Borgmesterskabet, på grund af sin høje profil, bragte Camacho i spil til at blive den næste præsident. I henhold til P.R.I.s mystiske regler ville præsidenten vælge partiets næste præsidentkandidat, som praktisk talt var sikret valg.

Men hr. Salinas forbigik hr. Camacho og valgte i stedet landets minister for social udvikling, Luis Donaldo Colosio. Camacho udtrykte sin utilfredshed med denne beslutning og trådte tilbage som borgmester.

Uger senere, den 1. januar 1994, brød det zapatistiske indianeroprør ud i den sydlige delstat Chiapas, en levende påmindelse om, at Salinas’ omfavnelse af globaliseringen havde udelukket Mexicos indianere og mange andre. Salinas udpegede Camacho til at forhandle en fred.

Men Colosios præsidentkampagne var ved at gå i stå, og dækningen af de zapatistiske forhandlinger gav næring til spekulationer om, at Camacho måske ville stille op imod ham. Det var først den 22. marts, at hr. Camacho meddelte, at han ikke ville stille op.

Den næste dag blev Colosio myrdet, da han førte valgkampagne i den nordlige del af landet, i et slumkvarter i Tijuana.

Men Salinas forbigik igen Camacho og valgte undervisningsminister Ernesto Zedillo Ponce de León som P.R.I.’s kandidat. Zedillo begyndte snart at kritisere Camachos arbejde som fredskommissær, hvilket førte til, at Camacho trådte tilbage i juni. Zedillo vandt valget, og Camacho forlod partiet det følgende år.