Moneyball-teori: Sådan får du mere ud af dine data
Moneyball-hypotesen (at en datadrevet kultur giver mere succesfulde virksomheder) viser sig i stigende grad at være sand – naturligvis ved hjælp af statistik.
En rapport fra Economist Intelligence Unit: Den afgørende faktor: Big data og beslutningstagning: Big data and decision-making, viste, at virksomheder, der træffer beslutninger baseret på data, klarer sig 5-6 % bedre end virksomheder, der træffer beslutninger baseret på – ja, andre ting.
Den samme undersøgelse viste, at virksomhedens resultater forbedredes med 26 % i løbet af tre år, når der blev anvendt big data-analyse. Tænk på Amazon eller Facebook.
En separat rapport fra EIU viste, at de virksomheder, der klarer sig bedst, er mere tilbøjelige til at være gode til at bruge data; de virksomheder, der klarer sig dårligt, er sandsynligvis dårlige til at bruge data. På mange måder har den ofte omtalte “informationsalder” været længe undervejs. Men efter en masse fejlstarter og billioner af dollars er vi endelig nået dertil.
I dag er virksomhederne afhængige af computere, der gennemsøger store bunker af data. De uddelegerer beslutningstagningen til algoritmer, der vælger, hvad der skal købes og sælges, hvem der skal handles med og så videre.
Nøglen, der forvandler rå data til information, er analyse. Det er en disciplin, der har eksisteret, siden computere brugte hulkort, men nutidens enorme datasøer gør den nyligt relevant. Dataanalyse er hot og har allerede haft en dybtgående effekt på erhvervslivet, sundhedssektoren, videnskaben, underholdningen og myndighederne.
Meget af larmen omkring dataanalyse fokuserer på, hvad der sker i den store ende af byen, hvor virksomheder og myndigheder håndterer store mængder information.
Det er en disciplin i sig selv, der kaldes big data.
Michael Whitehead er CEO og medstifter af Wherescape. Med hans ord “handler den Auckland-baserede virksomhed 100 % om analyse”.
Selv om han er forsigtig med begrebet big data og beskriver det som “i høj grad et fænomen på udbudssiden”, er hans virksomhed anerkendt som en global aktør inden for dataområdet med ambitioner om at udfordre store etablerede it-virksomheder som Oracle og IBM.
“Data er særligt nyttige, når det drejer sig om at ændre kundeadfærd. Det er noget, som supermarkeder som Countdown gør dårligt med deres kundekort og rabatkuponer, men som teleselskaberne gør rigtig godt.”
Så hvordan bliver man en datadrevet virksomhed?
Whitehead mener, at virksomhederne først og fremmest bør se på deres egne ressourcer.
“Man får mest for pengene, når man graver i de data, man allerede har. Det kan være kundedata eller transaktionsdata. Et teleselskab vil have opkaldsoplysninger, en detailhandler vil have salgsoplysninger, og et flyselskab ved, hvem der har fløjet hvorhen. Det er alt sammen noget, som ingen andre har.
“Big data begynder, når man tilføjer eksterne data. Et klassisk eksempel kunne være at bruge sentimentanalyse, der er taget fra det, folk siger på Twitter. Der er værdi, når det krydser dine egne data.”
Whitehead siger, at newzealandske virksomheder er med i spillet, når det gælder brugen af big data, men at de er bagud med hensyn til at tænke i store baner.
“Alt for ofte hænger de fast i ideen om heroisk beslutningstagning, hvor den modige administrerende direktør går ud på et sidespor. De søger ikke at bruge data som en differentieringsfaktor.”
Listen over newzealandske virksomheder, som ifølge Whitehead ser data som strategiske data, lyder næsten som en liste over de dygtigste tech-stjerner. Han nævner Xero, Orion Health, eRoad og Wynyard Group.
“Xero er begyndt at sætte data i centrum for sin forretning. Orions børsnotering handlede udelukkende om data. eRoad taler aldrig om andet end data.
“Data er særligt nyttige, når det drejer sig om at ændre kundernes adfærd. Det er noget, som supermarkeder som Countdown gør dårligt med deres kundekort og rabatkuponer, men som teleselskaberne gør rigtig godt.”
Whitehead fremhæver Spark som en newzealandsk virksomhed, der gør interessante ting med sine egne data. Sidste år dannede Spark Digital Ventures sit eget datakonsulentfirma: Qrious. En af dets første kunder var en anden Digital Venture-virksomhed: Skinny Mobile. Qrious hjalp Skinny med at lære, hvilke tillægsprodukter der sælger til hvilke kunder, hvilke abonnementer og tilbud der tiltrækker nye kunder, og hvad der virker og ikke virker i virksomhedernes forretninger. Skinny viser, at man ikke behøver at have en milliardomsætning for at få data til at arbejde for sig selv, siger Whitehead. Virksomheden drives med et stramt budget og har ikke meget internt personale eller computerressourcer – før Qrious blev ansat, brugte virksomheden Excel til at gennemse data.
Læs hele artiklen på Idealog-webstedet