Det er ligegyldigt, hvad der sker, Rolling Stones gør verden til et bedre sted. Det er bare et faktum.

Mens de sidste femten år ikke har været andet end live-turnéer, så var det ok. Fans var tilfredse med bare at elske dem og værdsætte det faktum, at de stadig er i stand til at kravle op på scenen, fyre op under forstærkerne og være den live musikalske jukebox, der har defineret over et halvt århundredes rock n roll. Hvad mere kunne man da forlange? Mick Jagger, Keith Richards og Charlie Watts er langt oppe i midten af de sene 70’ere. Ronnie Wood er gruppens baby, og han fylder 73 år i juni.

Og alt det betyder dog ikke noget. I hvert fald ikke med The Stones.

66 år efter deres introduktion har drengene en ny sang til verden. “Living in A Ghost Town”, der blev frigivet i sidste uge, er bandets første pust af ny, original musik siden deres album A Bigger Bang fra 2005.

Tekster som “You can look for me, but I can’t be found, you can search for me, I had to go underground. Life was so beautiful then we all got locked down, feel like a ghost living in a ghost town” giver indtryk af, at “Living in A Ghost Town” er skrevet for at indkapsle den tid, vi lever i. Virkeligheden er, at det er bare ikke tilfældet.

“Den blev ikke skrevet til nutiden, det var bare en af de mærkelige ting,” fortalte Mick Jagger til Zane Lowe fra Apple Music, som du kan se herunder. “Den blev skrevet om at være på et sted, som var fuld af liv, og som så nu, er helt uden liv så at sige. Da jeg gik tilbage til det, jeg oprindeligt havde skrevet, lyrisk… Jeg brugte dem ikke i teksten, (men) det hele var fyldt med pestudtryk og den slags ting. Jeg brugte det faktisk aldrig, men det hele var der.”

“Keith og jeg havde begge den idé, at vi skulle udgive den, men jeg sagde, at jeg er nødt til at omskrive den, for noget af det kommer ikke til at fungere. Noget af det var lidt mærkeligt og lidt for mørkt. Jeg var ikke nødt til at omskrive ret meget for at være ærlig. Det er meget sådan, som jeg egentlig gjorde det.”

Mens sangen tegner et mørkt billede af de trøstesløse tider, vi lever i, er det næsten utænkeligt, hvor mørk den kunne have været, hvis de var gået med den oprindelige tekst, som Jagger havde skrevet.

“Jeg jammede bare, spillede bare på en guitar og skrev den sådan. Det var halvhumoristisk, og så blev det mindre humoristisk.”

Har man været sulten efter ny Stones-musik, og nu med denne nylige virus-inspirerede påmindelse om alt det, der kan gå tabt i et øjeblik, vil Stones-fans allerede have mere. En sang er godt, men et album ville være bedre. Så snart det er muligt, vil vi sikkert også råbe op om endnu en turné. Da muligheden for et helt parti ny musik bliver stillet, erkender Jagger, at bandet faktisk arbejder på noget og er forsigtigt opmuntrende.

“Jeg vil ikke have, at det bare skal være et godt album, jeg vil have, at det skal være fantastisk. Jeg er meget hård ved mig selv, hvis jeg skriver noget eller laver noget med Keith. Det skal være godt, det kan ikke bare være godt. Vi har indspillet, og vi har fået nogle rigtig gode ting, men du skal ikke holde vejret”.

Richards er dog lidt mere imødekommende med oplysninger.”

“Vi har 5 eller 6 numre, og der er af en eller anden grund en rigtig soul-følelse over det, uden at nogen har haft det til hensigt.”