Pave Frans blander sig endnu en gang i abortdebatten i Argentina

okt 6, 2021
admin

Pave Frans har endnu en gang blandet sig i Argentinas igangværende debat om legalisering af abort, denne gang gennem et brev til en præst, der bor og arbejder blandt de fattigste i de slumkvarterer, der plager Buenos Aires.

“For mig er deformationen i forståelsen af abort hovedsageligt opstået ved at betragte det som et religiøst spørgsmål,” står der i det private brev fra Frans til fader Pepe Di Paola.

“Spørgsmålet om abort er ikke i bund og grund religiøst. Det er et menneskeligt problem, der går forud for enhver religiøs mulighed,” fortsætter brevet. “Abortspørgsmålet skal behandles videnskabeligt.”

Præsten bemærkede, at “videnskabeligt” blev understreget af paven.

“Frans understreger dette over for mig, fordi han fastholder, at mange tror, at ‘nej til abort’ er forankret i en mening og ikke i videnskab,” sagde Di Paola.

Præstens venskab med paven går årtier tilbage, da Frans stadig var ærkebiskop af Buenos Aires og Di Paola en nyligt ordineret præst.

Argentina Fader Pepe Di Paola, der bor og præsterer i slummen i Buenos Aires, taler til en virtuel session i den argentinske kongres under en debat om at legalisere abort, 1. december 2020. (Med venlig hilsen fra bevægelsen af slumpræster via Crux)

Di Paola talte via livestream på kongressens session, der debatterede legalisering af abort i det sydamerikanske land.

President Alberto Fernandez fremlagde i november et lovforslag om at gøre abort “lovlig, fri og sikker” i hele landet.

Den foreslåede lovgivning indeholder ikke bestemmelser om institutionel samvittighedsnægtelse, hvilket kunne tvinge katolske hospitaler til enten at udføre aborter eller blive lukket.

I sidste uge sendte paven et håndskrevet brev til et netværk af mødre, der bor i slummen i Buenos Aires, som havde bedt ham om at være deres stemme i en igangværende debat.

Efter at have citeret Frans’ brev bemærkede Di Paola, at videnskaben er i stand til at aflæse hele sekvensen af et ufødt barns DNA længe før fødslen, og at dette har ført til, at “de kapitalistiske lande, der har godkendt abort” har udrenset “90 procent af de ufødte børn med Downs syndrom med en nazistisk tankegang.”

Di Paola sagde, at de, der arbejder i slummen, har lært af deres naboer “at elske og tage vare på livet”, og at det kærlighedsbånd, der skabes blandt de fattigste, giver bevis for, at “ethvert liv har værdi.”

“På den anden side så vi hykleriet i vores samfund, der nægter de fattige muligheden for adoption, fordi de f.eks. ikke har en ejendomsret,” sagde Di Paola med henvisning til Argentinas adoptionssystem.

Præsten advarede også om, at efter legaliseringen af abort er det næste skridt “elimineringen af de ældre forklædt med eufemismen om en værdig død, ‘der fuldender udelukkelsen af de svageste’.”

“Deputerede og senatorer: sæt jer ikke i Guds sted, lad videnskaben tale alvorligt, hersk for de fattige og ikke for de oplyste kapitalistiske eliter, sagde Di Paola. “Lad os alle skabe et land, hvor livet er elsket, et land, hvor paven kan føle sig godt tilpas, når han beslutter sig for at komme.”

Efter at have været mest tavs under Argentinas abortdebat i 2018 indtager den argentinske biskoppekonference en mere højlydt rolle, idet biskopperne fordømmer “hykleriet” i at forsøge at legalisere abort i et år, hvor Fernandez bad argentinerne om at “blive hjemme for at redde liv” under COVID-19-pandemien,

Men blandt andre initiativer inviterer de alle argentinere til at bede “for det ufødte liv” den dec. 8, festdagen for Marias ubesmittede undfangelse.

Gines Gonzales Garcia, landets sundhedsminister, er en af de største fortalere for lovforslaget. Under sine bemærkninger tirsdag kaldte han abort for et “folkesundhedsspørgsmål” og sagde, at det, der diskuteres, er, om aborter udføres “sikkert eller hemmeligt”.

“Her er der ikke to liv, som nogle siger,” sagde sundhedsministeren og henviste til sloganet for den pro-life-kampagne i Argentina. “Der er helt klart en enkelt person, og den anden er et fænomen. Hvis det ikke var sådan, ville vi stå over for det største universelle folkemord, mere end halvdelen af den civiliserede verden tillader det.”

Debatten vil fortsætte i løbet af ugen, og Fernandez håber, at de deputerede vil stemme om det inden den 10. december. Lovforslaget kan stadig blive afvist af Senatet, som det blev i 2018.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.