Exarate pupper hos den vestlige honningbi.

I puppestadiet nedbrydes insektets larvevæv, og grupper af celler, der kaldes imaginale skiver, udvikler sig til de voksne væv ved hjælp af næringsstofferne fra den nedbrudte larve (Towle 1989). Denne proces med celledød kaldes histolyse, og cellegenvækst histogenese.

I nogle insektordener er vedhængene såsom ben og proboscis frie og synlige i puppestadiet. Sådanne pupper betegnes som exarate, og eksempler herpå ses hos Hymenoptera. I mange andre ordener er puppen en tæt og kompakt skal med alle vedhængene tæt pakket ind i den, og disse pupper kaldes obtect. Den velkendte puppe fra dværgfluer er obtect.

En anden form har de synlige vedhæng, men er dækket af en skal. I nogle tilfælde udgøres beklædningen af det sidste larveinstars integument. Sådanne pupper betegnes som coarctate og findes hos mange af diptera. Nogle exarate pupper, som f.eks. hos neuroptera, har også bevægelige mandibler, der er fastgjort til hovedet. Sådanne pupper betegnes decticous. Hos de fleste andre insekter er mandiblerne ubevægelige, og sådanne pupper betegnes som adektiske.

Vingerne eller vingebindingerne, som ikke er synlige på ydersiden af larven, bliver synlige i puppestadiet. Der kan dog faktisk findes bittesmå “vingeskiver” under udvikling i larvestadiet. I sommerfuglelarver tæt på forpupning tvinges vingerne uden for epidermis under tryk fra hemolymphen (væsken i det åbne kredsløbssystem), og selv om de i begyndelsen er ret fleksible og skrøbelige, har de, når puppen løsriver sig fra larvens kutikula, klæbet sig fast til puppens ydre kutikula (i obtect-pupper). I løbet af få timer danner vingerne en kutikula, der er så hård og godt forbundet med kroppen, at pupperne kan tages op og håndteres uden at beskadige vingerne. For at forvandle de miniaturevinger, der er synlige på puppens yderside, til store strukturer, der kan bruges til at flyve, gennemgår puppens vinger en hurtig mitose og optager en stor mængde næringsstoffer.

Honningbi-puppens udviklingsstadier.

Forsvar

Pupper er normalt ubevægelige og er stort set forsvarsløse. For at overvinde dette er et fælles træk en skjult placering. Nogle arter af Lycaenid-sommerfugle er beskyttet i deres puppestadium af myrer. Nogle arter af pupper er i stand til at lave lyde eller vibrationer for at skræmme potentielle rovdyr. Nogle få arter bruger kemiske forsvarsmekanismer, herunder giftige sekretioner. Pupperne hos sociale hymenoptere beskyttes af voksne medlemmer af bistadet.

Krysalis

Krysalis af almindelig krage eller Oleandersommerfugl (Euploea core), der illustrerer den græske oprindelse af udtrykket : χρυσός (chrysós) for guld

En chrysalis (flertal: chrysalider) eller nymfe er sommerfuglenes puppestadium. Udtrykket (latin chrysallis, fra græsk χρυσαλλίς = chrysallís) er afledt af den metalliske guldfarve, der findes i pupperne hos mange sommerfugle, som betegnes med det græske χρυσός (chrysós) for guld.

Da pupper ofte er prangende og dannes i det fri, er de de mest kendte eksempler på pupper. De fleste pupper er fastgjort til en overflade ved hjælp af et velcro-lignende arrangement af en silkepude spundet af larven og et sæt kroge (cremaster) i spidsen af puppens bagkrop.

Som andre typer pupper er puppestadiet hos de fleste sommerfugle et stadie, hvor der kun er lidt bevægelse. Nogle sommerfuglepupper er dog i stand til at bevæge mavesegmenterne for at frembringe lyde eller for at skræmme potentielle rovdyr væk. I puppen sker der vækst og differentiering. Den voksne sommerfugl kommer ud (lukker sig) herfra og udvider sine vinger ved at pumpe hæmolymphe ind i vingeårerne.

Når sommerfuglen kommer ud af puppen, sidder den normalt på den tomme skal for at udvide og tørre vingerne. Men hvis puppen var tæt på jorden (f.eks. hvis den faldt af fra sin silkepude), ville sommerfuglen finde en anden lodret overflade at hvile på og tørre vingerne på (f.eks. en væg eller et hegn).

Sommerfuglens puppe er normalt mørk i farven og er enten dannet i underjordiske celler, løst i jorden, eller deres puppe er indeholdt i et beskyttende silkehus kaldet en kokon. Meget få sommerfuglelarver spinder en kokon.

Tegningen puppe bruges nogle gange på samme måde som betegnelsen kokon, som et beskyttende hylster, med møl puppe indesluttet i en kokon og sommerfuglelarver i puppe i puppe (Towle 1989). Korrekt er puppe dog betegnelsen for selve sommerfuglepuppen, og kokon er et beskyttende hylster af silke.

Aurelia er et gammelt synonym til puppe, hvorfra betegnelsen aurelianer stammer; en, der studerer sommerfugles fremkomst fra pupper.

Kokon

Den seje brune kokon hos en kejsergummimøl

En kokon er et hylster spundet af silke af mange møllarver og talrige andre holometabolske insektlarver som et beskyttende hylster for puppen.

Kokoner kan være hårde eller bløde, uigennemsigtige eller gennemsigtige, faste eller netagtige, af forskellige farver eller sammensat af flere lag, afhængigt af den type insektlarve, der producerer dem. Mange larvelarver afgiver larvehårene (setae) og inkorporerer dem i kokonen; hvis disse er urticerende hår, er kokonen også irriterende at røre ved. Nogle larver fastgør små kviste, afføringspiller eller stykker af vegetation på ydersiden af deres kokon i et forsøg på at skjule den for rovdyr. Andre spinder deres kokon på et skjult sted – på undersiden af et blad, i en sprække, nede nær bunden af en træstamme, ophængt fra en kvist eller skjult i bladmuldet (Scoble 1992).

Insekter, der forpupper sig i en kokon, må slippe ud af den, og det gør de enten ved at puppen skærer sig ud eller ved at udskille væsker, der blødgør kokonen. Nogle kokoner er konstrueret med indbyggede svaghedslinjer, langs hvilke de let rives op indefra, eller med udgangshuller, der kun tillader en envejs passage ud; sådanne kendetegn letter det voksne insekts flugt, efter at det er kommet ud af puppeskindet.

• 

  En kejsergummimølle-larve spinder sin kokon.

• 

  Luna-mølkokon og puppe.

• 

  Sortiment af kokoner af Luna-møl.