Måling af maksimale og standardmetaboliske hastigheder ved hjælp af intermitterende flow-respirometri: en studerendes laboratorieundersøgelse af aerobt metabolisk omfang og miljømæssig hypoxi hos vandlevende åndere
Metabolisk hastighed er en af de mest udbredte målte fysiologiske egenskaber hos dyr og kan påvirkes af både endogene (f.eks.g. kropsmasse) og eksogene faktorer (f.eks. ilttilgængelighed og temperatur). Standardmetabolisme (SMR) og maksimalt stofskifte (MMR) er to fundamentale fysiologiske variabler, som udgør gulvet og loftet i det aerobe energistofskifte. Den samlede mængde energi, der er til rådighed mellem disse to variabler, udgør det aerobe metaboliske omfang (AMS). Her præsenteres en laboratorieøvelse, der er rettet mod en fysiologiklasse på bachelorniveau, og som beskriver de relevante dataindsamlingsmetoder og beregninger til måling af iltforbruget hos regnbueørred Oncorhynchus mykiss. Undervisningsøvelsen anvender intermittent flow-respirometri til at måle SMR og MMR, udleder AMS fra målingerne og demonstrerer, hvordan AMS påvirkes af ilten i omgivelserne. Elevernes resultater viser typisk et fald i AMS som reaktion på hypoxi i miljøet. De samme teknikker kan anvendes til at undersøge indflydelsen af andre nøglefaktorer på stofskiftet (f.eks. temperatur og kropsmasse). Ved at diskutere resultaterne udvikler eleverne deres forståelse af de mekanismer, der ligger til grund for disse grundlæggende fysiologiske egenskaber, og af eksogene faktorers indflydelse. Mere generelt skitserer undervisningsøvelsen væsentlige laboratoriekoncepter ud over beregninger af stofskiftehastighed, dataindsamling og enhedsomregninger, der øger kompetencerne inden for kvantitativ analyse og ræsonnement. Endelig er de beskrevne procedurer generelt anvendelige på andre fiskearter eller andre vandlevende dyr som krebsdyr (f.eks. krebs) og udgør et alternativ til at anvende højere (eller mere afledte) dyr til at undersøge spørgsmål i forbindelse med metabolisk fysiologi.