Natriumcyclamat
Cyklamat blev opdaget i 1937 på University of Illinois af Michael Sveda, der var kandidatstuderende. Sveda arbejdede i laboratoriet på syntesen af et febernedsættende lægemiddel. Han lagde sin cigaret ned på laboratoriebænken, og da han tog den tilbage i munden, opdagede han den søde smag af cyklamat.
Patentet på cyklamat blev købt af DuPont, men senere solgt til Abbott Laboratories, som foretog de nødvendige undersøgelser og indgav en ansøgning om et nyt lægemiddel i 1950. Abbott havde til hensigt at bruge cyklamat til at maskere bitterheden af visse lægemidler som f.eks. antibiotika og pentobarbital. I 1958 blev det betegnet som GRAS (Generally Recognized as Safe) af United States Food and Drug Administration. Cyklamat blev markedsført i tabletform til brug for diabetikere som et alternativt sødemiddel i tabletform samt i flydende form. Da cyklamat er stabilt over for varme, blev og bliver det markedsført som egnet til brug i madlavning og bagning.
I 1966 rapporterede en undersøgelse, at nogle tarmbakterier kunne desulfonere cyklamat for at producere cyclohexylamin, en forbindelse, der mistænkes for at have en vis kronisk toksicitet hos dyr. Yderligere forskning resulterede i en undersøgelse fra 1969, der viste, at den almindelige cyklamat-saccharin-blanding i forholdet 10:1 øgede forekomsten af blærekræft hos rotter. Den frigivne undersøgelse viste, at otte ud af 240 rotter, der blev fodret med en blanding af saccharin og cyklamater i et niveau svarende til mennesker, der indtager 550 dåser light sodavand om dagen, udviklede blæretumorer.
Salget fortsatte med at vokse, og i 1969 havde det årlige salg af cyklamat nået 1 milliard dollars, hvilket øgede presset fra vagthunde for offentlig sikkerhed for at begrænse brugen af cyklamat. I oktober 1969 omgik ministeriet for sundhed, uddannelse & velfærdsminister Robert Finch, uden om Food and Drug Administration Commissioner Herbert L. Ley, Jr, fjernede cyklamat sin GRAS-betegnelse fra cyklamat og forbød dets anvendelse i almindelige fødevarer, selv om det fortsat var tilgængeligt til begrænset brug i diætprodukter med yderligere mærkning; i oktober 1970 forbød FDA under en ny kommissær cyklamat helt fra alle fødevarer og lægemidler i USA.
Abbott Laboratories hævdede, at dets egne undersøgelser ikke var i stand til at reproducere resultaterne af undersøgelsen fra 1969, og i 1973 anmodede Abbott FDA om at ophæve forbuddet mod cyklamat. Denne anmodning blev i sidste ende afvist i 1980 af FDA-kommissær Jere Goyan. Abbott Labs indgav sammen med Calorie Control Council (en politisk lobby, der repræsenterer diætfødevareindustrien) endnu et andragende i 1982. Selv om FDA har erklæret, at en gennemgang af alle tilgængelige beviser ikke tyder på, at cyklamat er kræftfremkaldende i mus eller rotter, er cyklamat fortsat forbudt i fødevarer i USA. Anmodningen er nu suspenderet, men er ikke aktivt behandlet. Det er uklart, om det er på anmodning af Abbott Labs, eller om det skyldes, at FDA anser andragende for at være utilstrækkeligt.
I 2000 blev der offentliggjort en artikel, der beskriver resultaterne af et 24 år langt forsøg, hvor 16 aber fik en normal kost og 21 aber fik enten 100 eller 500 mg/kg cyklamat om dagen; den højere dosis svarer til ca. 30 dåser af en lightdrik. To af aberne med den høje dosis og en af aberne med den lavere dosis fik ondartet kræft, hver med en anden form for kræft, og der blev fundet tre godartede tumorer. Forfatterne konkluderede, at undersøgelsen ikke kunne påvise, at cyklamat var kræftfremkaldende, fordi kræfterne alle var forskellige, og der ikke var nogen måde at forbinde cyklamat med hver enkelt af dem. Stoffet viste ikke nogen DNA-skadelige egenskaber i DNA-reparationsanalyser.