yderligere at begrænse indtaget af fri sukkerarter til mindre end 5 % af det samlede energiindtag, som også støttes af andre nyere analyser (2,3), er baseret på en erkendelse af, at de negative sundhedsmæssige virkninger af caries er kumulative og følger fra barndommen til voksenalderen (4,5). Da caries er et resultat af livslang eksponering for en risikofaktor i kosten (dvs. frit sukker), er selv en lille reduktion af risikoen for caries i barndommen af betydning senere i livet; for at minimere den livslange risiko for caries bør indtagelsen af frit sukker derfor være så lav som muligt.
• Der blev ikke fundet nogen dokumentation for skade forbundet med at reducere indtaget af fri sukkerarter til mindre end 5 % af det samlede energiindtag.
• Og selv om eksponering for fluorid reducerer caries i en given alder og forsinker begyndelsen af kavitationsprocessen, forhindrer det ikke fuldstændig caries, og caries udvikler sig stadig i befolkningsgrupper, der udsættes for fluorid (6-18).
• Indtagelse af frie sukkerarter anses ikke for at være en hensigtsmæssig strategi til at øge kalorieindtaget hos personer med utilstrækkeligt energiindtag, hvis andre muligheder er til rådighed.
• Disse anbefalinger gælder ikke for personer, der har behov for terapeutisk diæt, herunder til behandling af svær og moderat akut underernæring. Specifikke retningslinjer for håndtering af svær og moderat akut underernæring er ved at blive udarbejdet separat.

* Dette er et uddrag af den relevante retningslinje (19). Yderligere vejledende oplysninger kan findes i dette dokument.

** Det samlede energiindtag er summen af alle daglige kalorier/kilojoules, der indtages fra mad og drikke. Energien kommer fra makronæringsstoffer som f.eks. fedt (9 kcal/37,7 kJ pr. gram), kulhydrat (4 kcal/16,7 kJ pr. gram), herunder det samlede sukkerindhold (frie sukkerarter + intrinsiske sukkerarter + mælkesukker) og kostfibre, protein (4 kcal/16,7 kJ pr. gram) og ethanol (dvs. alkohol) (7 kcal/29,3 kJ pr. gram). Det samlede energiindtag beregnes ved at multiplicere disse energifaktorer med antallet af gram af hver type mad og drikkevarer, der indtages, og derefter lægge alle værdier sammen. En procentdel af det samlede energiindtag er derfor en procentdel af de samlede kalorier/kilojoules, der indtages pr. dag.

1. Kost, ernæring og forebyggelse af kroniske sygdomme: rapport fra en fælles WHO/FAO-ekspertkonsultation. WHO Technical Report Series, No. 916. Genève: Verdenssundhedsorganisationen; 2003 (http://www.who.int/dietphysicalactivity/publications/trs916/en/).

2. Sheiham A, James WP. En revurdering af den kvantitative sammenhæng mellem sukkerindtag og caries: behovet for nye kriterier for udvikling af mål for sukkerindtag. BMC Public Health. 2014; 14:863.

3. Sheiham A, James WP. En ny forståelse af forholdet mellem sukker, tandkaries og fluoridforbrug: konsekvenser for grænser for sukkerforbrug. Public Health Nutr. 2014:1-9.

4. Broadbent JM, Thomson WM, Poulton R. Trajectory patterns of dental caries experience in the permanent dentition to the fourth decade of life. J. Dent. Res. 2008; 87(1):69-72.

5. Broadbent JM, Foster Page LA, Thomson WM, Poulton R. Permanent dental caries through the first half of life. Br. Dent. J. 2013; 215(7):E12.

6. Slade GD, Sanders AE, Do L, Roberts-Thomson K, Spencer AJ. Virkninger af fluorideret drikkevand på caries hos australske voksne. J. Dent. Res. 2013; 92(4):376-382.

7. Sivaneswaran S, Barnard PD. Ændringer i mønstret for sukkerforbrug (saccharose) i Australien 1958-1988. Community Dent. Health. 1993; 10(4):353-363.

8. Ruottinen S, Karjalainen S, Pienihakkinen K, Lagstrom H, Niinikoski H, Salminen M et al. Saccharoseindtag siden spædbarnsalderen og tandsundhed hos 10-årige børn. Caries Res. 2004; 38(2):142-148.

9. Rugg-Gunn AJ, Hackett AF, Appleton DR, Jenkins GN, Eastoe JE. Forholdet mellem kostvaner og cariestilvækst vurderet over to år hos 405 engelske ungdomsskolebørn. Arch. Oral Biol. 1984; 29(12):983-992.

10. Rodrigues CS, Sheiham A. Forholdet mellem kostråd, sukkerindtag og caries i primære tænder hos brasilianske 3-årige børn med lav indkomst: en longitudinel undersøgelse. Int. J. Paediatr. Dent. 2000; 10(1):47-55.

11. Masson LF, Blackburn A, Sheehy C, Craig LC, Macdiarmid JI, Holmes BA et al. Sugar intake and dental caries: results from a national survey of children in Scotland (Sukkerindtag og karies: resultater fra en national undersøgelse af børn i Skotland). Br. J. Nutr. 2010; 104(10):1555-1564.

12. Marthaler TM. Ændringer i prævalensen af caries: hvor meget kan tilskrives ændringer i kosten? Caries Res. 1990; 24 Suppl 1:3-15; diskussion 16-25.

13. Leite TA. Tandkaries og sukkerforbrug i en gruppe af offentlige børnehavebørn (på portugisisk). Rev. Odontol. Univ. Sao Paulo. 1999; 13:13-18.

14. Lawrence HP, Sheiham A. Kariesudvikling hos 12-16-årige skolebørn i fluoriderede og fluoridfattige områder i Brasilien. Community Dent. Oral Epidemiol. 1997; 25(6):402-411.

15. Kunzel W, Fischer T. Stigning og fald i cariesprævalensen i tyske byer med forskellige F-koncentrationer i drikkevandet. Caries Res. 1997; 31(3):166-173.

16. Holt RD. Fødevarer og drikkevarer på fire daglige tidsintervaller i en gruppe småbørn. Br. Dent. J. 1991; 170(4):137-143.

17. Burt BA, Eklund SA, Morgan KJ, Larkin FE, Guire KE, Brown LO et al. Virkningerne af sukkerindtag og indtagelseshyppighed på tandkariestilvæksten i en treårig longitudinal undersøgelse. J. Dent. Res. 1988; 67(11):1422-1429.

18. Arnadottir IB, Rozier RG, Saemundsson SR, Sigurjons H, Holbrook WP. Approksimale caries og sukkerforbrug hos islandske teenagere. Community Dent. Oral Epidemiol. 1998; 26(2):115-121.

19. WHO. Guideline: Indtagelse af sukkerstoffer for voksne og børn. Genève, Verdenssundhedsorganisationen; 2015 (http://www.who.int/nutrition/publications/micronutrients/guidelines/vas_mtct_hiv/en/).