Legenden om Troja er blevet overleveret til os for over tre tusind år siden. Historien om Achilleus, Troja og træhesten er en af de mest berømte i verden. Men hvad er legenden egentlig? Og er den mere end blot en myte?
Legenden
Det meste af det, vi ved om historien om den trojanske krig, stammer fra et to og et halvt tusind år gammelt epos komponeret af en digter, Homer, kaldet Iliaden. Men det fortæller faktisk kun historien om det allersidste år af krigen – som for øvrigt varede ti år! Så hvad kan vi stykke sammen om resten af krigen om Troja?
Historien begynder med en konkurrence mellem tre gudinder: Hera, Athena og Afrodite. Hver af dem ønsker at vinde præmien: et gyldent æble, indskrevet med ordene “til den smukkeste”. Da deres dommer, en ung trojansk prins ved navn Paris, giver æblet til Afrodite, lover hun til gengæld, at han kan gifte sig med Helena, den smukkeste kvinde i verden og hustru til den græske fyrste Menelaos. Paris stjæler Helena væk til Troja, Menelaos bliver rasende og samler en styrke af skibe for at angribe Troja og bringe hende tilbage … og den trojanske krig begynder.
Legenden fortæller, at kampene omkring Troja varede i ti år. Vi kender til nogle af de slag, der skulle have fundet sted, samt til nogle legendariske dueller mellem heltene. Til sidst får Odysseus dog en idé. Han beder grækerne om at bygge en træhest, der er stor nok til at få plads til nogle soldater indeni. Når hesten er færdig, klatrer nogle få af grækerne ind i den og gemmer sig. Resten forlader Troja på deres skibe og lader som om, de trækker sig tilbage. Kun træhesten er tilbage på kysten. Trojanerne er overlykkelige, fordi de tror, at de græske styrker er rejst, og de slæber hesten ind i byen Troja, fordi de tror, at den er et helligt offer til gudinden Athene. Da natten falder på, hopper grækerne imidlertid ud af hestens mave og åbner Trojas porte indefra for resten af hæren – og Troja bliver brændt i aske.
Fakta
Så meget om historien – men hvad med fakta? Var Helena en virkelig kvinde? Har Troja virkelig eksisteret? I lang tid troede man, at Troja ikke var andet end en myte – en historie, som digterne fandt på for at underholde deres publikum. Men i 1884 offentliggjorde den tyske amatørarkæolog Heinrich Schliemann, der var fast besluttet på at bevise ægtheden af Homers Iliaden, et forbløffende fund. “Jeg har bevist”, skrev han, “at der i en fjern fortid på Trojas slette fandtes en stor by, der blev ødelagt af en frygtelig katastrofe, og som på bakken Hisarlık kun havde sin akropolis med templer og nogle få andre store bygninger, mens den nedre del af byen strakte sig i østlig, sydlig og vestlig retning på det sted, hvor det senere Ilium lå, og at denne by derfor svarer perfekt til Homers beskrivelse af det hellige Ilios’ beliggenhed.”
Med andre ord havde han opdaget Troja.
Dette var et opsigtsvækkende fund. Man havde længe troet, at den antikke by Troja – hvis den overhovedet havde eksisteret – lå et sted på sletten i det nordvestlige hjørne af Tyrkiet, på østkysten af Dardanellerne (det gamle græske Hellespont – den smalle vandstrimmel, der adskiller Europa fra Asien og forbinder Det Ægæiske Hav med Marmarahavet). Men ingen havde vidst præcis, hvor den skulle placeres, og alle forsøg på at finde den gamle by havde været forgæves. Efter et tip fra en anden amatørarkæolog ved navn Frank Calvert begyndte Schliemann imidlertid i 1871 at foretage udgravninger på bakken Hisarlık i nærheden af det moderne Çanakkale. Og det, han fandt der, var mere, end selv han nogensinde kunne have håbet på. Det viste sig nemlig, at Troja havde været beboet i over to tusind år før den by Troja, der nævnes i Homer, og at den var blevet bebygget og beboet indtil det 6. århundrede e.Kr., hvor den ikke længere blev brugt. Stedet blev bevaret som et komplekst lag af forskellige byer over hinanden, hvor den seneste bosættelse i Troja – en romersk by kaldet Ilium – lå oven på lag af andre, ældre byer. Men det var det lag, som vi nu betegner som Troja VI (Troja X er det seneste lag, Troja I det tidligste), der er det mest interessante: fordi det på alle måder synes at stemme overens med den gamle bronzealderby Troja – og byen i Homers Iliaden.
Det, som arkæologerne siden har opdaget, har for altid ændret vores billede af de homeriske digte. Ikke alene har man fundet ud af, at Troja var en stor by for sin tid, der kunne opretholde en befolkning på mellem fem og ti tusinde mennesker, med defensive befæstninger med en ringmur og tårne og en overby med huse og paladser; men den var også helt klart et magtfuldt handelscentrum i den Ægæiske bronzealder, der lå mellem civilisationerne i det antikke Grækenland og Anatolien og direkte på skibsruten fra Det Ægæiske Hav til Sortehavet. Troja ligger på en bakke med udsigt over kysten og må med sine forsvarsmure og naturlige havn have været et af de bedst placerede handelscentre i bronzealderens verden.
Det gør det forholdsvis let at forestille sig, hvorfor en ekspedition kunne have taget af sted fra det antikke Grækenland for at indtage byen til sig selv. Hvem ved – måske gik Achilles virkelig engang over Trojas slette …