Virkninger på reproduktive væv

I livmoderen udøver oxytocin sine virkninger ved at binde sig til oxytocinreceptorer på glatmuskelceller. I sen graviditet (ved termin) og ved for tidlig fødsel øges antallet af oxytocinreceptorer, hvilket ledsages af en markant stigning i uterus’ følsomhed over for oxytocin. Under uddrivelsen af fosteret frigiver den bageste hypofyse oxytocin i pulser (der er dog ikke altid tale om pulserende sekretion). Oxytocin udskilles også lokalt af intrauterint væv, hvilket tyder på en rolle for parakrin oxytocinsignalering under fødslen.

I nogle dyr er niveauerne af oxytocinreceptorer blevet korreleret med koncentrationer af cirkulerende steroidhormoner (nemlig østrogen og progesteron). Selv om der har været spekulationer om betydningen af lignende sammenhænge hos mennesker, er det uklart, om sådanne sammenhænge overhovedet eksisterer. Oxytocin synes ikke at være afgørende for fødsel, fødsel eller moderens omsorgsadfærd. Dyr, der mangler oxytocin, og kvinder med dysfunktionelle hypofysekirtler oplever f.eks. normal fødsel og fødsel. Oxytocin menes derfor først og fremmest at fungere som en hjælp til disse processer. Hos kvinder, hvis fødsler er langvarige eller svækkede, kan injektioner af oxytocin anvendes til at lette fødselsprocessen.

I mælkekirtlen findes oxytocinreceptorer på myoepithelcellerne, som trækker sig sammen for at udstøde mælk fra mælkegangene som reaktion på oxytocinbinding. Hos mennesker sker mælkeudskillelsen inden for få sekunder efter, at et spædbarn begynder at sutte. Hos nogle kvinder kan skriget fra et sultent barn eller andre signaler i forbindelse med et spædbarn stimulere mælkeafgivelsen, hvilket tyder på en konditioneringseffekt, hvor visse signaler udløser frigivelse af oxytocin. Lignende reaktioner er blevet observeret hos andre dyr; f.eks. kan signaler i forbindelse med en malkestald udløse mælkeafgivelse hos køer. I modsætning til fødsel er mælkeafgivelsesprocessen afhængig af oxytocin. Undersøgelser på dyr har f.eks. vist, at mangel på oxytocin forringer mælkeafgivelsen, og at afkommet risikerer at dø af sult kort tid efter fødslen. Mælkeudstødning kan genoprettes ved hjælp af oxytocininjektioner.

Oxytocinreceptorer udtrykkes også på væv i mandlige reproduktionskanaler, herunder i bitestiklen, penis, prostata, testiklerne og sædlederne. Selv om funktionen af oxytocinbinding i disse væv ikke er fuldt forstået, omfatter de foreslåede roller bl.a. lettelse af ejakulation og sædtransport.