Den sidste type binding jeg vil tale om er den såkaldte metalbinding, som jeg tror jeg ved en lille smule om, fordi jeg var forsanger i en metalbinding i gymnasiet, og det vil jeg tale om i fremtidige videoer, men lad os bare tage et af vores metalatomer her, så jern er et godt eksempel jern er måske et af de mest omtalte metaller og lad os sige at vi har en flok jernatomer så fe f e f e f e f e f e jeg håber du kan læse at det er alle jernatomer og hvis de bare er atomer i sig selv vil de være neutrale, men når de moses sammen vil de danne en metallisk binding giver mening fordi de er metaller og Det interessante ved metalbindinger er, at metaller kan lide at dele deres elektroner med de andre metaller. Det danner en slags elektronhav, så det kan se sådan ud, at hvert jern mister en elektron. Jeg tegner det lidt større, så lad os sige, at det er Fe plus, så det har en positiv ladning Fe plus har en positiv ladning. Fe plus det er alle jernioner du kan forestille dig f e + og vi forestiller os at de har denne positive ladning fordi de alle har bidraget med en elektron til dette elektronhav så du har en elektron her som har en negativ ladning og elektroner er ikke så store men det er bare for at du kan se det elektronen her som har en negativ ladning Så du kan forestille dig, at disse positive ioner tiltrækkes af det negative hav af negative elektroner. En anden måde at tænke på det på er, at metaller, når de bindes i metalliske bindinger, vil have overlappende valenselektroner, og disse valenselektroner er ikke fastgjort til et enkelt atom, de kan bevæge sig rundt, og det er det, der giver metaller mange af de egenskaber, vi forbinder med metaller, det leder elektricitet, fordi disse elektroner kan bevæge sig rundt ret let og gør dem formbare, du kan bøje det let du kan forestille dig disse jernioner i denne budding eller dette hav af elektroner, så du og det går ikke godt i stykker, hvis du skulle tage en bar af en salt lige herovre og hvis du skulle prøve at bøje den, den er meget stiv, den vil gå i stykker, så der har vi det, typerne af bindinger, det er vigtigt at indse, at du kan se det som noget af et spektrum i den ene ende har du ting som ioniske bindinger, hvor den ene karakter tager en elektron fra en anden karakter og siger hey, men nu er vi tiltrukket af hinanden, og du får Så har man kovalente bindinger, hvor vi rent ud sagt deler elektroner, og så har man ting mellem kovalente bindinger og ioniske bindinger, hvor delingen ikke er så ligeværdig, og man får polære kovalente bindinger, og så har man en anden form for ekstrem deling, som man kan sige, nemlig metalbindinger, hvor man bare har dette fælles hav af elektroner.