Lipofectamine eller Lipofectamine 2000 er et almindeligt transfektionsreagens, der fremstilles og sælges af Invitrogen, og som anvendes inden for molekylær- og cellebiologi. Det anvendes til at øge transfektionseffektiviteten af RNA (herunder mRNA og siRNA) eller plasmid-DNA i in vitro cellekulturer ved lipofektion. Lipofectamine indeholder lipidunderenheder, der kan danne liposomer i et vandigt miljø, som indfanger transfektionens nyttelast, f.eks. DNA-plasmider.

Lipofectamine består af en 3:1-blanding af DOSPA (2,3-dioleoyloxy-N- -N,N-dimethyl-1-propaniminium-trifluoroacetat) og DOPE (1,2-dioleoyl-sn-glycero-3-phosphoethanolamin), som danner komplekser med negativt ladede nukleinsyremolekyler, så de kan overvinde den elektrostatiske frastødning fra cellemembranen. Lipofectamin’s kationiske lipidmolekyler er formuleret med et neutralt co-lipid (hjælperlipid). De DNA-holdige liposomer (positivt ladede på overfladen) kan fusionere med den negativt ladede plasmamembran i levende celler, fordi den neutrale co-lipid formidler liposomets fusion med cellemembranen, hvilket gør det muligt for nukleinsyre-ladningsmolekyler at krydse ind i cytoplasmaet med henblik på replikation eller ekspression.

For at en celle kan udtrykke et transgen, skal nukleinsyren nå frem til cellens kerne for at påbegynde transkriptionen. Det er imidlertid muligt, at det transficerede genetiske materiale aldrig når frem til kernen i første omgang, men i stedet forstyrres et eller andet sted undervejs i leveringsprocessen. I celler, der deler sig, kan materialet nå frem til kernen ved at blive fanget i den kernehinde, der samles igen efter en mitose. Men også i celler, der ikke deler sig, har forskning vist, at Lipofectamine forbedrer transfektionens effektivitet, hvilket tyder på, at det desuden hjælper det transficerede genetiske materiale med at trænge ind i den intakte kernehinde.

Denne transfektionsmetode blev opfundet af Dr. Yongliang Chu.