Redaktionens note: Fieldwire er stolt over at have byggeeksperten Jim Rogers med på vores blog. Jim har årtiers erfaring inden for byggeledelse og sikkerhed, og han er instruktør for LinkedIn Learning – et onlinebibliotek med videokurser, der undervises af brancheeksperter fra hele verden. LinkedIn Learning er en fantastisk kilde til uddannelse og indhold inden for byggeledelse, og det er inkluderet, hvis du har en LinkedIn Premium-konto.

Jim nød at lære så meget om Fieldwire, at han oprettede et onlinekursus om, hvordan man bruger Fieldwire til at administrere tegninger og processer i byggeriet, som er gratis for alle i december måned. Derefter oprettede han dette blogindlæg til vores læsere, der gerne vil lære mere om QA/QC-processer.

“Kvalitetssikring” og “kvalitetskontrol” bliver ofte fejlagtigt brugt som begreber, der kan erstatte hinanden, når man diskuterer det brede spørgsmål om kvalitet i byggeriet; men disse to begreber beskriver faktisk meget forskellige aktiviteter. Selv om de begge arbejder hen imod levering af et slutprodukt, der opfylder projektets specifikationer og kundens forventninger, når de frem til resultatet på to meget forskellige måder.

Kvalitetssikring (QA) henviser til gennemførelsen af proaktive processer, der har til formål at forebygge fejl og mangler. Kvalitetskontrol (QC) henviser blot til processen med at inspicere produktet for at identificere og rette fejl. Som et værktøj kan QC betragtes som et korrigerende værktøj, der typisk udføres af en bestemt gruppe af personer på en byggeplads; inspektørerne og projektingeniørerne, der går rundt og dokumenterer elementer, der kræver korrigerende foranstaltninger. QA er et ledelsesværktøj, der kan inddrage alle i teamet gennem planlagte og systematiske aktiviteter, der har til formål at forebygge fejl, før de opstår.

I byggeriet har vi QC ned. Vi har bygningsinspektører, tredjepartsinspektører, testlaboratorier og en hær af mennesker, der går rundt på byggepladsen for at identificere eventuelle nødvendige korrigerende handlinger, som kan tage form af en frygtet punch-liste, der ofte genereres i de sidste faser af et projekt, når tempoet bliver hektisk, og vi alle arbejder på at blive færdige, reparere og i sidste ende overdrage til drift og vedligeholdelse.

Jeg synes, vi er gode til QC i byggeriet. Vi har en tendens til at finde vores problemer tidligt og få dem rettet, så kunden er glad og tilfreds med projektet. Det virkelige problem i byggeriet er ikke, at vi afleverer defekte projekter, det er, at vi inden afleveringen finder så meget, der skal rettes! Det er det problem med efterarbejde, som vi så ofte ser nævnt i medierne og i de mange undersøgelser, der findes, og som identificerer efterarbejde som et stort problem i byggeriet og en væsentlig årsag til vores branches produktivitetsproblem.

Hvis der er nogen tvivl, er der mange undersøgelser, der bakker op om dette udsagn. Mange rapporter, herunder denne PDF-fil fra XL Catlin, anslår de samlede omkostninger til byggeri til omkring fem procent af de samlede byggeomkostninger. I en meget citeret undersøgelse fra Navigant Construction Forum står der:

“Gennemsnitligt efterarbejde på projekter kan koste mellem 7,25 % og 10,89 % af de samlede byggeomkostninger (når både direkte og indirekte omkostninger er inkluderet) og kan medføre en stigning i tidsplanen (projektforsinkelse) på ca. 9,8 % af den planlagte projekttid.”

Mens målet med QC er at finde eventuelle fejl, så de kan rettes, inden bygherren overdrages, er målet med QA at forebygge disse fejl i første omgang. Ja, vi foretager kvalitetssikring i byggeriet. Vi gør det i hvert fald i forsyningskæden på materialeplan, hvor der er indført kvalitetssikringsprogrammer for at sikre, at de materialer og komponenter, vi bruger i forbindelse med opførelsen af et projekt, er fri for fejl. Generelt er vi dog ikke så gode til at fokusere på kvalitetssikring, som vi er til at fokusere på kvalitetskontrol, og det skyldes til dels, at mange i branchen ikke forstår forskellen.

Hvis målet med kvalitetssikring er at forebygge problemer i første omgang, så er et af de vigtigste mål for et kvalitetssikringsprogram i byggeriet at eliminere det efterarbejde, der er så udbredt i branchen. En af de vigtigste årsager til omarbejde i byggeriet er, at arbejderne i marken ikke har de oplysninger, de har brug for til at udføre arbejdet korrekt første gang. Planændringer, opdateringer, præciseringer og indsendelser, der finder sted i løbet af byggefasen af et projekt, skaber en konstant udfordring med hensyn til at sikre, at de nyeste oplysninger kommer i hænderne på de personer, der har brug for dem, i tide og utide. De forhold, som vi bliver præsenteret for, overbelaster simpelthen vores nuværende anvendte processer. Disse forhold vil ikke ændre sig, så det er på tide at se på at ændre de processer, der bruges til at håndtere dem.

Mange af processerne i AEC-branchen er forældede, manuelle og papirbaserede processer. Vi er nødt til at gentænke mange af disse processer, og i mange tilfælde er vi nødt til helt at droppe de gamle metoder til fordel for nye, digitale arbejdsgange, der er muliggjort af de værktøjer og den teknologi, der nu er til rådighed.

Hver gang jeg diskuterer digitale arbejdsgange, peger jeg på RFI-processen. Request for Information, eller RFI-processen, på de fleste byggeprojekter er den løbende, ofte daglige rutine, hvor man stiller et spørgsmål og får et svar om noget på konstruktionstegningerne. Det er en vigtig proces. Så meget, at vi har en meget formel metode til at stille disse spørgsmål ved hjælp af en RFI-formular, der for hvert spørgsmål registrerer, hvem der spørger, præcis hvornår de spørger, hvem der har gennemgået det, og naturligvis den formular, der dokumenterer det officielle svar.

Det er gode ting, det er nødvendigt, men det fungerer ikke. Den tid, der går fra man stiller et spørgsmål, selv et grundlæggende spørgsmål, til den tid, det tager at få et svar, er svimlende lang. Mens denne proces forløber, er den eneste person, der virkelig ved noget om det verserende spørgsmål, den person, der stillede det. Endnu værre er det, at når spørgsmålet endelig bliver besvaret, er den eneste person, der virkelig ser svaret rettidigt, igen den person, der stillede det. Ja, hovedentreprenøren vil typisk sende kopier af den besvarede RFI til alle faggrupper på opgaven, men dette er i bedste fald ineffektivt. Når alt kommer til alt, hvis jeg ikke havde det samme spørgsmål i første omgang, hvilken interesse er det så for mig og mit arbejde? Og hvem har tid til at sortere alle disse Q&A’er, når de kommer ind på kontoret, for at finde ud af, hvad der vedrører os? Intet af dette begynder endda at omhandle, hvordan disse oplysninger rent faktisk kommer i hænderne på det mandskab i marken, der rent faktisk udfører arbejdet.

Så ting bliver bygget forkert, vi stoler på QC-processen til at finde disse ting, og så retter vi dem. Det er derfor, at denne proces og disse RFI-formularer er så vigtige. For nu skal vi tilbage og finde ud af, hvem der betaler for det omarbejdede arbejde, og vi har brug for de data, der er registreret på disse formularer, så vi kan placere skylden korrekt. Denne proces skal væk! Der er ingen grund til den længere, bortset fra at den er blevet så indgroet i den måde, vi bygger på, at det er svært at give slip.

Digitalisering af denne papirproces er heller ikke til megen hjælp. I stedet er vi nødt til at udnytte de digitale værktøjer, som vi har til rådighed lige nu, til at skabe en helt ny digital arbejdsgang. En, der er enkel og effektiv. En, der ser nogenlunde sådan ud:

Papirtegninger i marken erstattes fuldstændigt af digitale tegninger. Spørgsmål, der opstår, kan nemt stilles direkte på den digitale tegning, der deles og ses af alle. Nu kan alle, fra marken til kontoret, fra byggeholdet til designholdet, se, at der er blevet stillet et spørgsmål. Spørgsmålet tildeles den relevante part, som giver svaret. Ikke i et brev eller en e-mail, men direkte på den digitale tegning. Nu kan alle se spørgsmålet og svaret, og de er tvunget til at se det direkte på den konstruktionstegning, som de refererer til i marken.

Der er svimlende konsekvenser og potentielle fordele. Levering af oplysninger sker øjeblikkeligt og automatisk. Spørgsmål og svar lever direkte på tegningerne; sæt af instruktioner, der refereres af alle. Feltpersonale kan se svar på spørgsmål, som deres kolleger på kontoret ikke engang vidste, at de skulle stille. En håndværker kan se et svar på et spørgsmål, som er helt anderledes end den måde, han eller hun måske havde fortolket det på. Folk holder op med at stille det samme spørgsmål igen og igen, fordi de kan se, at spørgsmålet er blevet stillet. Og i marken kan de se et udestående spørgsmål, som kan påvirke den måde, de er ved at bygge på, før de bygger forkert.

Dette er et enkelt eksempel. Der er mange flere. Det er afgørende for vores branche at indføre helt nye digitale arbejdsgange med henblik på kvalitetssikring og eliminering af efterarbejde, hvis vi skal forbedre byggeriets meget omtalte produktivitetsproblem.

Hvis du vil lære mere om, hvordan Fieldwire kan hjælpe med kvalitetssikringsprocessen, kan du tage mit kursus på LinkedIn Learning eller bare tilmelde dig en gratis Fieldwire-konto i dag.