Dette enorme indlandshav blev først kendt for den europæiske verden i midten af 1800-tallet af de engelske opdagelsesrejsende Richard Burton og John Speke. De søgte efter den som Nilens kilde og ankom til dens bredder i februar 1858, men opdagede kun, at Ruzizi-floden i nord, som de troede var Nilen, flød ind i og ikke ud af søen. (Deres utrolige rejse er dokumenteret i filmen “Mountains of the Moon”.)

Tanganyikas farvande gennemskæres af Tanzania, Burundi, DR Congo og Zambia. Det er den længste ferskvandssø i verden og den næstdybest efter Baikalsøen i Rusland. Den enorme dybde skyldes, at den ligger i den store riftdal, som også har skabt dens stejle kystlinje. Den når en dybde på 1433 meter (4 700 fod), hvilket er utrolige 642 m under havets overflade.

Og selv om Zambia kun kan gøre krav på 7 % af dens overfladeareal, strækker den sig fra nord til syd i en afstand af 677 km (420 miles) og er i gennemsnit omkring 50 km bred (31 miles). Det klare vand rummer mere end 350 forskellige fiskearter og er kendt for eksport af akvariefisk og fremragende lystfiskeri.

Det frugtbare cirkulerende overfladevand, selv om det ikke er tidevand, giver rigeligt med plankton til dets indbyggere, som igen giver meget tiltrængt protein til både det lokale marked og eksportmarkedet. De stive vinde, der blæser fra de omkringliggende bjerge, bidrager til den konstante bevægelse, som hæmmer spredningen af bilharzia, den parasitære sygdom, der bæres af lavvandede snegle.

Et landlukket hav

Det er i det væsentlige et landlukket hav, men i år med kraftig regn løber søen over i Lukuga-floden, som igen forsyner Congo DR’s Lualaba-floden

Trods de voldsomme overfladestorme, der forekommer, der driver bølger op til 6 meter høje, sker der ingen opblanding af det nedre relikvandet. De nederste 1 200 meter af søen forbliver “døde” – enten med et for højt indhold af svovlbrinte eller for lavt indhold af ilt til at opretholde liv. Dette “fossile vand” kan være helt op til 20 millioner år gammelt. I modsætning hertil findes der i havene på grund af strømme og opstrømninger livsformer helt ned til 11 000 meter.

Tanganyikasøen har en bemærkelsesværdig ensartet temperatur. De nederste områder er kun 3° C koldere end overfladen. Årsagen til dette mærkelige fænomen er endnu uopklaret.

TROPISKE FISK

Tanganyikasøen kan prale af over 350 fiskearter, hvoraf de fleste er endemiske. Ligesom Malawisøen er Tanganyikasøen ekstremt gammel, og kombinationen af dens alder og økologiske isolation har ført til udviklingen af unikke fiskepopulationer. Da der hele tiden opdages nye arter i disse bemærkelsesværdige søer, er det vanskeligt at afgøre, hvilken sø der har den største diversitet, men de deler i det mindste den ære at være de to største søer i verden med hensyn til biodiversitet, mens Tanganyika-søen har den største andel af endemiske arter, der hovedsagelig er koncentreret i søens zambiske farvande.

The Lake Tanganyika Biodiversity Project er blevet oprettet for at sikre, at den biologiske diversitet bevares. Formålet med projektet er at skabe et effektivt og bæredygtigt system til forvaltning og bevarelse af Tanganyikasøens biodiversitet. Da Tanganyika-søen er en grænse mellem fire lande – Zambia, Burundi og Den Demokratiske Republik Congo – vil projektets succes afhænge af, hvor godt disse lande arbejder sammen. Projektet, der blev indledt i 1995, afsluttes i år 2000 og finansieres af den globale miljøfacilitet gennem De Forenede Nationers udviklingsprogram (UNDP).

Særlige arter er den store nilaborre (Lates angustifrons) og den lille nilaborre (Luciolates stappersii), som er vigtige arter til kommercielt fiskeri og sportsfiskeri (dvs. lystfiskeri), Goliath Tiger (Hydrocynus goliath) og English Fish eller Lake Tanganyika Yellow-belly (Boulengerochromis microlepis), som er vigtige fiskearter (sidstnævnte er især værdsat for sin gode spiselighed), Kapenta (Limnothrissa miodon), som er en vigtig kilde til fiskeprotein i Zambia, den sjældne Bichir (Polypterus congicus) og et stort udvalg af endemiske cichlider.

Læs mere om Tanganyika-søens cichlider

BIOLOGISK ENKELT

Tanganyika-søen, der betragtes som et af de mest biologisk unikke levesteder på jorden, er også et evolutionært udstillingsvindue på grund af sin store alder og stabilitet. Otteoghalvfems procent af søens cychlider (som udgør to tredjedele af alle søens fisk) er unikke for Tanganyika. Endemiske er også alle syv af dens krabber, fem ud af de tretten toskallede bløddyr, mere end halvdelen af dens sneglebløddyr og elleve af dens tredive tredive krebsdyr af typen copepoder.

Sportfiskeri er meget populært her, og fangsterne omfatter bl.a. goliath tigerfisk og nilaborre. Krokodiller holder til på det meste af kysten, undtagen omkring Mpulungu, sandsynligvis på grund af støjen fra mennesker og motorbåde. Det er en sand fornøjelse at svømme i søen (kun i Mpulungu-området!). Varmt, klart, saltfrit vand, der skifter fra silkeagtig stilhed til høje bølger til en fantastisk body surfing – som regel uden nogen åbenlys grund til skiftet. Storme fra langt oppe nordpå får sandsynligvis det stille vand i syd til at bevæge sig.