Kutter kan henvise til flere typer af nautiske fartøjer:

• I hyppig moderne sprogbrug er en kutter et lille eller mellemstort fartøj, hvis besættere udøver officiel myndighed. Eksempler er havnelodsers kuttere og kuttere fra den amerikanske kystvagt eller det britiske grænseagentur.

• Som traditionelt brugt i forbindelse med sejlskibe er en kutter en lille enmastet båd, for- og agterrigget, med to eller flere forsejl og ofte et bovspryd. Kutterens mast kan være sat længere tilbage end på en sloop.

• Kutter henviser også nogle gange til en lille båd, der tjener en større båd, til at fragte passagerer eller lette forsyninger mellem større både og kysten. Denne type kutter kan være drevet af årer, sejl eller en motor.

Sejlads

Kutteren er en af flere typer af sejlbåde. Traditionelt var sloopriggen en rig med en enkelt mast placeret foran 70 % af sejlplanets længde. I denne traditionelle definition kunne en sloop have flere fokke på et fast bovspryd.

Cuttere havde en rig med en enkelt mast mere centralt placeret, som kunne variere fra 50 % til 70 % af sejlplanets længde, med flere forsejl og et løbende bovspryd. En mast placeret bagud på 50% ville blive betragtet som en mast aft rig.

Et sted i 1950’erne eller 1960’erne skete der et skift i disse definitioner, således at en sloop kun fløj med ét forsejl, og en kutter havde flere forsejl, og mastens placering blev irrelevant. I dette moderne idiom er en kutter et sejlskib med mere end ét forsejl og én mast. Kuttere har et stagsejl direkte foran masten, der er sat fra forstaget. Et traditionelt fartøj ville normalt også have et bovspryd til at bære en eller flere fokke fra dens ende via fokstag(e) på rejserejserne (for at bevare muligheden for at rebe bovspryddet). I moderne fartøjer kan fokken sættes fra en permanent stag, der er fastgjort til enden af et fast (ikke-rejstbart) bovspryd eller direkte til selve stævnbeslaget på stævnen. I disse tilfælde kan dette kaldes forstaget, og det indre forstag, som er mindre permanent med hensyn til at holde masten oppe, kan kaldes stagestagen. En sløjfe bærer kun et hovedsejl, som kaldes enten forsejl eller fok..

Kutterriggen, især en version med gaffeltrigg, hvor sejlene bag masten var fordelt på et storsejl under gaffelen og et topsejl over, var nyttig til sejlads med små besætninger, da det samlede sejlareal var fordelt på mindre individuelle sejl. Disse kunne håndteres uden behov for store besætninger, spil eller komplicerede tacklinger, hvilket gjorde kutteren særlig velegnet til lodsarbejde, told- og kystvagttjeneste. F.eks. havde en lods kutter måske kun to personer om bord på udrejsen – en lods, der skulle afleveres til et skib, og en assistent, der skulle sejle kutteren tilbage til havn på egen hånd. Kuttersejladsen blev så udbredt til disse opgaver, at de moderne motoriserede fartøjer, der nu anvendes til disse opgaver, kaldes “kuttere”.

Naval cutter

Kuttere blev i vid udstrækning anvendt af flere flåder i det 17. og 18. århundrede og var normalt de mindste skibe i flåden, der blev bestilt i kommission. Som kuttere i almindelighed var de kendetegnet ved deres store for- og agtersejlplaner med flere forsejl, der normalt blev båret på et meget langt bovspryd, som nogle gange var så langt som halvdelen af bådens skroglængde. Riggen gav kutteren en fremragende manøvredygtighed, og de var meget bedre til at sejle mod vinden end et større skib med firkantet rigning. Større flådekuttere havde ofte mulighed for at hejse to eller tre kvadratriggede sejl fra deres mast for også at forbedre deres sejlegenskaber i medvind. Søværnene brugte kuttere til kystpatrulje, toldopgaver, eskorte, transport af personale og ekspeditioner og til små “udrykningstogter”. Som det passede til deres størrelse og tiltænkte rolle, var kuttere let bevæbnet, ofte med mellem seks og tolv små kanoner (eller karronader i Royal Navy).

I Royal Navy’s klassifikationssystem var “kutter” den laveste klassifikation og kom under krigsslusen som et “uklassificeret” fartøj. Mens klassifikationen omfattede ægte sejlkuttere, blev klassifikationen givet til ethvert skib af passende størrelse og/eller betydning. I henhold til systemet blev en “cutter” kommanderet af en løjtnant, som var den eneste officer om bord. HMS Bounty blev klassificeret som en kutter under kommando af løjtnant William Bligh, selv om det var et rigtigt skib med tre firkantede riggede master.

Toldvæsen

Tegnet kutter anvendes også om ethvert sødygtigt fartøj, der anvendes til retshåndhævende opgaver af Storbritanniens HM Customs and Excise, USA’s Coast Guard (Revenue Cutter Service) eller andre landes toldvæsen.

I Amerika var toldkuttere almindeligvis skonnerter eller brigger. I Storbritannien var de normalt rigget som defineret under Sailing (ovenfor). Det britiske toldvæsen brugte også andre fartøjer som skonnerter, som blev fortøjet på steder som f.eks. tidevandsbække. Toldere arbejdede fra skonnerterne i mindre både.

I Storbritannien opererer UK Border Agency (efterfølgeren til HM Customs and Excise) i øjeblikket en flåde af 42 m lange fartøjer af Corvette-typen i hele det britiske territorialfarvand som grænsekuttere, der inspicerer fartøjer for ulovlige laster.

Se også

• Yacht
• Clipper
• Bristol Channel Pilot Cutter
• United States Coast Guard Cutter

Wikimedia Commons har flere medier relateret til Kuttere.