Det er mandag morgen, tid til at komme af sted, men i stedet for at gøre sig klar til skole klager dit barn over mavepine, hovedpine, svimmelhed eller noget lignende.

Er dit barn syg, eller er det bare bange for at gå i skole?

Skoleundgåelsessyndromet er en af de mest almindelige årsager til vage, ukontrollable symptomer hos børn i skolealderen. Dette syndrom kan blive udløst af stress.

Hvordan kan en forælder skelne mellem en rigtig sygdom og angst? Stil dig selv følgende spørgsmål:

Har barnet feber? Har han eller hun kastet op? Har barnet haft diarré? Hvordan var hans eller hendes tilstand aftenen før?” Klager dit barn kun over at føle sig syg på skoledage og virker derefter fint i weekenden?

Hvis der ikke er tale om fysiske faktorer, og det er sket flere gange før, skal du kontakte dit barns læge for at udelukke et medicinsk problem.

Det er også vigtigt at spørge barnet om, hvad der sker i skolen. American Academy of Pediatrics (AAP) understreger, at børn kan have svært ved at forklare, hvad der bekymrer dem. AAP og American Academy of Family Physicians (AAFP) identificerer følgende situationer som udløsende faktorer for skoleundgåelse:

• Spøgelse fra andre børn, såsom at blive kaldt “grim” eller “fed”

• Frygt for at fejle

• Trussel om fysisk skade fra en mobber i skolen

• Faktisk fysisk skade

• Angst over at bruge et offentligt toilet

• Større ændringer i hjemmet, såsom skilsmisse, et familiemedlems eller kæledyrs død, flytning til et nyt hjem

AAP understreger, at det første skridt i håndteringen af skoleundvigelse er at få barnet undersøgt af en læge, så man kan udelukke egentlige fysiske problemer. Syns- og høreproblemer kan f.eks. forårsage et højt niveau af skolerelateret angst hos et barn. Hvis der ikke findes fysiske problemer, kan lægen hjælpe dig med at forstå barnets angst og udarbejde en plan for at få barnet tilbage i skole.

Gå, de skal, men vær forstående

Når fysiske problemer er udelukket, skal du tage dig tid til at tale og lytte til dit barn. Vær rolig og medfølende. List alle de mulige årsager til, at han eller hun kan føle skolerelateret angst, og lyt til dit barns svar. Hold øje med den nonverbale adfærd. Insistere på, at dit barn skal gå i skole, men vær forstående. Jo længere dit barn bliver hjemme, jo sværere bliver det for ham eller hende at komme tilbage til skolen. Dit barn vil måske presse dig til at blive hjemme, men vær bestemt.

Emotionelle bekymringer

Forklar dit barn, at han eller hun er ved godt helbred, og at hans eller hendes symptomer højst sandsynligt skyldes de bekymringer, han eller hun har givet udtryk for over for dig.

Få støtte

Søg om hjælp fra skolens personale, herunder læreren, rektoren og skolesygeplejersken. Hvis du gør dem opmærksom på situationen, kan de hjælpe med at opmuntre dit barn og lindre hans eller hendes bekymringer. Drøft din plan for, hvordan dit barn skal vende tilbage til skolen, og samarbejd med skolens personale for at forsøge at løse de stressende situationer, som dit barn identificerer.

Et mobbeproblem

Hvis problemet er en mobber eller en urimelig lærer, skal du tale med læreren eller rektoren. Han eller hun kan måske foretage ændringer for at mindske presset på dit barn. Vær en fortaler for dit barn.

Stå fast

Forpligt dig til at være fast om morgenen i skolen, når dit barn klager, men sørg også for at sikre dig, at barnet ikke er virkelig sygt. Manglen på genkendelige symptomer (se nedenfor) er en af dine bedste måder at vurdere hans eller hendes klager på.

Klubber og sport

Hjælpe dit barn med at udvikle selvstændighed ved at opmuntre til aktiviteter som f.eks. klubber eller sport, der omfatter andre børn uden for hjemmet. Udviklingen af venskaber og positive interesser kan være en stor hjælp til at mindske et barns angst og frygt.

Rekognoscerbare symptomer: hvornår dit barn bør være hjemme

Der vil være tidspunkter, hvor dit barn er syg og skal blive hjemme. Det vigtigste spørgsmål er, om dit barn har det godt nok til at deltage i aktiviteter. Dit barn skal muligvis gå til lægen ved feber, der ledsages af andre symptomer som f.eks. ondt i halsen eller udslæt. Hvis dit barn ikke virker rask nok til at gå i skole, skal du spørge dit barns læge. Hvis dit barn er syg, skal du sørge for, at det er sikkert og har det godt, men lad være med at gøre sygedagen til en ferie. Hvis barnet er sygt, bør det blive i sengen uden særlige snacks eller besøg. Barnet skal altid være under opsyn.

Hvis skoleunddragelse varer i mere end en uge, bør du søge hjælp hos din børnelæge og skolens personale. Hvis kombinationen af fysiske og følelsesmæssige problemer begrænser dit barns evne til at fungere, kan din børnelæge foreslå, at du konsulterer en børnepsykolog for at få yderligere hjælp og støtte.

Skoleundgåelse er svært for både barnet og forældrene. En hurtig, støttende indsats fra forældrene og en hensigtsmæssig brug af sundheds- og skolepersonale kan dog gøre problemet håndterbart.