Bananplanter blev oprindeligt klassificeret af Linné i to arter, som han kaldte Musa paradisiaca for dem, der bruges som madbananer (plantainer), og M. sapientum for dem, der bruges som dessertbananer. Det blev senere opdaget, at begge hans “arter” i virkeligheden var dyrkede sorter af en hybrid mellem to vilde arter, M. acuminata og M. balbisiana, som nu kaldes M. × paradisiaca L. Omskriften af det moderne taxon M. × paradisiaca omfatter således både den oprindelige M. paradisiaca og M. sapientum, idet sidstnævnte er reduceret til et synonym til M. × paradisiaca.

I før linneansk tid blev denne banan kaldt “Musa serapionis”, f.eks. af Maria Sybilla Merian i sin Metamorphosis insectorum Surinamensium fra 1705.

På et tidspunkt skabte botanikere, for at håndtere den store mangfoldighed af dyrkede bananer og plantainer, mange andre navne, som nu betragtes som synonymer til M. × paradisiaca, f.eks. M. corniculata Lour, der bruges om en gruppe af plantainer med store frugter, der ligner en tyrs horn. De dyrkede sorter har nu fået navne på kultivarer, og disse kultivarer er inddelt i grupper og undergrupper. Således er M. × paradisiaca “Horn” en sort, der tilhører AAB-genomgruppen, undergruppen Plantain. Se Liste over banankultivarer for yderligere oplysninger om navngivning og klassificering af kultivarer.