*Dette indlæg indeholder affilierede links. For at læse mere, se venligst min fulde oplysningspolitik.

Velkommen til dag 1 af Undervisning i stavning gennem ordstudier. For at se alle indlæggene i denne serie, skal du klikke HER eller på billedet ovenfor. Hvis du har læst mange af mine indlæg, ved du, at jeg elsker metoden med ordstudier. Den er i høj grad en del af de to GRATIS læseplaner, som jeg skriver: Reading the Alphabet og Phonics by The Book. Så hvad er ordstudier egentlig? Tag sikkerhedsselen på og spænd dig fast, for nu går vi i gang…

Traditionel stavning

Først vil jeg gerne opridse det, du sikkert allerede ved om stavning. Måske er det, hvordan du har oplevet stavning som barn. Rote memorisering. Ligningen ser nogenlunde sådan her ud:

SEE Word + WRITE Word = MEMORIZE Word

Hvis vi ser ordet meget + skriver (eller kopierer) ordet meget, så vil bogstavkæden sætte sig fast i vores hjerne. Den typiske stavelsesliste vil se nogenlunde sådan ud: made, years, know, please, osv. De ord, der er valgt til disse lister, er for det meste højfrekvente ord, der ikke har nogen som helst forbindelse til hinanden.

Vi har også vores lister med regler: Vi har også vores egne regelsæt: “Når to vokaler går sammen, taler den første” eller “det stumme e får vokalen til at sige sit navn”. Men der går ikke lang tid, før vi opdager, at disse regler har mange, mange undtagelser.

Med traditionel stavning kan stavning blive temmelig kedeligt og kedeligt for eleven (og læreren). Eleverne er for det meste passive lærere; blot tomme beholdere, der skal fyldes. Eleverne lærer ofte ordene udenad til prøven, men glemmer dem, når de har scoret deres 100-taller.

Rote memorisering * Urelaterede ordlister * Lister med regler * Mange undtagelser * Kedeligt og kedeligt * Passiv * Glemt

Kontraster nu den traditionelle stavning med…

The Word Study Approach

Word Study opererer under et andet paradigme. Den er “baseret på den overbevisning, at de fleste ord følger stavegeneraliseringer” eller mønstre. (Johnston) Faktisk viser undersøgelser, at 84 procent af de engelske ord for det meste er forudsigelige! (Moats) I stedet for at lære lister med ord uden relation til hinanden udenad, får eleverne ordlister, der er centreret omkring et bestemt mønster, f.eks. ordfamilier. Ved at studere disse mønstre kan eleverne begynde at “forstå, hvordan ord er opbygget, og anvende denne viden” i deres læsning og stavning. (www.spellingscholar.com)

Elverne får ordsorteringer og bliver bedt om at være aktive elever, mens de sammenligner, kontrasterer, sorterer/manipulerer og klassificerer ordene. De opfordres også til at bruge og anvende ordgeneraliseringerne, når de læser og skriver. (Templeton & Pikulski) Peter Johnston siger det bedst i sin bog Choice Words: “…der er skjulte omkostninger ved at fortælle folk ting. Hvis eleverne kan finde ud af noget selv, så forhindrer det eksplicit at give informationen elevernes mulighed for at opbygge en følelse af handlekraft og uafhængighed.”

Med udgangspunkt i de mønstrede ordlister begynder eleverne at danne generaliseringer, der lyder noget i retning af: “Næsten hver gang jeg ser a og i sammen, danner det den lange a-lyd. Og jeg lægger mærke til, at a-i’et enten er i begyndelsen eller i midten af ordet.” Denne generalisering kan hjælpe eleven med at læse og stave ukendte ord, der har det samme ai-mønster.

Og en meget vigtig forskel mellem traditionel stavning og ordstudier: Ordmønstre vælges specifikt til barnets staveudvikling. Det betyder, at hvis barnet er klar til lange vokalmønstre, er det disse mønstre, det studerer.

Generaliseringer * Mønstre * Aktive elever * Sammenligning * Kontrast * Sortering * Klassificering * Anvendelse * Specifikt for barnet

Hvorfor er ordmønstre vigtige for at lære at stave (og læse)?

Jeg er vild med, hvordan Pat Cunningham udtrykker det i sin bog Phonics They Use. “Hjernen … er ikke en regeludfylder, men en mønsterafkoder. Mens vi ser på de enkelte bogstaver, ser vi på dem og overvejer alle de bogstavmønstre, vi kender. En vellykket afkodning (eller kodning) af et ord sker, når hjernen genkender et velkendt stavemønster … eller søger gennem sit lager af ord med lignende mønstre.” (s. 186, 188)

Anvendt viden om ord

“Ordstudier lærer børn at fokusere på mønstre og betydningsstykker. I et ordstudieprogram lærer børnene at anvende deres viden på et større antal ord, end de kunne lære ved at lære traditionelle stavelister udenad.” (Mattmann & Cowan)

Hvor mange flere ord? Tja, lad os sige, at et barn har 20 staveord om ugen. Multiplicer det nu med 36 uger i 10 år. Hmmm, 7200 ord … det vil sige, hvis han kan lære dem alle perfekt udenad. Men det gennemsnitlige ordforråd for en gymnasieelev er på omkring 75.000 ord! 7200 er kun 10 %! (Johnston) Lad os tage udgangspunkt i ordstudier. Alene studiet af a_e-mønsteret kan hjælpe eleverne med at lære at stave og læse over 100 ord (uden for mit hoved)!

Ressourcer til ordstudier:

Jeg kunne blive ved og ved og ved og ved … virkelig … der er skrevet hele bøger om dette emne. Hvis du er en ” literacy nørd” som mig, vil du måske nyde disse bøger, hjemmesider og artikler.

• 10 Days of Teaching Spelling Through Word Study {fra This Reading Mama}
• Words Their Way-Bear, Invernizzi, Templeton, & Johnston
• Choice Words -Peter Johnston
• Phonics They Use-Pat Cunningham
• A More Effective Way to Teach Spelling-Mattmann & Cowan
• Building the Foundations of Literacy-Templeton & Pikulski
• How Spelling Supports Reading-Moat
• How Words Cast Their Spell-Joshi, Treiman, Carreker og Moats
• Spørgsmål, som lærere stiller om stavning-Templeton & Morris (Reading Research Quarterly)
• Spelling Scholar- FAQ
• Hvorfor får de det om fredagen og staver det forkert om mandagen?- Gill & Scharer (Language Arts)
• For endnu flere artikler, besøg her.

Og glem ikke at hoppe rundt på Hopscotch boardet og besøg de andre fantastiske bloggere på iHomeschool Network og deltag i Pin to Win Giveaway!