Landbrugets rolle i Kenyas økonomiske udvikling
Landbrug er kunsten at dyrke jorden, producere afgrøder og opdrætte husdyr. Ifølge en rapport fra Verdensbanken fra 2005 er ca. to tredjedele af verdens befolkning hovedsageligt koncentreret i landdistrikterne, som overvejende er landbrugsorienterede områder. Med henblik på at udrydde fattigdom og hæve befolkningens velfærdsstandard bør der derfor lægges mere vægt på landbrugsaktiviteter.
I Kenya er landbruget et vigtigt fundament i den økonomiske udvikling, idet det bidrager med 35 % af bruttonationalproduktet (BNP) og udgør 40 % af eksportindtægterne.
Det er en sektor, der etablerer rammerne for industrialiseringen gennem; levering af råmaterialer til industrier, f.eks. træ til papirfremstillingsindustrien, skind og huder til læderfremstillingsindustrien.
Den genererer udenlandsk valuta gennem eksportprocessen af landbrugsprodukter. Den skaber en kilde til beskæftigelse for befolkningen gennem landbrugs-, forretnings- og forskningsaktiviteter og hæver dermed den enkeltes levestandard.
Befolkningens købekraft forbedres gennem indkomstgenerering, hvorved der skabes et marked for industriprodukter.
Landbruget i sig selv er også et marked for industrivarer såsom maskiner, udstyr og gødning, der anvendes i landbrugsprocessen. Det fremmer og skaber forskellige aktiviteter uden for landbruget som f.eks. transport, forskningsprogrammer, der søger efter bedre og forbedrede metoder, der kan anvendes i landbruget og i husdyrholdet, f.eks. Kenya Agricultural Institute (KARI).
Landbruget sikrer en konstant fødevareforsyning og fødevaresikkerhed for befolkningen, hvilket sikrer, at arbejdsstyrken fodres med energi til at levere arbejdskraft til industrier og andre økonomiske sektorer.

Det sparer også landet for midler, der hellere ville være blevet brugt på import af fødevarer fra andre lande, hvilket igen har en positiv effekt på landets betalingsbalance, og der er overskud til at investere i andre områder af økonomien, såsom sociale overheadomkostninger; veje, hospitaler.
Over alt bidrager det til at skabe balance mellem land og by; ved at skabe beskæftigelse i landdistrikterne modvirker det migration fra land til by, og det bidrager til en bedre fordeling af indkomster og en afbalanceret brug af sociale faciliteter. Gennem alle disse multiplikatoreffekter opfattes landbruget som en motor for økonomisk vækst og udvikling.