Lattergas har været brugt i mere end et århundrede og er blevet givet til omkring to milliarder patienter. Dets lave vævsopløselighed (og dermed hurtige kinetik), lave omkostninger og minimale kardiorespiratoriske komplikationer har gjort lattergas til langt det mest anvendte generelle anæstetikum i historien.

Problemet er, at selv kortvarig eksponering for lattergas medfører en langvarig inaktivering af vitamin B12, som er cobalamin- eller methylcobalamin-komponenten i enzymet methioninsyntetase (1). Nitrogenoxid hæmmer således methioninsyntetase (2), det enzym, der er ansvarligt for både omdannelse af homocystein til methionin og methyltetrahydrofolat til tetrahydrofolat. Begge er kritiske veje for dannelsen af thymidin, en vigtig base for DNA-dannelsen og dermed for proteinproduktionen. Lattergas nedsætter også neutrofiler og monocytternes kemotaktisk migration, tilsyneladende ved at forstyrre mikrotubuli (3, 4). Endelig øger lattergas koncentrationen af homocystein i plasma, hvilket gør arterielle karvægge stive og fremmer koagulationen (5). Der er således teoretiske biokemiske grunde til at tro, at lattergas kan reducere modstandsdygtigheden over for kirurgiske sårinfektioner og fremme myokardieinfarkter.

Bekymringer om potentielle komplikationer som følge af lattergas har reduceret brugen af stoffet markant. Således anvendes et anæstesimiddel, som for tre årtier siden blev anvendt til næsten alle generelle anæstesier, nu i måske 20 % af tilfældene i USA og endnu en mindre del i Europa. Problemet er, at denne overgang ikke var baseret på nogen overbevisende data fra mennesker; faktisk viser meget store randomiserede forsøg klart, at lattergas er næsten fuldstændig sikkert.

Velst over 9.000 patienter er blevet randomiseret til lattergas eller ej, senest i ENIGMA-2 forsøget (6). Resultaterne er klare: Lattergas øger ikke risikoen for myokardieinfarkt efter ikke-kardiologisk kirurgi generelt eller i nogen undergruppe af patienter. Ligeledes øger lattergas ikke risikoen for infektion på operationsstedet eller mortalitet (6), hvilket er i overensstemmelse med et tidligere forsøg (7). Randomiserede forsøg viser også, at lattergas ikke øger risikoen for recidiv af kræft (8). Lattergas er en svag NMDA-antagonist. Som man derfor kunne forvente, reducerer lattergas risikoen for vedvarende kirurgiske smerter (9).

Der synes faktisk kun at være to mindre negative virkninger af lattergas. Den første er en lille stigning i kvalme og opkastninger, en stigning, der er betydeligt mindre end den, der fremkaldes af flygtig anæstesi (10). Klinikere, der er bekymrede for kvalme og opkastninger, bør derfor undgå flygtige anæstetika snarere end at undgå lattergas. Den anden er tarmdisptension. Men hos uobstruerede patienter er effekten beskeden, og blinde kirurger har faktisk svært ved at afgøre, om der blev anvendt lattergas (11, 12).

Den omstændighed, at lattergas er en drivhusgas, ca. 300 gange kraftigere end kuldioxid, bliver nogle gange foreslået som en grund til at undgå anæstesien. Den medicinske anvendelse af lattergas er imidlertid triviel sammenlignet med anvendelsen af gassen som drivmiddel til skumprodukter i dåser (f.eks. barberskum), dens anvendelse i produktionen af nylon og dens anvendelse i racer- og raketmotorer. Og endnu vigtigere er det, at kun 30 % af den lattergas, der frigives i atmosfæren, stammer fra menneskelig aktivitet, mens størstedelen dannes naturligt i jorden. Selv om den globale opvarmning er et alvorligt problem, bidrager anæstesiologisk brug af lattergas ikke væsentligt hertil og er ikke en væsentlig grund til at undgå dette ellers nyttige stof.

Det er naturligvis let at give generel anæstesi uden lattergas. Min pointe er ikke, at klinikere bør bruge lattergas, men blot at de ikke bør undgå det på grundlag af teoretiske bekymringer om biokemisk toksicitet, som klart har vist sig at være usande. Denne holdning støttes af en taskforce-rapport fra European Society of Anesthesiologists, som konkluderede: “Der er ingen klinisk relevant dokumentation for at trække N2O tilbage fra anæstesipraksis eller proceduremæssig sedation … Der er ingen dokumentation for, at brugen af N2O øger sundhedsrisikoen hos patienter eller behandlere” (13).

Sammenfattende er lattergas billigt og har en gunstig kinetik; det øger ikke risikoen for infektion på operationsstedet, postoperativ myokardieinfarkt eller kræftrecidiv. Gassen kan være beskyttende mod vedvarende incisionssmerter. Og de to komplikationer som følge af lattergasadministration, kvalme og tarmudvidelse, er mindre alvorlige og ikke værre end komplikationer forårsaget af alternative anæstetika.