“Læringscentreret” vs “Undervisningscentreret”
Et læringscentreret resultat flytter fokus på resultatet fra det, som fakultetsmedlemmerne underviser, til det, som det er meningen, at en studerende skal lære.
En oversigt over lærercentreret til læringscentreret
I det sidste århundrede eller deromkring har fokus i den traditionelle “lærercentrerede” uddannelsesmodel været på input: fakultetets kvalifikationer, de emner, der skal dækkes, kursernes rækkefølge, universiteternes fysiske ressourcer osv.
Baseret på en masse viden om læring i de sidste tredive år er den traditionelle model hurtigt ved at blive erstattet af en elevcentreret model, som har sit hovedfokus på output: hvilken viden og hvilke evner har de studerende faktisk erhvervet, hvad ved de faktisk, og hvad er de faktisk kompetente til at gøre?
Implicit i den elevcentrerede model er tanken om, at underviserne ikke er leverandører af viden, men snarere facilitatorer af læring. Det er ikke nok at udarbejde et pensum og præsentere oplysninger, hvor dygtigt de end måtte være, for et publikum, der er fanget; undervisernes opgave består nu i at skabe og opretholde et effektivt læringsmiljø baseret på en bred vifte af “bedste praksis” inden for undervisning og læring, som underviserne i dag forventes at lære og tage til sig.
Den stigende fokus på de studerendes læring som den centrale indikator for institutionel ekspertise udfordrer mange stiltiende antagelser om de studerendes og lærernes respektive roller på universiteterne. Som det fremgår af nedenstående tabel, er de studerendes og fakultetets ansvarsområder og forholdet mellem de to modeller ganske forskellige. I en elevcentreret uddannelse bærer lærerne mindre ansvar for at være kilder til viden og påtager sig et større ansvar som formidlere af en bred vifte af læringsoplevelser. De studerende skal på deres side påtage sig et større ansvar for deres egen læring. Nogle af de vigtigste forskelle mellem den gamle og den nye model er vist i nedenstående tabel.
Domæne |
Lærer-centreret |
Lærer-centreret |
---|---|---|
Viden |
Transmitteret af underviser |
Opbygget af elever |
Inddragelse af elever |
Passiv |
Aktiv |
Professorens rolle |
Leder/autoritet |
Facilitator/læringspartner |
Rolle for evaluering |
Få prøver/opgaver – hovedsageligt til bedømmelse |
Mange prøver/opgaver-til løbende feedback |
Højdepunkt |
Læring af korrekte svar |
Udvikling af dybere forståelse |
Akademisk kultur |
Individualistisk og konkurrencepræget |
Samarbejdsvillig og støttende |
Adapteret fra Western Washington University’s Tools & Techniques for Program Improvement (redskaber & til programforbedring): Handbook for Program Review & Assessment of Student Learning (2006)
Skabelse af “læringscentrerede” resultater
Det følgende eksempel viser, hvordan man kan flytte perspektivet fra en lærercentreret tilgang og i stedet identificere, hvad de studerende vil få ud af oplevelsen. At skrive resultatet ud fra elevernes perspektiv giver et grundlag af mening, som eleverne kan “fastgøre” begreberne og færdighederne i dit fagområde til.
Eksempel på |
Eksempel på |
---|---|
Muligheder for at blive fortrolig med forskningsteorier og -metodikker. Denne tilgang er helt lærercentreret og beskriver, hvad læreren vil give, ikke hvad den studerende vil lære gennem denne erfaring. |
Den rolle, som beviser og kvalitative og kvantitative metoder spiller i sociologi, således at den studerende vil være i stand til at:
|
Nedenfor er der et eksempel, der identificerer forskellen mellem et programmål og et studerendes læringsudbytte af en uddannelse.
Eksempel på |
Eksempel på |
---|---|
De færdiguddannede vil hurtigt integrere sig på arbejdspladsen eller i en videregående uddannelse på grund af vægt på undervisning, rådgivning og mentorordninger af høj kvalitet. Dette udsagn hører hjemme i formålserklæringen for programmet, fordi det identificerer, hvad der er vigtigt for fakultetet i forbindelse med leveringen af uddannelsen. Det beskriver ikke, hvad de studerende skal lære for at opnå denne evne. |
Kendskab til de tekniske aspekter af byggeri og byggesystemer og energibesparelser samt praktisk viden om juridiske koder og bestemmelser vedrørende byggeri, miljøsystemer og menneskers sundhed og sikkerhed, og evnen til at anvende denne viden på passende vis i specifikke projekter. Dette er det læringsresultat, der, hvis det opnås, vil sikre, at de studerende “integreres hurtigt i arbejdslivet” |
.