Når jeg sendte dokumenterne, behøvede jeg ikke at vente længe. Kl. 13.34 modtog jeg følgende e-mail, hvori der stod, at appellen var blevet afvist, og at kontoen ville blive lukket. Dette forhindrede mig ikke i at logge ind på kontoen (for at tage skærmbilleder), men ingen transaktion var mulig.

Bemærk det korte tidsrum: 12:18 PM til 13:34 PM. Det eneste, som PayPal bad mig om, var at sende mine dokumenter. Set i bakspejlet er det et mærkeligt spørgsmål: Hvordan kunne verifikationen af min identitet udløse en afvisning af appellen?

Var der noget mistænkeligt ved kontoen?

“Der må være en fejl et eller andet sted”, blev jeg ved med at gentage mig selv. Men jeg forsøgte også at forstå, om jeg rent faktisk havde gjort noget forkert. Jeg begyndte at inspicere min konto. Dette er det fulde sæt transaktioner:

Bemærk, at dette er den fulde historik: kontoen var relativt ung, og den var blevet oprettet i august for at modtage den betaling på 35 dollars. Som du kan se, er der et simpelt forbrugsmønster: Jeg modtog nogle penge, jeg overførte dem til min anden konto. Ikke meget plads til svindel.

Indgåelse med PayPal-support

Jeg ringede til PayPal-support på telefonen fredag den 10., sidst på eftermiddagen. Jeg forklarede situationen, og en venligt klingende operatør fulgte de sædvanlige ID-verifikationstrin og kiggede derefter ind på min konto. De hævdede, at de ikke kunne se årsagen til kontolukningen (hvilket måske ikke er sandt, men det synes at være et standardsvar), og på et tidspunkt sagde de “lad mig se på dine transaktioner”.

Jeg vil ikke lægge ord i munden på dem, men den generelle kerne af det 10 minutter lange opkald var, at kontolukningen så mærkelig ud for dem. Uden større opfordring tilbød de at eskalere problemet, og at de ville kontakte os snart. Jeg fortalte dem, at jeg snart ville tage på ferie i Vietnam, så de skulle helst kontakte mig via e-mail.

Da jeg ikke hørte fra dem i et par dage, besluttede jeg mig for at tage Twitter-vejen. Den 15. november, den dag jeg skulle flyve af sted, blev jeg efter nogle offentlige beskeder opfordret til at bringe samtalen til DMs, og det gjorde jeg så – hele samtalen er i bund og grund bare en gentagelse af min sag, efterfulgt af et høfligt svar. Der blev aldrig givet mig noget billetnummer.