Hvad er podagra?

Podagra, som på græsk betyder “fodfælde”, er gigt, der rammer leddet mellem foden og storetåen, det såkaldte metatarsophalangeale led. Gigt, også kendt som gigtartritis, resulterer i tilbagevendende, akutte anfald af ledbetændelse. En person med ledbetændelse oplever smerter, hævelse og varme i det berørte område.

Podagra og gigtbetændelse skyldes normalt hyperurikæmi, kronisk høje niveauer af urinsyre i blodet, hvilket kan medføre, at der dannes små uratkrystaller i og omkring leddene.

Gigt har tendens til at starte i ét led, ofte storetåens led, før det spreder sig til andre. Podagra er den første ledmanifestation i omkring halvdelen af alle tilfælde af gigt og ses i sidste ende i omkring 90 procent af tilfældene. Hvis du tror, at du måske oplever tegn på podagra og gigt, kan du bruge Ada-appen til en gratis symptomvurdering.

Visse fødevarer, især rødt kød eller organkød som lever eller nyrer, samt mange fede fisk, alkoholindtagelse og tilstande som forhøjet blodtryk eller fedme kan føre til produktion af højere end normale niveauer af urat – et salt af urinsyre – i kroppen. Gigt rammer hovedsageligt personer over 30 år og har tendens til at ramme flere mænd end kvinder.

Symptomer

Podagra forårsager stærke smerter i metatarsophalangeal leddet, som er leddet ved storetåens basis. Begyndelsen af gigtsymptomer i storetåen er karakteriseret ved intense smerteanfald, som regel pludselige og ofte om natten.

Det er ikke klart hvordan, men selv uden behandling løser kroppen normalt et gigtudbrud af sig selv. Ubehandlede anfald varer normalt omkring 5-10 dage, selv om smerterne er mest voldsomme i de første 12-24 timer, hvorefter de normalt bedres i løbet af nogle få dage til flere uger.

De mest almindelige podagraudbrudssymptomer skyldes betændelse lokaliseret i storetåens led, herunder:

• Stærke smerter
• Svulmen
• Rødme
• Hedefornemmelse
• Svært ved at bevæge leddet

Mindre almindelige symptomer på et gigtanfald omfatter bl.a:

• Tophi: urinsyrekrystalaflejringer, der optræder som faste, gullige knuder på leddet
• Fetme
• Fatthed

Selv uden forebyggende foranstaltninger er den gennemsnitlige tid mellem det første anfald og et tilbagefald ca. et år, selvom podagra kan vende tilbage meget tidligere, eller det kan aldrig ske igen. Efterfølgende podagra-anfald kan vare længere end det første.

De kan føre til skader i mellemfodsknogleleddet, og gangbesværet kan i nogle tilfælde blive permanent. I tilfælde af kronisk gigt, også kendt som kronisk gigtartritis, kan en person opleve symptomer på betændelse det meste af tiden eller hele tiden.

Hvis du tror, at du måske oplever gigtsymptomer i storetåen, så prøv Ada-appen for en gratis symptomvurdering.

Orsager

Podagra er en manifestation af gigt, hvor urinsyre krystalliserer og sætter sig i et eller flere led. Det skyldes ofte, at der enten produceres for store mængder urinsyre, eller at der ikke udskilles tilstrækkeligt med urinen på kronisk basis. Enhver pludselig stigning i urinsyreniveauet i blodet kan også udløse et podagra- eller gigtanfald.

Visse fødevarer, især rødt kød eller organkød som lever eller nyrer, samt fed fisk, alkoholindtagelse og visse tilstande som forhøjet blodtryk eller fedme, kan føre til produktion af et højere urinsyreindhold end det sunde.

De fleste mennesker med forhøjede blodniveauer af urinsyre vil aldrig udvikle podagra og gigt, og gigt er ikke altid forbundet med forhøjede urinsyreblodniveauer. Tilstanden kan også opstå på trods af, at der er normale niveauer af urinsyre på det tidspunkt, hvor blodværdierne måles.

Podagra menes at udvikle sig på grund af en immunreaktion. Hvide blodlegemer og leddegigtceller kan forsøge at omgive og fordøje uratkrystalaflejringer. De kemiske signaler, som disse celler udsender, bidrager til den inflammation, der er karakteristisk for podagra specifikt og gigt i almindelighed.

Urinsyrekrystaller har tendens til at sætte sig i storetåen, som ved podagra. Det er i dette led, at der er tendens til at være øget påvirkning fra at gå og bære kroppens vægt. Urinsyrekrystaller er også mindre opløselige under sure forhold og i køligere kropsdele længere væk fra torsoen, som f.eks. findes i storetåen og andre led i hænder og fødder.

Anfald af podagra har tendens til at ske om natten og menes at blive gjort mere sandsynlige af en lavere nattlig kropstemperatur.

Risikofaktorer

Der er mange medicinske tilstande og livsstilsfaktorer, der kan øge risikoen for at udvikle podagra og gigt, herunder:

• Være en mand, der er ældre end ca. 30 år

• Være en kvinde, der har været i overgangsalderen

• Regulært drikker for store mængder alkohol, især rom, whisky, vodka, gin og øl

• Indtage store mængder rødt kød eller organkød, såsom lever eller nyrer, eller visse fede fisk, såsom ansjoser eller ørred

• Indtage for mange proteinrige fødevarer

• Indtage store mængder fruktose, såsom i drikkevarer, der indeholder majssirup med højt fructoseindhold

• Indtagelse af medicin, der ændrer blodets uratniveau, især vanddrivende midler, såsom for /tilstande/kronisk-hjerte-svigt/) eller højt blodtryk

• /tilstande/diabetes/

• Obesitas

• Fasting

• Nyresygdom, især kronisk nyresygdom

Nogle sjældne medicinske tilstande kan øge risikoen for at udvikle gigt generelt og podagra som en særlig form for gigt, som f.eks. tilstande, der resulterer i:

Høj celleomsætning: Dette kan være forårsaget af visse autoimmune tilstande, såsom psoriasis, en skællende hudtilstand, eller som en bivirkning af visse lægemidler, f.eks. ved tumorlysesyndrom, hvor store mængder af tumorceller dræbes ved behandling, hvorved deres indhold frigives i blodbanen.

Enzymdefekter: Dette kan være forårsaget af visse genetiske lidelser, der forårsager uordnet behandling af urinsyre , som f.eks. Lesch-Nyhan syndrom, også kendt som juvenil gigt.

I personer, der har haft et gigtudbrud, er der faktorer, der kan øge risikoen for tilbagefald, herunder:

• Skader på foden
• Drikker for store mængder alkohol.
• Faster eller overspiser proteinrige fødevarer
• Indtager medicin, der ændrer uratblodniveauet.

Godt at vide: Medicin kan være nødvendig til behandling af andre tilstande og bør ikke stoppes eller justeres uden lægens tilsyn.

Diagnose

Der er mange tilstande, der kan forårsage ledbetændelse. Podagra mistænkes, hvis risikofaktorer er til stede, og en person har et akut anfald af smerter i storetåens led.

Den mest definitive måde for en læge at stille en diagnose af gigt og podagra på er ved at tage en væskeprøve fra et hævet led for at se efter tegn på gigtkrystaller i leddet. Der bruges en nål og en sprøjte til at udtage en lille mængde ledvæske.

Tophaceous gigt – kronisk gigt, hvor der dannes hårde klumper af urinsyrekrystaller, kendt som tophier, omkring et led – kan diagnosticeres ved at udtage en prøve af tophierne, som er placeret lige under huden.

Hvis analyse af ledvæske ikke er mulig, kan der stilles en foreløbig diagnose på baggrund af personens sygehistorie, symptomer, en fysisk undersøgelse og urin- og blodprøver for at vurdere urinsyreniveauet. Ada-appen kan også tilbyde en gratis vurdering af dine symptomer.

Godt at vide: Hyperurikæmi – høje niveauer af urinsyre i blodet – er ikke nødvendigvis diagnostisk for gigt. Urinsyreindholdet i blodet kan svinge i løbet af dagen. Podagra og gigt kan også nogle gange udløses af et pludseligt fald i urinsyreniveauet, så gigt kan være til stede, selv om urinsyreniveauet er normalt på det tidspunkt, hvor der tages blodprøver.

Blodprøver kan også analyseres for andre indikatorer for gigt eller faktorer, der kan øge sandsynligheden for gigt, såsom niveauet af hvide blodlegemer, triglycerider, lipoproteiner med høj densitet, glukose samt nyre- og leverfunktion (se blodprøveresultater).

Ultralydsscanninger eller røntgenbilleder af det berørte led kan være nyttige for at se efter tegn på skader som følge af vedvarende gigt.

Behandling

Podagrabehandling kan kun bestå af kortvarig behandling for at afkorte og mindske symptomerne på et podagraanfald. Livsstilsinterventioner kan anbefales, hvis det er relevant. I tilfælde af tilbagevendende anfald kan det være nødvendigt med længerevarende behandling for at forhindre yderligere anfald og permanent skade på leddene.

Behandling af et podagraanfald

I tilfælde af et første anfald, eller hvis en person oplever anfald mindre end to gange om året uden tophi eller meget høje urinsyreværdier, er podagra- og gigtbehandling normalt begrænset til anfaldets varighed ved hjælp af medicin til at lindre smerter og inflammation. Lægen kan ordinere medicin til opbevaring til brug i tilfælde af et fremtidigt anfald. Hvilken medicin og dosis, der skal bruges, bestemmes ud fra en række faktorer, herunder nyresundhed, mavesårshistorie og personens risiko for blødning.

Mulige lægemidler omfatter:

Nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID’er): NSAID’er såsom ibuprofen er effektive, når de anvendes så tidligt som muligt i et podagra-anfald, og når de tages i højere doser for at opnå antiinflammatoriske og ikke kun smertelindrende egenskaber. En læge vil kunne anbefale den rette type og dosis.

Colchicin: Dette kan ordineres i pilleform til dem, der ikke kan tåle NSAID’er. Colchicin synes at være mest effektivt, når det påbegyndes inden for de første 24 timer efter et anfald.

Glukokortikoider: Disse kan gives oralt, ved injektion i leddet eller lejlighedsvis ved intravenøs (IV) eller intramuskulær injektion.

Godt at vide: Aspirin bør undgås ved podagra og gigt, da det kan øge eller sænke urinsyreniveauet og potentielt forværre tilstanden.

Det anbefales også at hvile den berørte fod så meget som muligt ved at undgå at gå eller bruge en stok eller en skinne for at undgå at lægge vægt på foden. Hævelsen kan også bringes ned ved at hæve foden og holde den kølig med en ispose i 20 minutter ad gangen.

Chronisk podagra behandling

Podagra kan blive kronisk, hvor der er gentagne episoder med smerter og inflammation, som også kan sprede sig til flere led og føre til ledskader og invaliditet. Behandling af gigt omfatter typisk en urinsyresænkende kur. Dette har til formål at forebygge eller vende de krystalaflejringer, der fører til og forværrer kronisk gigt.

Urikinsyresænkende medicin

Personer med mere end to gigtanfald om året, ledskader som ses på et røntgenbillede eller urinsyrekrystaller, kendt som tophi, kan bl.a. få urinsyresænkende medicin, såsom allopurinol.

Godt at vide: Allopurinol bør ikke tages før slutningen af et akut anfald, da akutte fald i urinsyre kan forlænge anfaldet.

Medicin til reduktion af inflammation

I løbet af de første seks måneder med urinsyresænkende medicin kan der gives medicin til reduktion af inflammation. Dette skyldes, at urinsyresænkende medicin ændrer serum- og vævsurinindholdet og dermed kan udløse akutte podagra- og gigtanfald.

Medicin til behandling af hævelse og smerter samt til at mindske eventuelle skader forårsaget af podagra-anfald kan omfatte:

NSAID-præparater gives undertiden til daglig brug og har en fordel for personer, der også har slidgigt. Dette mindsker hævelser og potentielle ledskader.

Colchicin kan gives i en lav dosis for at forhindre gastrointestinale bivirkninger, som kan forekomme ved højere doser af NSAID-brug. Colchicin virker ved at mindske hævelsen og mindske ophobningen af urinsyrekrystaller.

Livsstilsændringer og kost

Livsstilsændringer kan også være nyttige i behandlingen af gigt og podagra. Disse omfatter:

Af vægttab, hvis man er overvægtig: Kan i høj grad reducere uratniveauet. Bør kombineres med regelmæssig motion. Hurtigt vægttab bør undgås, da det kan øge uratniveauet.

Drikker rigeligt med vand: Kan reducere risikoen for, at der dannes urinsyrekrystaller i leddene. Sukkerholdige drikkevarer bør undgås, da et højt indhold af fruktose sandsynligvis vil øge uratniveauet i blodet.

Undgå overdrevent alkoholforbrug: Øl og spiritus er særligt tilbøjelige til at øge uratniveauet.

Tæt styring af blodtryk og diabetesstyring, hvis det er relevant.

Opretholdelse af en sund kost: Fødevarer, der er rige på puriner, kemiske forbindelser, der fremstilles naturligt af kroppen, men som også findes i høje niveauer i visse fødevarer, kan forværre podagra og gigt. Fødevarer, der skal undgås, omfatter rødt kød, organkød og visse fede fisk, såsom ansjoser og makrel. Der bør spises rigeligt med C-vitaminholdige frugter og grøntsager, da de hjælper nyrerne med at fjerne urat.

FAQs

Q: Hvorfor rammer gigt storetåen?
A: Podagra er den første ledmanifestation i omkring halvdelen af alle tilfælde af gigt og ses i sidste ende i omkring 90 procent af tilfældene. Urinsyrekrystaller har en tendens til at sætte sig i storetåen, hvor der normalt er øget stress fra at gå og bære kroppens vægt. Desuden er disse krystaller også mindre opløselige under sure forhold og ved de køligere led i ekstremiteterne, som f.eks. storetåen.

Q: Hvordan føles et podagraanfald?
A: Podagra kommer typisk pludseligt, ofte med få timer og ofte om natten, hvilket menes at skyldes, at det er her, at kropstemperaturen sænkes. Tåen eller foden bliver hævet, rød, varm og kan være meget smertefuld. Nogle gange vil en person også opleve feber og træthed. Anfaldet bliver som regel bedre i løbet af tre dage, men kan først forsvinde helt i flere uger.

Q: Er varme godt mod gigt?
A: Ja, et varmt kompres kan hjælpe med at mindske smerterne. Det kan efterlades på i tre minutter, viklet ind i et håndklæde for at forhindre forbrændinger, og derefter efterfølges af et koldt kompres i tredive sekunder, gentaget hver time så længe det er nødvendigt. Varmt vejr kan dog udløse et gigtanfald. Dette skyldes, at en person er mere tilbøjelig til at blive dehydreret i varmt vejr, hvilket hurtigt kan øge urinsyreniveauet.

Q: Hvordan føles gigt i foden?
A: Begyndelsen af gigtsymptomer i foden er karakteriseret ved intense smerteanfald, som regel pludselige og ofte om natten. De mest almindelige gigtsymptomer i foden forekommer i storetåens led og omfatter:

• Stærke smerter
• Svulme
• Rødme
• Hedefornemmelse
• Svært ved at bevæge leddet

Læs mere om symptomerne på gigt i storetåen “

Q: Hvad er gigt?
A: Gigt, også kendt som gigtartritis, resulterer i tilbagevendende, akutte anfald af ledsmerter og inflammation i leddene. Dette skyldes normalt hyperurikæmi, kronisk høje niveauer af urinsyre i blodet, hvilket kan medføre, at der dannes små uratkrystaller i og omkring leddene. Gigt har en tendens til at starte i ét led, ofte storetåens, før det spreder sig til andre led.

Læs mere om gigt “

Andre navne for podagra

• Gigt i storetåen

1. Medscape eMedicine. “Gigt og pseudogigt klinisk præsentation.” 17. januar 2018. Tilgået 28. maj 2018.

2. UpToDate. “Patientuddannelse: Gigt (Beyond the Basics).” 8. marts 2018. Tilgået 28. maj 2018.

3. Patient.info. “Gigt | Årsager og behandling.” Tilgået 28. maj 2018.

4. Amboss. “Gigt og hyperurikæmi.” Tilgået 13. juni 2018.

5. NCBI. “Revisiting the pathogenesis of podagra: Hvorfor er gigt målrettet foden?” 13. maj 2011. Tilgået den 28. maj 2018.

6. UpToDate. “Patientuddannelse: Gigt (Beyond the Basics).” 8. marts 2018. Tilgået 28. maj 2018.

7. I henhold til Dietary Guidelines for Americans vil dette bestå af mere end én drink om dagen for kvinder eller mere end to drinks om dagen for mænd.

8. AAFP. “Gigt: En opdatering.” 15. september 2007. Besøgt 28. juni 2018.

9. Versus Arthritis. “Gigt.” Tilgået 28. maj 2018.

10. BMJ Best Practice “Gigt – symptomer, diagnose og behandling”. Tilgået 28. maj 2018.

11. NHS Choices “Gigt.” Tilgået 28. maj 2018.

12. Allina Health. “Akut gigtartritis. Tilgået 18. november 2018.

13. Arthritis and Rheumatism Associates. P.C. “It’s Summer…Watch Out for GOUT!” 23. juni 2015. Besøgt 18. november 2018.