Jeg var vild med det spørgsmål, fordi så mange af os forventer, at vi skal leve som sædvanlig. Men der er intet almindeligt over denne tid. At have en vis nåde til at give slip på det “normale” betyder, at vi også kan give slip på den skyldfølelse. Vi kan give slip på burde og give os selv fleksibilitet og den tid, der er nødvendig for at tilpasse os til at leve anderledes.

Grænser Skyld

Jeg forudser, at du på et tidspunkt vil blive direkte berørt af COVID-19. Du har måske et familiemedlem, en kollega eller en patient, der har det. Som mennesker er vi skabt til at hjælpe folk. Mange mennesker bliver bedt om at gå ud over det sædvanlige for at tjene og hjælpe andre, mens de potentielt udsætter sig selv for fare. Sundhedsarbejdere bliver bedt om at være i frontlinjen og muligvis komme ud af pension eller komme ind på arbejdsmarkedet før deres uddannelse for at hjælpe alle dem, der har brug for hjælp. Du har måske et familiemedlem, der bor hos dig eller i nærheden af dig, som er syg og har brug for din hjælp, hvilket kan bringe dig i fare for også at blive syg. Hver enkelt af os må beslutte, hvad vi er villige til at gøre og ikke er villige til at gøre. Hvilke risici er vi villige til at løbe? Og at vælge ikke at hjælpe i alle situationer kan resultere i en masse skyldfølelse. Det er et personligt valg, og det er et vanskeligt valg. Hvis du føler skyldfølelse over at hævde dine grænser, forstår jeg det godt. Overvej, hvad du har brug for for at føle dig sikker og forblive sund. Lad grænseskyldfølelsen gå.

Forpligtelsesskyld

Når jeg forpligter mig til noget eller nogen, kan jeg godt lide at holde mit ord. Hvis jeg ikke gør det, føler jeg mig skyldig, og som om jeg har svigtet mig selv og den anden person. Dette er sket et par gange i de sidste par uger. Omstændighederne var sådan, at jeg ikke kunne deltage i et arrangement, som jeg havde forpligtet mig til, eller planlægge et årligt arrangement. I et tilfælde havde et familiemedlem brug for min hjælp, og det fik forrang for en anden forpligtelse. I det andet tilfælde erkendte jeg, at jeg nu ikke havde båndbredde nok til at planlægge en stor (virtuel) sammenkomst. Og selv om jeg intellektuelt forstod årsagerne, var jeg hård ved mig selv. Jeg følte mig skyldig i at ændre det, jeg havde forpligtet mig til. Jeg erkendte, at den venlighed, jeg havde brug for, var at give slip på denne skyldfølelse. Så hvis du har oplevet noget lignende, er det på tide at give slip. Giv dig selv lidt nåde og fleksibilitet. Vær åben over for at justere dine forpligtelser, hvis det er nødvendigt, uden skyldfølelse.

Skyldfølelse

Der sker så mange forfærdelige ting i verden. Folk dør, mister deres job og er ude af stand til at brødføde deres familier. Samfund bliver ødelagt. Sundhedspersonale er overbebyrdet og har ikke tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr og forsyninger til at hjælpe dem, der har brug for hjælp. Fordi der sker så mange forfærdelige ting, føler vi os skyldige over at klage over ulemper som f.eks. at få frataget sin forårsferie eller at være utilfredse med at skulle arbejde praktisk talt. Der vil altid være nogen, der har det værre end dig. Så i stedet for at have dårlig samvittighed over at brokke sig, kan du måske vende det om og fokusere på taknemmelighed. Du kan være taknemmelig for, at du har et job, og samtidig være ked af det og have dårlig samvittighed over, at du ikke kan lide den måde, du bliver bedt om at udføre dit arbejde på lige nu. De to ting kan godt eksistere samtidig. Det gør dig ikke til et dårligt menneske. Det er vigtigt at ære og udtrykke dine følelser. At klage eller udtrykke sig er katartisk. Giv slip på den skyld og det behov, vi har for at gøre det.

Kommunikationsskyld

Mange af os er i mere intens kontakt med mennesker nu. Vi bruger en række forskellige måder at holde kontakten og nå hinanden på via telefon, e-mail, sms’er, breve, Face Time, Skype, Zoom eller andre platforme. Nogle af os kommunikerer med familie, venner og kollegaer på nye måder eller hyppigere. For nogle af os kan det føles som et fuldtidsjob. Der er så mange mennesker, som vi er bekymrede for i forskellige hjørner af verden og i vores liv. Efter flere uger er nogle af os begyndt at føle os udmattede af al den snak om pandemier. Selv om vi synes, at vi burde række ud, har vi i virkeligheden lyst til at trække os tilbage i vores kokon. Ingen snak. Ingen kommunikation. Vi skal bare være stille og stille. Denne reaktion resulterer i nogle skyldfølelser. Når alt kommer til alt, hører vi hele tiden, hvor vigtigt det er at holde kontakten med folk. Der er så mange, der er isolerede. De, der føler sig skyldige over at ville kommunikere mindre, kan slippe deres skyldfølelse. Ær dine behov. Det behøver ikke at være alt eller intet. Tag en pause eller kontakt mindre hyppigt. Juster, hvad nok føles som.

Vi føler os alle rå med forandringerne og usikkerheden. Det er vigtigt at fokusere på de ting, der løfter os op, reducerer stress og hjælper os med at føle os centreret. Derfra kan vi øge vores reserver, så vi har noget tilbage til at hjælpe andre. Skyldfølelse udtømmer os. Vær generøs med din selvmedfølelse. Har du svært ved at give slip på skyldfølelse? Hvad oplever du? Jeg vil meget gerne høre dine tanker. Jeg inviterer dig til at efterlade en kommentar og deltage i samtalen.