“Ned går Frazier! Down goes Frazier!” Det er et af de mest mindeværdige opråb i sportsudsendelsernes historie.

Howard Cosell udtalte disse ord, efter at George Foreman havde sendt Joe Frazier på gulvet i en kamp om verdensmesterskabet i sværvægt i 1973. Foreman vandt sværvægtstitlen den samme aften på Jamaica. Efter den kamp ville Frazier aldrig blive verdensmester igen.

“Smokin’ Joe” Frazier tabte ikke ret mange kampe. Kun fire som professionel for at være helt nøjagtig, fordi han ganske enkelt pummeled sine modstandere med en spærreild af slag, herunder et ødelæggende venstre hook. Det venstre hook afsluttede mange af hans kampe tidligt. Af Fraziers 34 professionelle sejre kom 27 på knockout.

Han vandt titlen i 1970 og forsvarede den med succes fire gange, inden han tabte til Foreman.

I 1971 var Joe den første mand, der slog Muhammad Ali. Han slog Ali ned med et venstre hook i 15. runde i det, der blev kaldt “århundredets kamp”. Han skulle i sidste ende tabe to gange til Ali, et af tabene i “Thrilla in Manila.”

Men på trods af sin karriere, hvor han på ødelæggende vis slog alt på sin vej ud, stod Frazier i en alder af 67 år over for sit livs kamp.

Smokin’ Joe blev diagnosticeret med leverkræft for lidt over en måned siden og døde tidligere på ugen. Det er en tragisk afslutning på et utroligt liv.

Jeg var så heldig at møde Frazier for et par år siden ved et velgørenhedsarrangement. Jeg husker, at jeg blev overrasket over hans størrelse, eller mangel på samme. Han var kun 5’11”. Selv om han var lille af en tidligere sværvægtsmester at være, så han stadig kraftfuld ud.

Da vi gav hinanden hånden, omsluttede hans hånd min. At sige, at han havde et fast greb, ville være en underdrivelse. Jeg tænkte på, hvordan han i en alder af 60 år kunne slå mig ned på et halvt sekund med sit patenterede venstre hook. Da jeg besøgte ham i et par minutter, indså jeg, at jeg ikke havde noget at bekymre mig om.

Jeg syntes, at Frazier var en blid fyr. Han var charmerende, og hans personlighed levede bestemt op til hans legendariske status. Hans sorte jakkesæt og sorte cowboyhat virkede som om, at hans persona blev formildet. Selvfølgelig var det et kort møde, og han blev betalt for at være der, men jeg fandt dette møde med storhed langt mere behageligt end forventet.

I tider som disse bliver jeg igen mindet om, at kræft kan og sandsynligvis vil berøre os alle.

Kræft rammer de største og de mindste, Smokin’ Joe og Average Joe.