På trods af betydelig tvivl om dens effektivitet1,2 er akupunktur blevet en populær behandling, som i øjeblikket anbefales til en lang række sygdomme.3 Mange klinikere tænker måske: “Hvorfor ikke? Det kan ikke gøre nogen skade! Men er denne antagelse faktisk sand?

Der er nu overbevisende data fra flere prospektive, observationelle undersøgelser, der viser, at ca. 10 % af patienterne oplever milde og forbigående bivirkninger efter akupunktur.4,5 Desuden er alvorlige komplikationer, herunder dødsfald, blevet konstateret med en vis regelmæssighed. Desværre findes der ikke epidemiologiske data, og vi er derfor nødt til at stole på anekdoter. I hænderne på veluddannede, erfarne akupunktører synes alvorlige hændelser at forekomme sjældent. Alligevel er selv sjældne bivirkninger vigtige, hvis de fører til dødsfald, og ansvarlige terapeuter bør være opmærksomme på risikoen.6

Omkring 90 dødsfald efter akupunktur er anekdotisk dokumenteret i den medicinske litteratur.7 Akupunktur har således været forbundet med flere dødsfald end de fleste andre “alternative” behandlingsformer bortset fra urtemedicin. Dette betyder naturligvis ikke nødvendigvis, at hyppigheden af sådanne hændelser er højere. Det er mere sandsynligt, at det er en afspejling af den udbredte brug af akupunktur. På grund af manglen på pålidelige tal for nævneren kan hyppigheden ikke vurderes. For Det Forenede Kongerige er de sandsynligvis tæt på nul: ingen af de ovenfor nævnte dødsfald7 fandt sted i Storbritannien. Det er klart, at dette gør risikoen langt mindre end risikoen ved mange konventionelle behandlinger.

Dødsfaldene skyldes normalt, at en akupunkturnål trænger ind i et vitalt organ. Dette kan igen forårsage pneumothorax, hjertetamponade eller større blødninger. De fleste tilfælde af denne art er rapporteret i den asiatiske litteratur, som for de fleste af os ikke er let tilgængelig. To nyligt rapporterede kinesiske tilfælde er ret typiske.

En 44-årig kinesisk kvinde med en fortid med diabetes og hypertension konsulterede en uautoriseret akupunktør i et landligt miljø. Da en akupunkturnål trængte ind i hendes hjerte, klagede patienten straks over alvorlige og alarmerende symptomer. I stedet for at foretage sig noget hurtigt, satte akupunktøren endnu en nål ind i brystvæggen. Patienten døde derefter næsten øjeblikkeligt. Ved obduktionen blev der fundet to punkteringer af højre hjertekammer.8 Den anden patient var en 26-årig kinesisk kvinde, som konsulterede en akupunktør af en unavngiven grund. En nål trængte ind i hendes lunge, og patienten døde af spændingspneumothorax.9

Det første tilfælde8 illustrerer vigtigheden af tilstrækkelig træning og teknik. Som ved alle invasive indgreb kan der opstå komplikationer efter akupunktur; men når de gør det, skal de erkendes og behandles hurtigt. Man kunne hævde, at kendetegnende for dårligt uddannede alternative terapeuter er dårlig teknik og en tendens til at overvurdere potentialet af deres egne interventioner. I stedet for at iværksætte livreddende foranstaltninger forsøgte akupunktøren8 på tragisk vis at behandle sin patients symptomer med mere akupunktur. Den anden case report9 er også typisk, men i en helt anden henseende. Den er blottet for detaljer i en sådan grad, at den næsten er meningsløs. Caserapporter om bivirkninger efter akupunktur er ofte begrænsede på grund af dårlig rapportering,10 især dem, der er offentliggjort i den kinesiske litteratur. Det ville naturligvis være et fremskridt, hvis kvaliteten af rapporteringen af caserapporter kunne forbedres.

Da der ikke findes nogen overvågning efter markedsføringen af bivirkninger ved akupunktur, forekommer det sandsynligt, at mange tilfælde, især dem, der forekommer i landdistrikterne i Kina og andre asiatiske lande, forbliver urapporterede og upublicerede. Derfor er det sande antal dødsfald et gæt. Man kan hævde, at de offentliggjorte data blot skildrer toppen af isbjerget.

De fleste komplikationer ved akupunktur kan naturligvis undgås. Akupunktur udøves ikke kun af læger, men også af mindre veluddannede terapeuter. I de to ovennævnte tilfælde8,9 er det f.eks. en sandsynlig årsag til skaderne, at akupunktøren undlod at føre nålen tangentielt ind over et vitalt organ. Dette bør være en standardviden for alle akupunktører. I landdistrikterne i Kina, hvor brugen af akupunktur er mere udbredt end i Vesten, er de fleste akupunktører ikke så veluddannede som f.eks. medlemmer af British Medical Acupuncture Association. Bedre uddannelse af akupunktørerne ville være nøglen til effektiv forebyggelse.

Der kan konkluderes, at dødsfald efter akupunktur er sjældne, men de forekommer. Den bedste måde at minimere risikoen på er at sikre, at alle akupunktører er veluddannede – ikke kun i akupunkturteknik, men også i at genkende alvorlige uønskede hændelser og iværksætte livreddende foranstaltninger.