Postet den 6. august 2014 af Danny Minkow

Hvad er et placebo?

En placebo er en falsk behandling, der er specielt designet uden noget aktivt element. En placebo kan gives i form af en pille, en injektion eller endog en operation. Det klassiske eksempel på en placebo er sukkerpillen. Placeboer gives for at overbevise patienterne om, at de får den rigtige behandling.

Hvad er placeboeffekten?

Placeboeffekten er, når en patients tilstand synes at blive bedre efter at have modtaget en falsk behandling. Dette ser ud til at virke på grund af en kombination af, hvordan interventionen administreres og/eller de forventninger, som patentet måtte have til selve behandlingen.

For eksempel, hvis en patient modtager en falsk smertestillende medicin i et helbredende miljø, og sundhedspersonalet fortæller patienten, at han/hun modtager en kraftig smertebehandling, vil mange patienter rapportere positive resultater. I dette tilfælde synes sundhedspersonalets verbalisering, handlinger med at ordinere noget til patienten og selv omgivelserne i sagens natur at have en helbredende virkning. Disse handlinger, som nogle måske vil kalde medicinske ritualer, teater og endda bare mystikken omkring en behandling, kan have en effekt på nogle tilstande.

En nylig undersøgelse ledet af Ted Kaptchuk, en Harvard-forsker i placeboeffekten, forsøgte at finde ud af, hvilken effekt medicinske ritualer i sig selv kan have på smerter. Han og hans hold sammenlignede to forskellige placeboer med hinanden. De fandt, at placeboen med mere ritual (sham-akupunktur) var mere effektiv mod smerter end placebopiller.

Kaptchuk foreslår dog, at man ikke bare kan “tænke sig bedre”. Han siger, at “Sham-behandling(er) vil ikke skrumpe tumorer eller helbrede virus”. Alligevel har nogle forskere fundet ud af, at placebobehandlinger kan stimulere reelle fysiologiske reaktioner, lige fra ændringer i hjertefrekvens og blodtryk til kemisk aktivitet i hjernen, i tilfælde, der involverer smerte, depression, angst, træthed og endda nogle symptomer på Parkinsons sygdom. Placeboeffekten synes altså at være et psykologisk fænomen, der manifesterer sig som et helbredelsespotentiale. Andre forskere har sat spørgsmålstegn ved omfanget af placeboeffekten på andet end subjektive patientrapporterede resultater.

Overordnet set har placeboer vist sig at have størst effekt på subjektive resultater som f.eks. patientrapporterede smerter. Interessant nok er der også dokumentation, der tyder på, at placeboeffekten også kan forekomme hos dyr.

Hvordan anvendes placeboer i kliniske forsøg?

Placeboer anvendes ofte under medicinsk forskning for at hjælpe med at isolere den sande effekt af en intervention, der testes. Den gruppe, der modtager placeboer, kaldes normalt kontrolgruppen.Brugen af placeboer giver anledning til etiske betænkeligheder, da behandleren eller forskeren ved, at interventionen er falsk, men antyder eller endog direkte fortæller patienten, at behandlingen er ægte. Dette er uærligt og underminerer sundhedspersonalets troværdighed.

Det medicinske forskningssamfund er underlagt etiske principper, der kaldes Helsinki-erklæringen. Disse principper fastsætter etiske retningslinjer for medicinsk forskning. Den omfatter parametre for etisk brug af placeboer i forskning. Den nyligt opdaterede version af Helsinki-erklæringen siger, at placeboer kun må anvendes i forskning, når der ikke findes en anden effektiv mulighed, der kan bruges som sammenligning.

Hvordan anvendes placeboer i praksis?

Forskere har foreslået, at en etisk måde at udnytte placeboeffekten på, når man behandler patienter, er ved at skabe et omsorgsfuldt, sikkert, helbredende miljø, der er medvirkende til, at patienterne får det bedre. Dette kan bruges i synergi med andre behandlinger og bør naturligvis ske uden vildledning.

Link:

https://www.youtube.com/watch?v=wsFTgirKXHk

Hróbjartsson, A., & Gøtzsche, P. C. (1996). Placebointerventioner for alle kliniske tilstande. I Cochrane Database of Systematic Reviews. John Wiley & Sons, Ltd. Hentet fra http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/14651858.CD003974.pub3/abstract

Feinberg, C .Ted Kaptchuk fra Harvard Medical School studerer placeboer | Harvard Magazine Jan-Feb 2013. Hentet 4. august 2014 fra http://harvardmagazine.com/2013/01/the-placebo-phenomenon

Kaptchuk, T. J., Stason, W. B., Davis, R. B., Legedza, A. R. T., Schnyer, R. N., Kerr, C. E., … Goldman, R. H. (2006). Sham-enhed v inert pille: randomiseret kontrolleret forsøg med to placebobehandlinger. BMJ, 332(7538), 391-397. doi:10.1136/bmj.38726.603310.55

Muñana, K. r., Zhang, D., & Patterson, E. e. (2010). Placeboeffekt i forsøg med hundeepilepsi hos hunde. Journal of Veterinary Internal Medicine, 24(1), 166-170. doi:10.1111/j.1939-1676.2009.0407.x

World Medical Association. (2013). Verdenslægeforeningens erklæring fra helsinki: Etiske principper for medicinsk forskning med deltagelse af mennesker som forsøgspersoner. JAMA, 310(20), 2191-2194. doi:10.1001/jama.2013.281053