Konjunkturcykler i AD-AS-modellen

Konjunkturcykler repræsenterer afmatning, nedgang og fremgang i økonomien, eller mere formelt set recessioner og ekspansioner. AD-AS-modellen giver os en måde at forstå konjunkturcyklusser på. Recessioner opstår som følge af negative efterspørgsels- eller udbudschok, der får ligevægtsniveauet for det reale BNP til at falde betydeligt under det potentielle BNP, som det skete i ligevægtspunktet E1 i figur 1.

Arbejdsløshed i AD-AS-diagrammet

Inflationspres i AD-AS-diagrammet

Inflationen svinger på kort sigt. Højere inflationsrater er typisk opstået enten under eller lige efter økonomiske opblomstringer: f.eks. fulgte de største inflationsstigninger i den amerikanske økonomi i det 20. århundrede efter krigsopblomstringerne under Første og Anden Verdenskrig. Omvendt falder inflationsraten under recessioner. Som et ekstremt eksempel kan nævnes, at inflationen faktisk blev negativ – en situation, der kaldes “deflation” – under den Store Depression. Selv under den relativt korte recession i 1991-1992 faldt inflationen fra 5,4 % i 1990 til 3,0 % i 1992. Under den relativt korte recession i 2001 faldt inflationen fra 3,4 % i 2000 til 1,6 % i 2002. Under den dybe recession i 2007-2009 faldt inflationen fra 3,8 % i 2008 til -0,4 % i 2009. Nogle lande har oplevet anfald af høj inflation, der har varet i årevis. I den amerikanske økonomi synes inflationen siden midten af 1980’erne ikke at have haft nogen langsigtet tendens til at være væsentligt højere eller lavere; i stedet har den holdt sig inden for intervallet 1-5 % årligt.

Den AD-AS ramme indebærer to måder, hvorpå inflationspres kan opstå. Den ene mulige udløsende faktor er, hvis den samlede efterspørgsel fortsætter med at forskyde sig til højre, når økonomien allerede er på eller tæt på det potentielle BNP og fuld beskæftigelse, hvorved den makroøkonomiske ligevægt skubbes ind i den stejle del af AS-kurven. I figur 3(a) sker der en forskydning af den samlede efterspørgsel til højre; den nye ligevægt E1 ligger klart på et højere prisniveau end den oprindelige ligevægt E0. I denne situation er den samlede efterspørgsel i økonomien steget så meget, at virksomhederne i økonomien ikke er i stand til at producere yderligere varer, fordi arbejdskraften og den fysiske kapital er fuldt beskæftiget, og derfor kan yderligere stigninger i den samlede efterspørgsel kun resultere i en stigning i prisniveauet.

En alternativ kilde til inflationspres kan opstå som følge af en stigning i inputpriserne, der påvirker mange eller de fleste virksomheder i hele økonomien – måske et vigtigt input til produktionen som olie eller arbejdskraft – og får den aggregerede udbudskurve til at flytte tilbage til venstre. I figur 3(b) øger forskydningen af AS-kurven til venstre også prisniveauet fra P0 i den oprindelige ligevægt (E0) til et højere prisniveau på P1 i den nye ligevægt (E1). Faktisk ender stigningen i inputpriserne med, efter at det endelige output er produceret og solgt, at blive videregivet i form af et højere prisniveau for output.

AD-AS-diagrammet viser kun en engangsforskydning i prisniveauet. Det behandler ikke spørgsmålet om, hvad der ville få inflationen til enten at forsvinde efter et år eller til at holde sig ved lige i flere år. Der er to forklaringer på, hvorfor inflationen kan vare ved over tid. En måde, hvorpå der kan opstå vedvarende inflationære prisstigninger, er, hvis regeringen til stadighed forsøger at stimulere den samlede efterspørgsel på en måde, der bliver ved med at skubbe AD-kurven op, når den allerede befinder sig i den stejle del af AS-kurven. En anden mulighed er, at hvis der har været inflation i flere år, kan man forvente et vist inflationsniveau. Hvis f.eks. forbrugere, arbejdstagere og virksomheder alle forventer, at priser og lønninger vil stige med et vist beløb, kan disse forventede stigninger i prisniveauet blive indbygget i de årlige stigninger i priser, lønninger og renter i økonomien. Disse to årsager hænger sammen, for hvis en regering fremmer et makroøkonomisk miljø med et inflationspres, vil folk i stigende grad forvente inflation. AD-AS-diagrammet viser dog ikke disse mønstre af igangværende eller forventet inflation på en direkte måde.

Økonomisk vækst i AD-AS-modellen

I AD-AS-diagrammet vil den langsigtede økonomiske vækst som følge af produktivitetsstigninger over tid blive repræsenteret ved et gradvist skift til højre for det samlede udbud. Den lodrette linje, der repræsenterer det potentielle BNP (eller “BNP-niveauet for fuld beskæftigelse”), vil også gradvist forskydes til højre over tid. Et mønster for økonomisk vækst over tre år, hvor AS-kurven hvert år forskydes en smule ud til højre, blev tidligere vist i figur 2(b).

De faktorer, der bestemmer hastigheden af denne langsigtede økonomiske vækstrate, som f.eks. investeringer i fysisk og menneskelig kapital, teknologi og hvorvidt en økonomi kan drage fordel af catch-up vækst, fremgår imidlertid ikke direkte af AS-AD-diagrammet. På kort sigt falder og stiger BNP i alle økonomier, efterhånden som økonomien falder ind i en recession eller ekspanderer ud af en recession.