Journal of Nursing

af Teresa Vance, RN

Omsorg og sygepleje er altid blevet opfattet som synonymer. De fleste personer vælger sygepleje som et erhverv på grund af deres ønske om at tage sig af andre mennesker. Omsorg som et centralt begreb har ført til udvikling af flere omsorgsteorier. To velkendte teorier blev udviklet i 1970’erne, Leiningers teori om kulturel omsorg og Jean Watsons teori om menneskelig omsorg (McCance, McKenna, Boore 1999).
Jean Watson definerer omsorg som en videnskab. Hun udtaler; Omsorg er en videnskab, der omfatter en humanitær, humanvidenskabelig orientering, menneskelige omsorgsprocesser, fænomener og erfaringer. Videnskab om omsorg omfatter både kunst og humaniora og videnskab. Et omsorgsvidenskabeligt perspektiv er baseret på en relationel ontologi om at være-i-relation og et verdenssyn om enhed og forbundethed for alle. Transpersonlig omsorg anerkender livets enhed og forbindelser, der bevæger sig i koncentriske cirkler af omsorg – fra individet, til andre, til fællesskabet, til verden, til planeten Jorden og til universet. Undersøgelser inden for omsorgsvidenskab omfatter undersøgelser, der er refleksive, subjektive og fortolkende såvel som objektive-empiriske; omsorgsvidenskabelige undersøgelser omfatter ontologiske, filosofiske, etiske, historiske undersøgelser og studier. Desuden omfatter omsorgsvidenskab flere epistemologiske undersøgelsestilgange, herunder kliniske og empiriske, men er åben for at bevæge sig ind på nye undersøgelsesområder, der udforsker andre måder at vide på, f.eks. æstetisk, poetisk, narrativ, personlig, intuitiv, kinæstetisk, bevidsthedsudvikling, intentionalitet, metafysisk-spirituel samt moralsk-etisk viden. Omsorgsvidenskab er et nyt felt i udvikling, der er baseret på sygeplejevidenskab og sygeplejevidenskab i udvikling, men som i nyere tid også omfatter andre områder og discipliner inden for akademiet, f.eks. kvinde/feministiske studier, uddannelse, økologi, fredsstudier, filosofi/etik, kunst og humaniora, mindbodyspirit-medicin. Som sådan er omsorgsvidenskab hurtigt ved at blive et tværfagligt tværdisciplinært studieområde. Den har relevans for alle sundheds-, uddannelses- og human serviceområder og -professioner (Watson 2003).
Omsorgsadfærd defineres som; Adfærd, som sygeplejersker udviser i deres omsorg for patienter.
De ti vigtigste omsorgsadfærd, der stammer fra sygeplejelitteraturen, er; opmærksom lytning, trøst, ærlighed, tålmodighed, ansvar, at give information, så patienten kan træffe en informeret beslutning, berøring, følsomhed, respekt, kalde patienten ved navn (Taber’s 1993).
Nogle omsorgsadfærd er tydelig i andre professioner. Lovhåndhævende myndigheder er kendt for deres ærlighed og respekt. Psykologer er trøstende og kræver opmærksomme lytteevner for at hjælpe deres patienter. Lærere skal besidde tålmodighed, opmærksom lytning, følsomhed og et stort ansvar for at forme vores børn til produktive voksne. Listerne over professioner er uendelige.
Madeleine Leininger tilsluttede sig det centrale princip, at “pleje er sygeplejens essens og det centrale, dominerende og samlende fokus for sygeplejen” (Leininger 1991). Watson beskriver sygepleje som en humanvidenskab, hvor hovedfokus er processen med menneskelig omsorg for individer, familier og grupper. Hendes teori er baseret på en form for humanisme og har sit udspring i metafysikken (filosofi om væren og viden) (McCance, Mckenna, Boore 1999).
Målet med sygepleje med Watsons teori er centreret omkring at hjælpe patienten med at opnå en højere grad af harmoni i sind, krop og sjæl. Det opnås gennem omsorgsfulde transaktioner. Watsons ti omsorgsfaktorer, der betegnes som teoriens interventioner, er præsenteret i tabel et. (McCance, McKenna, Boore 1999). Den omfatter også den transpersonelle omsorgsrelation. Transpersonel omsorg viser sig i en begivenhed eller en faktisk omsorgsfuld lejlighed.
Transpersonel formidler en omsorg for det indre liv. Patienten betragtes som hel og komplet, uanset sygdom eller lidelse (Watson 2003). Den transpersonlige sygeplejerske søger at forbinde sig med, omfavne patientens ånd eller sjæl gennem omsorgs- og helbredelsesprocesser (Watson 2003).

Omsorg i sygeplejeprofessionen finder sted hver gang der er kontakt mellem sygeplejerske og patient. Sygeplejersken træder ind i patientens verden for at lære patienten at kende som et omsorgsfuldt menneske, og at det er ud fra denne “epistemologi”, at sygeplejens omsorgsfuldhed udfolder sig (Schoenhofer 2002). Denne omsorg gør en forskel for patientens følelse af velvære. Omsorg kan ske uden at helbrede, men helbrede kan ikke ske uden omsorg (Watson 2003).
Det er med denne overbevisning, at sygeplejersker tager sig af patienter i håb om, at vi bidrager til patientens helbredelse eller velvære.
Håb og engagement er ingredienser i omsorg. Håb beskrives som mere end blot ønsketænkning, men som en bevidsthed om øjeblikket, der er levende med muligheder (Schoenhofer 2002).
Håb kan være den eneste krykke, en patient har for at bevare sin optimisme. Sygeplejersker bekymrer sig nok til at ære dette håb og støtte patienten. Vi ser patienten som hel og komplet. Den anden omsorgsfaktor af Jean Watsons ti omsorgsfaktorer er tro-håb (se tabel et).
Håb er styret af vores engagement som sygeplejersker over for vores patienter. Den er også sløret af forudfattede overbevisninger og moral, som vi er opvokset med.
Jeg er feltsygeplejerske i en non-profit hospiceorganisation. Omsorg er et centralt begreb i forbindelse med levering af hospicepleje. De patienter, vi møder, befinder sig i forskellige omgivelser, f.eks. i eget hjem, på plejehjem, på plejecenter, i familiens hjem eller hos en ven. De er ofte bange over at vide, at deres død er nært forestående, og at de befinder sig i ukendte omgivelser. De er afhængige af, at sygeplejersken og den leverede pleje hjælper dem med at få det fysisk bedre.
Som hospice-sygeplejerske ser vi også patienten som et åndeligt væsen. Det betyder, at vi rækker ud til patienten og skaber en dybere forbindelse til det åndelige selv. Det betyder, at vi bliver ét.
Den, der plejer, og den, der bliver plejet, er forbundet med hinanden (Watson 1997). Det er at opleve den menneskelige forbindelse på et dybere niveau end en fysisk interaktion (Watson 2003)
Sygeplejersken skal have en indre fred med sin egen dødelighed. Sygeplejersken skal være tryg ved døden og døden og besidde en dyb forståelse og accept af alle livscyklusser og være forberedt på sin egen død (Watson 2002). Omsorg er rettet mod en smertefri død med værdighed og en tro på en åndelig transformation eller rejse efter døden.
Omsorg centrerer sig om personen og bevarer værdighed og menneskelighed. Det er en forpligtelse til at afhjælpe andres sårbarheder ved at give opmærksomhed og omsorg for hvert menneskeliv (Watson 2002). Hospice er holistisk fokuseret omsorg. Vores mål er at give den døende patient mulighed for at dø i deres eget hjem, omgivet af dem, der holder af ham. Den døende patient på plejehjem får mulighed for at dø med en omsorgsfuld sygeplejerske, der holder ham i hånden. Ofte har plejehjemspatienten ingen familie eller levende slægtninge, der kan tage del i den døende oplevelse. Hospice-sygeplejersken vil være den, der tager sig af den døende patient og letter hans rejse. Dette hænger sammen med den omsorgsgivende faktor nummer otte af Jean Watsons ti omsorgsgivende faktorer, der hedder: støttende, beskyttende og/eller korrigerende psykiske, fysiske, samfundsmæssige og åndelige omgivelser, og det er det, vi håber at opnå med den døende patient (se tabel 1).
Hospice tager sig også af familien. Omsorgsorienterede tilgange til sygepleje påvirker sygeplejersken og den familie, der bliver plejet. Dette kan være en stor udfordring med dysfunktionelle familier. Vores fokus er altid centreret på patienten, mens vi beskæftiger os med familien. Vi skal lade os lede af omsorg, medfølelse, ømhed, blidhed, kærlig venlighed og ligevægt over for os selv og andre.
Omsorg i hospice går ud over selve døden. Der er rutinemæssig sorgkontakt i et år efter dødsfaldet. Sygeplejersker deltager ofte i gudstjenester for den afdøde for at sige farvel og få en afslutning med den pågældende patient og familie.

af Teresa Vance, RN

Jeg har relateret det meste af min forståelse af omsorgsmodellen til hospicepleje, fordi det er mit ekspertiseområde. Men omsorgsmodellerne bruges i en række forskellige sammenhænge, såsom, større hospitaler, organisationer, feministiske grupper og større universiteter. En model for omsorg omfatter en opfordring til både kunst og videnskab. Den tilbyder en ramme, der omfavner og krydser kunst, videnskab, humaniora, spiritualitet og nye dimensioner af mindbodyspirit-medicin (Watson 2003). Omsorg kan redde en patients liv, tilbyde en værdig død og formidle tillid og engagement til patienter, familier og personale.

Sygepleje er et omsorgsfuldt erhverv, der æres som den åndelige, åndsfyldte praksis, det er. Jeg tror, at det er et kald for en særlig åndelig person, der bekymrer sig om andres åndelighed. Små piger tager sig af deres dukker; drenge tager sig af deres lastbiler; forældre tager sig af deres børn; sønner og døtre tager sig af ældre forældre; og sygeplejersker tager sig af de syge.
Sygeplejens humanistiske karakter afspejles i den omsorgsfulde model. Omsorg er det centrale begreb i sygeplejefaget. Jeg ville ikke ønske at forestille mig sygepleje uden begrebet omsorg. Ville du?
____________________________

Tabel 1 Watsons 10 omsorgsfaktorer (McCance, McKenna og Boore 1999)
1. Humanistisk-altruistisk værdisystem
2. Tro-håb
3. Følsomhed over for sig selv og andre
4. Hjælpsomhed-troværdig, menneskelig omsorgsrelation
5. Udtryk for positive og negative følelser
6. Kreativ problemløsende omsorgsproces
7. Transpersonel undervisning/læring
8. Støttende, beskyttende og/eller korrigerende psykisk, fysisk, samfundsmæssigt og åndeligt miljø
9. Hjælp til menneskelige behov
10. Eksistentielle-fænomenologisk-spirituelle kræfter

Leininger, M. M. (1991). Kulturpleje Mangfoldighed og universalitet: A Theory of Nursing. National League of Nursing Press, New York. P 35.
McCance, T. V.; McKenna, H. P.; McKenna, H. P.; Boore, J. R. P. (1999). Omsorg: teoretiske perspektiver af relevans for sygeplejen. Journal of Advanced Nursing, Dec99, 30(6), 1388-1396.
Schoenhofer, S. O. (2002). Valg af personlighed: intentionalitet og teorien om sygepleje som omsorg. Holistic Nursing Practice, juli 2002. 16(4), 36-40.Taber, C. W., 1870-1968. Taber’s Cyclopedic Medical Dictionary, Ed. 17. p 322. Philadelphia: F. A. Davis Company.

Watson, J. (1988). Nye dimensioner af teorien om menneskelig omsorg. Nursing Science Quarterly. 1(4), 175-181.
Watson, J. (1996). Watson’s teori om transpersonlig omsorg. I P. H. Walker & B. Nueman (Eds.), Blueprint for use of nursing models: Uddannelse, forskning, praksis og administration. 141-184. NY: NLN Press.
Watson, J. (1997). The theory of human caring: Retrospektivt og prospektivt. Nursing Science Quarterly. 10(1), 49-52.
Watson, J. (1999). Postmoderne sygepleje og videre frem. Edinburg, Skotland, UK: Churchill-Livinstone: Harcourt-Brace.
Watson, J. (2002). Intentionalitet og omsorgs-helbredende bevidsthed: En praksis for transpersonlig sygepleje. Holistisk sygeplejepraksis. Juli 2002. 16(4), 12-19.
Watson, J. (2003). Jean Watson og teorien om menneskelig omsorg. Theory overview. Hentet den 14. februar 2003 fra http://ww2.uchsc.edu/son/caring/content/wct.asp.
Watson, J. (2003). Jean Watson og teorien om den menneskelige omsorg. Definitionsbeskrivelse.
Marts 20, 2003
Teresa Vance, RN
Bacone College
Billie R. Tower BSN Nursing program

” Tilbage til Journal of Nursing