Ja, de er virkelige. Jeg er cirka halvvejs igennem hans værker, og jeg vil sige, at de fleste, hvis ikke alle, jeg har læst, skildrer væsenerne som absolut virkelige, men skjulte eller sovende eller i en usynlig dimension.

Ofte ser folk i historierne et eller andet forfærdeligt væsen (eller beviser herpå), der er så fremmed for naturens love, at det er uforståeligt for dem, og hvis deres sind ikke bryder sammen med det samme, bliver de dybt påvirket og ønsker ikke at tænke på eller tale om den rædsel, de så. Jeg kan godt lide denne passage fra The Case of Charles Dexter Ward:

Der var noget ved budbringerens fremtoning, som bragte en overbevisning med sig, som hans ord alene aldrig kunne have formidlet; for selv om han var en sømand, som mange af dem kendte, var der noget uklart tabt eller vundet i hans sjæl, som for altid adskilte ham fra dem. Det var det samme senere, da de mødte andre gamle kammerater, som var gået ind i rædselszonen. De fleste af dem havde mistet eller vundet noget uoverskueligt og ubeskriveligt. De havde set eller hørt eller følt noget, som ikke var for menneskelige skabninger, og de kunne ikke glemme det. Fra dem var der aldrig nogen sladder, for selv for de mest almindelige dødelige instinkter er der frygtelige grænser.