Mandibulær anden præmolar

sep 18, 2021
admin

Den mandibulære anden præmolar er den tand, der er placeret distalt (væk fra ansigtets midterlinje) fra begge de mandibulære første præmolarer i munden, men mesial (mod ansigtets midterlinje) fra begge mandibulære første molarer. Denne præmolar har til opgave at hjælpe den mandibulære første kindtand under mastikation, almindeligvis kendt som tygning. Mandibulære anden præmolarer har tre cusper. Der er en stor cusp på den bukkale side (tættest på kinden) af tanden. De linguale hakker (som er placeret tættere på tungen) er veludviklede og funktionelle (hvilket henviser til, at hakker hjælper under tygningen). Mens den mandibulære første præmolar derfor ligner en lille hjørnetand, ligner den mandibulære anden præmolar mere den første kindtand. Der findes ingen løvfældende (baby-) præmolarer i underkæben. I stedet er de tænder, der går forud for de permanente mandibulære præmolarer, de løvfældende mandibulære kindtænder.

Mandibulær anden præmolar

Mandibulær anden præmolar01-01-06.png

Mandibulær anden præmolarer af permanente tænder markeret med rødt. Der er ingen præmolarer i primære tænder.

Identifikatorer

FMA

Anatomisk terminologi

Anatomi: Den mandibulære anden præmolar har oftest tre cusper, men kan også have to cusper. Varianten med tre cusp har en stor cusp på buccal med to mindre lingualcusper. Den mesiolingual cusp er dobbelt så stor som den distolingual cusp. Set fra den okklusale side (når man ser ned på tandens bideflade) er tanden ret firkantet i omridset, især på den lingual side. Det okklusale bord (det område, der er afgrænset af cuspiderne, cuspiderne og de marginale kamme) er rektangulært. Rillemønsteret er formet som et “Y” med halen pegende mod lingual og placeret mellem de distolingual- og mesiolingualcusperne en tredjedel af afstanden fra distal til mesial. Kontakterne med de tilstødende tænder er placeret bukkalt i forhold til midtpunktet. Set fra bukkal er den bukkale cuspspids centreret mesiodistalt. De bukkale cuspkamme har svage konkaviteter, der strækker sig over de bukkale flader som udviklingsriller ind i gingivalskammet. Kontakterne med de tilstødende tænder er i den okklusale tredjedel af tanden med den distale højde af konturen lidt tættere på gingiva end den mesiale højde af konturen. Roden er generelt lige med en svag krumning mod distalt i den apikale tredjedel. Set fra mesial eller distalt befinder den bukkale højde af konturen sig i tandens gingivale tredjedel. Den lingual højde af konturen befinder sig i den midterste tredjedel af tanden (ikke den midterste tredjedel af den lingual cusp). Ved opdeling i tredjedele fra den bukkale højde af konturen til den lingual højde af konturen befinder den bukkale cusp sig ved kontakten mellem den bukkale og den midterste tredjedel, og den centrale rille befinder sig ved kontakten mellem den midterste og den lingualste tredjedel. De to tænder har generelt et rillemønster, der er formet som et “U” eller “H”. Set fra den okklusale side er den generelt mere afrundet, og dens linguale cusp er placeret lidt mere mesial, mens det okklusale bord forbliver firkantet. Set fra bukkal side er den bukkale cusp centreret over roden som i varianten med tre cusp’er. Set fra mesial eller distalt ligner dens konturhøjder den tre-huspide variant.

Sommetider omtales præmolarer som bikuspider. Selv om betegnelserne er synonyme, henviser “bikuspid” til at have to funktionelle cusper, og den mandibulære anden præmolar er et eksempel på en præmolar med tre funktionelle cusper. Derfor er “bispicuspid” teknisk set ikke så præcist som “præmolar”.

I det universelle notationssystem betegnes de permanente mandibulære præmolarer med et nummer. Den højre permanente mandibulære anden præmolar er kendt som “29”, og den venstre er kendt som “20”. I Palmer-notationen anvendes et tal sammen med et symbol, der angiver, i hvilken kvadrant tanden befinder sig. For denne tand ville den venstre og højre anden præmolar have det samme nummer, “5”, men den højre ville have symbolet “┐” over sig, mens den venstre ville have “┌”. Den internationale notation har et andet nummereringssystem end de to foregående, og den højre permanente mandibulære anden præmolar er kendt som “45”, og den venstre er kendt som “35”.

Det er en meget almindelig tilstand inden for ortodonti, at en patient har en eller begge mandibulære anden præmolarer, der er medfødt fraværende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.