Lærerspørgsmål: Jeg har vedhæftet et værktøj til analyse af elevarbejde, som vi bruger. Jeg har læst, at du er modstander af forsøg på at bedømme eleverne ud fra de enkelte læsestandarder. Selv om dette værktøj ikke bruges til at bedømme eleverne, er det en analyse af elevernes arbejde standard for standard, og jeg vil gerne vide, hvad du mener om det? .

Shanahans svar:

I det blogindlæg, som du henviser til, talte jeg specifikt om evaluering af standarderne for læseforståelse (ikke matematik eller endda de mere grundlæggende eller færdighedsorienterede afkodning, ordforråd eller morfologi).

En almindelig fejl i læseundervisningen er at behandle læseforståelse som om det var en færdighed eller en samling af diskrete færdigheder.

Færdigheder har en tendens til at være meget gentagelige ting…

Mange af de elementer, der er opført som læseforståelsesfærdigheder, er ikke særlig gentagelige. Alle disse standarder eller spørgsmålstyper, der er rettet mod hovedidé, centralt budskab, centrale detaljer, understøttende detaljer, inferens, anvendelse, tone, sammenligning, formål osv. er fine, men ingen af dem er gentagelige i virkelige læsesituationer.

Hver af disse handlinger er unikke eller i det mindste højt partikulære. Hver gang disse forekomster forekommer, er de i helt forskellige kontekster. For at udføre dem kræver det forskellige trin fra instans til instans.

Ikke alene har hver tekst sine egne hovedidéer, men fordi udtrykket i hver tekst er så forskelligt, vil det, der skal til for at lokalisere, identificere eller konstruere en hovedidé, variere meget fra tekst til tekst. Sammenlign dette med at danne det rette fonem for /sh/ eller /ph/, beregne produktet af 3 X 3 eller definere fotosyntese.

Et andet problem er, at disse formodede forståelsesfærdigheder ikke kan måles individuelt.

Min pointe er ikke, at lærere ikke kan stille spørgsmål, der kræver, at eleverne finder ud af bestemte ting om en tekst – det kan de selvfølgelig godt – men præstationerne på sådanne spørgsmål er forbløffende upålidelige. I dag vil Johnny måske besvare spørgsmålet om tonen som en mester, men det vil han ikke gøre i morgen – for det er en anden historie, og forfatteren afslørede tonen på en helt anden måde.

Dertil kommer, at forståelsesspørgsmål, der stilles om en bestemt tekst, ikke er uafhængige af hinanden (og elementuafhængighed er afgørende i vurderingen). Grunden til, at lille Johnny havde problemer med tonen dagen efter, var ikke, fordi han havde glemt, hvad han vidste om tone, og heller ikke fordi tonen blev håndteret mere subtilt i tekst to … men fordi hans læsning var dybt påvirket af den teksts mere udfordrende ordforråd, komplekse sætninger eller komplicerede tidsforløb – ingen af disse er specifikt tonespørgsmål.

Det betyder, at når lærerne forsøger at finde ud af, hvor godt Johnny kan opfylde standard 6 ved at stille tonespørgsmål, vil hans svar afsløre, hvor godt han kunne forstå tonen i én bestemt tekst, men det vil sandsynligvis ikke være vejledende for, hvor godt han vil håndtere tonen i nogen anden tekst. (Slet ikke hvad man ville forvente at se med vurderinger af matematik, afkodning eller ordforråd).

Læsningsforståelse påvirkes i den grad af læserens forudgående viden om det emne, der læses om, og det sprog, der bruges til at udtrykke disse idéer (f.eks, ordforråd, sætningsstruktur, sammenhæng, tekstorganisering, litterære virkemidler, grafik), at det er tåbeligt at fokusere sin opmærksomhed på, hvilke typer spørgsmål børnene kan besvare.

Hvis jeg forsøgte at vurdere oplysninger om læseforståelse for at afgøre, hvem der kunne have brug for mere hjælp, hvilken form for hjælp der skulle ydes, eller hvem jeg skulle bekymre mig om i forbindelse med testen ved årets afslutning, så ville jeg ikke tøve med at stille spørgsmål, der syntes at afspejle standarderne … men de oplysninger, jeg ville bruge til vurderingen, ville ignorere, hvor godt børnene kunne besvare bestemte typer af spørgsmål.

Min interesse ville være, hvor godt eleverne klarede sig med bestemte typer af tekster.

Hold øje med deres generelle forståelse med forskellige typer af tekster. Jeg ville registrere følgende oplysninger:

1. Hvordan eleven klarede sig med hver enkelt samlet tekst (procentdelen af spørgsmål, der blev besvaret korrekt, eller et skøn over procentdelen af nøgleoplysninger, som eleven kunne medtage i et resumé).
2. Teksternes emner (med evt. en vurdering af det enkelte barns kendskab til disse emner).
3. En vurdering af tekstens sværhedsgrad (i form af Lexiles eller en anden vurdering af læsbarheden).
4. Længden af teksterne (helst i antal ord).
5. Hvorvidt teksten var litterær (fortælling eller poesi) eller informativ (redegørende eller argumenterende).

Så kan en elevoptegnelse se nogenlunde sådan ud:

	Forståelse	Leksikon	Faglig	Faglighed	Teksttype	Længde
Vejr 1	90%	400L	4	Fiktion/fortællende ord	300
Uge 2	60%	570L	2 (habitater)	Informations-/Ekspositionsord	550
Uge 3	75%	500L	2	Fiktion/fortælling ord	575
Vejke 4	75%	570L	4 (robotter)	Info-/udtryksord	500
Uge 5	80%	490L	4	Fiktion/fortællende ord	400
Vejke 6	65%	580L	3 (klima)	Info-/udtryksord	500
Vuge 7	85%	525L	3	Fiktion/fortællende ord	250

Over tid, vil du få en fornemmelse af, at junior klarer sig godt med tekster, der er lavere end 500L, men ikke så godt med tekster, der er sværere end 550L (medmindre de handler om robotter).

Og måske vil du i løbet af karaktergivningsperioden kunne mærke en forskel i præstationerne på de litterære eller oplysende tekster (som du kan se i mit eksempel ovenfor). Men du skal også bemærke, at de informative tekster var relativt sværere her, så det er ikke sikkert, at eleven ville kæmpe mere med indhold end med litteratur (selv om man kunne gøre en indsats for at sortere dette fra for at se, om der er et gennemgående mønster). Ligeledes syntes eleven at kunne klare kravene til stille læsning med de kortere tekster, men forståelsen havde en tendens til at falde med de længere tekster. Det kan få mig til at forsøge at gøre mere for at opbygge udholdenhed med denne elev.

Og så videre.

Grundlæggende bør de oplysninger, du indsamler, beskrive, hvor godt eleven klarer sig med bestemte typer af tekster (med hensyn til diskurstyper, længde, emnekendskab og sværhedsgrad), snarere end at forsøge at finde ud af, hvilke forståelsesfærdigheder de enkelte spørgeskemasvar kan afsløre.

Hvis en elev klarer sig godt med mange af teksterne, så vil han eller hun sandsynligvis klare sig godt i forhold til forståelsesstandarderne – så længe disse ugentlige dipsticks afspejler den sværhedsgrad, længde og typer af tekster, der vil optræde i prøverne ved årets afslutning.

Og hvis eleverne klarer sig dårligt med mange af teksterne, så vil deres præstationer på alle spørgsmålstyper blive påvirket.