Francis Harry Compton Crick blev født den 8. juni 1916 i Northampton, England, som det ældste barn af Harry Crick og Annie Elizabeth Wilkins. Han har en bror, A. F. Crick, som er læge i New Zealand.

Crick blev uddannet på Northampton Grammar School og Mill Hill School i London. Han studerede fysik på University College i London, fik en B.Sc. i 1937 og begyndte at forske med henblik på en ph.d.-grad under professor E. N. da C. Andrade, men dette blev afbrudt af krigsudbruddet i 1939. Under krigen arbejdede han som videnskabsmand for det britiske admiralitet, hovedsagelig i forbindelse med magnetiske og akustiske miner. Han forlod admiralitetet i 1947 for at studere biologi.

Med støtte fra et stipendium fra Medical Research Council og med en vis økonomisk hjælp fra sin familie tog Crick til Cambridge og arbejdede på Strangeways Research Laboratory. I 1949 blev han medlem af Medical Research Councils enhed under ledelse af M.F. Perutz, som han har været medlem af lige siden. Denne enhed havde i mange år til huse i Cavendish Laboratory i Cambridge, men flyttede i 1962 ind i en ny stor bygning – Medical Research Council Laboratory of Molecular Biology – på New Hospital-området. Han blev forskningsstuderende for anden gang i 1950, idet han blev optaget som medlem af Caius College, Cambridge, og opnåede en ph.d.-grad i 1954 på en afhandling med titlen “X-ray diffraction: X-ray diffraction: polypeptides and proteins”.

I det akademiske år 1953-1954 var Crick på orlov ved Protein Structure Project of the Brooklyn Polytechnic i Brooklyn, New York. Han har også to gange holdt foredrag på Harvard som gæsteprofessor, og han har besøgt andre laboratorier i USA i korte perioder.

I 1947 kendte Crick ingen biologi og praktisk taget ingen organisk kemi eller krystallografi, så en stor del af de næste år gik med at lære elementerne i disse fag. I denne periode udarbejdede han sammen med W. Cochran og V. Vand den generelle teori om røntgendiffraktion ved en helix, og samtidig med L. Pauling og R. B. Corey foreslog han, at alfa-keratin-mønstret skyldtes alfa-helixer, der var viklet om hinanden.

En afgørende indflydelse i Cricks karriere var hans venskab, der begyndte i 1951, med J. D. Watson, som dengang var en ung mand på 23 år, og som i 1953 førte til forslaget om den dobbelthelikale struktur for DNA og replikationsskemaet. Crick og Watson foreslog efterfølgende en generel teori for strukturen af små vira.

Crick har i samarbejde med A. Rich foreslået strukturer for polyglycin II og kollagen og (sammen med A. Rich, D. R. Davies og J. D. Watson) en struktur for polyadenylsyre.

I de seneste år har Crick i samarbejde med S. Brenner koncentreret sig mere om biokemi og genetik, hvilket har ført til ideer om proteinsyntese (“adaptor-hypotesen”) og den genetiske kode, og især til arbejde med mutanter af acridintypen.

Crick blev udnævnt til F.R.S. i 1959. Han blev tildelt Prix Charles Leopold Meyer af det franske videnskabsakademi i 1961 og Gairdner Foundation’s pris for fortjeneste i 1962. Sammen med J. D. Watson var han Warren Triennial Prize Lecturer i 1959 og modtog en Research Corporation Award i 1962. Sammen med J.D. Watson og M.H.F. Wilkins modtog han en Lasker Foundation Award i 1960. I 1962 blev han valgt som udenlandsk æresmedlem af American Academy of Arts and Sciences og som medlem af University College i London. Han var Fellow af Churchill College, Cambridge, i 1960-1961, og er nu ikke-residerende Fellow af Salk Institute for Biological Studies, San Diego, Californien.

I 1940 blev Crick gift med Ruth Doreen Dodd. Deres søn, Michael F. C. Crick, er videnskabsmand. De blev skilt i 1947. I 1949 giftede Crick sig med Odile Speed. De har to døtre, Gabrielle A. Crick og Jacqueline M. T. Crick. Familien bor i et hus, der passende nok kaldes “The Golden Helix”, hvor Crick ynder at finde sin rekreation i samtaler med sine venner.

Denne selvbiografi/biografi blev skrevet på tidspunktet for prisuddelingen og udgivet første gang i bogserien Les Prix Nobel. Den blev senere redigeret og genudgivet i Nobel Lectures. Hvis du citerer dette dokument, skal du altid angive kilden som vist ovenfor.

For mere opdaterede biografiske oplysninger, se:
Crick, F.H.C., What Mad Pursuit: A Personal View of Science. Basic Books, New York, 1988.

Francis Crick døde den 28. juli 2004.