Hvad er racisme? : Betydningen af kultur, sprog og identitet : Omfanget af racisme i australske skoler : Referencer : Ordliste

Forståelse af andre muliggør et bedre kendskab til sig selv: Enhver form for identitet er kompleks, for individer defineres i forhold til andre mennesker – både individuelt og kollektivt – og de forskellige grupper, som de skylder troskab til, i et konstant skiftende mønster.
UNESCO, Learning : The Treasure Within, 1996

Forståelse og værdsættelse af kulturel mangfoldighed er nøglen til at modvirke racisme. Alle individer skal føle sig frie til at udforske det unikke ved deres kultur og identitet, samtidig med at de udvikler forståelse for den kulturelle mangfoldighed, der findes i verden omkring dem. At nægte kulturelle udtryk betyder at begrænse udtrykket af unikke perspektiver på livet og overførslen af viden fra generation til generation.

Kultur er et definerende træk ved en persons identitet og bidrager til, hvordan vedkommende ser sig selv og de grupper, som han/hun identificerer sig med. Kultur kan defineres bredt som summen af de måder at leve på, som en gruppe mennesker har opbygget, og som overføres fra en generation til en anden. Hvert samfund, kulturel gruppe eller etnisk gruppe har sine egne værdier, overbevisninger og måder at leve på.

De observerbare aspekter af kultur såsom mad, tøj, festligheder, religion og sprog er kun en del af en persons kulturarv. De fælles værdier, skikke og historier, der er karakteristiske for kulturen, præger den måde, hvorpå en person tænker, opfører sig og ser verden. En fælles kulturarv binder gruppens medlemmer sammen og skaber en følelse af tilhørsforhold gennem accept i fællesskabet.

Sproget er en integreret del af kulturens udtryk. Som et middel til at kommunikere værdier, overbevisninger og skikke har det en vigtig social funktion og fremmer følelser af gruppeidentitet og solidaritet. Det er det middel, hvormed kulturen og dens traditioner og fælles værdier kan formidles og bevares.

Sproget er grundlæggende for den kulturelle identitet. Det gælder for mennesker overalt. For Bininj er deres unikke verden udtrykt i deres sprog. Derfor er det vigtigt, at folk holder deres eget sprog i live.
Kakadu National Park, Warradjan Aboriginal Cultural Centre, NT

Kulturel og sproglig mangfoldighed er et træk ved de fleste nationer i dag, da mennesker fra forskellige grupper lever sammen som følge af historiske begivenheder og menneskelige migrationer. I flersprogede samfund er bevarelsen af de forskellige etniske og kulturelle gruppers sprog af afgørende betydning for bevarelsen af kulturarven og identiteten. Tab af sprog er ensbetydende med tab af kultur og identitet. I mange samfund gennem historien er undertrykkelsen af mindretalsgruppers sprog blevet brugt som en bevidst politik for at undertrykke disse mindretalskulturer. Som følge heraf er et stort antal af verdens sprog gået tabt i forbindelse med koloniserings- og migrationsprocesser.

Når sprog forsvinder, dør kulturer. Verden bliver i sagens natur et mindre interessant sted, men vi ofrer også rå viden og årtusinders intellektuelle bedrifter.
Ken Hale, Massachusetts Institute of Technology, citeret i Davis, W. 1999.

Australien er en af de mest kulturelt og sprogligt mangfoldige nationer i verden. Denne mangfoldighed har altid været indlejret i Aboriginal og Torres Strait Islanders samfund og er blevet udvidet i løbet af de sidste to hundrede år med ankomsten af mennesker fra over hundrede og halvtreds forskellige kulturer fra hele verden.

Selv om engelsk er det dominerende sprog, taler mange mennesker et andet sprog end engelsk som deres første sprog i deres familier og lokalsamfund. Der tales over to hundrede andre sprog end engelsk i Australien i dag. Erhvervelse af færdigheder i australsk standardengelsk sammen med bevarelse af fællesskabssprog er derfor et vigtigt spørgsmål i Australien.

Færdigheder i engelsk er afgørende for en vellykket deltagelse i det australske samfund og for udveksling af oplysninger om forskellige kulturers værdier og perspektiver. På samme måde er det vigtigt at beherske sit første sprog for at kunne berige sig selv og udtrykke sin identitet.

I store dele af Australien betyder tabet af et stort antal aboriginalsprog, at aboriginalengelsk for mange aboriginals er deres første sprog og er en særlig identitetsmarkør. Aboriginal engelsk udviklede sig som et kommunikationsmiddel for aboriginals mellem folk fra forskellige sproggrupper og med ikke aboriginals. Torres Strait Creole er ligeledes en vigtig identitetsmarkør for Torres Strait Islander-folket og bruges som et fælles sprog blandt talere af forskellige Torres Strait-sprog. Både Aboriginal English og Torres Strait Creole tales som første- eller andetsprog af mange indfødte australiere.

Bevarelsen af et samfunds første sprog er også et vigtigt spørgsmål for mange mennesker, der tilhører forskellige etniske samfund, hvis medlemmer, eller deres forfædre, er migreret til Australien. Brugen af fællesskabssprog er vigtig både for den individuelle og gruppens identitet og for kommunikationen på tværs af generationer. I en stadig mere globaliseret verden styrker sproglige færdigheder de internationale bånd og fremmer kulturel udveksling. Sproglig mangfoldighed gør Australien mere konkurrencedygtigt på handelsområdet og styrker dets internationale position.

En persons identitetsfølelse er baseret på deres kulturelle identitet.

Jeg er … kommet til den konklusion, at min identitet ikke behøver at være statisk. Nogle gange føler jeg mig spansk, og jeg kan lide at identificere mig med den spanske kultur, mens jeg til andre tider vælger at styrke min tyske, irsk-anglo-amerikanske baggrund. På mange måder er de to identiteter blevet sammenvævet. En del af mig kommer til udtryk ved at tale spansk og synge spanske sange, som ikke kommer til udtryk ved at tale engelsk eller spille klassisk musik … hvert sprog, jeg taler, og hver musiktradition, jeg deltager i, bærer en anden verden af betydninger med sig.
Studerende respondent, citeret i Smolicz, et. al., 1998.

En persons forståelse af sin egen og andres kulturelle identitet udvikler sig fra fødslen og formes af de værdier og holdninger, der er fremherskende i hjemmet og i det omgivende samfund. Denne identitet bliver mere kompleks og flydende over tid, efterhånden som folk udvikler tilhørsforhold til forskellige grupper i det bredere samfund. Samtidig er kulturer i sig selv ikke statiske, men udvikler og ændrer sig i takt med, at forskellige gruppers trossystemer og livsformer tilpasses under andre kulturelle påvirkninger, herunder massemedier og populærkultur, og skaber nye identiteter. I et kulturelt mangfoldigt samfund som Australien kan enkeltpersoner have flere identiteter ved at identificere sig med flere forskellige subkulturer. Disse identiteter kan omfatte identitet baseret på kulturarv, familie eller fødested; religiøs eller social identitet; og identitet som medlemmer af det australske samfund.

Indseelsen af, at der er mange australske identiteter, forstærker behovet for gensidig forståelse for at opnå et racismefrit samfund. Forsoning, som har til formål at fremme samarbejde og forbedre forholdet mellem aboriginere og Torres Strait Islander australiere og det bredere samfund, er afgørende i denne proces. Forståelsen af, hvordan historien har formet vores forhold til hinanden, og respekten for hinandens kulturer er nøglekomponenter i forsoningsprocessen.

Multikulturpolitik er lige så afgørende for at opnå en sammenhængende australsk nation. Den anerkender og værdsætter Australiens kulturelle og sproglige mangfoldighed og accepterer og respekterer alle australiernes ret til at udtrykke og dele deres individuelle kulturelle arv inden for et overordnet engagement i Australien.

Den mistillid og frygt for forskellighed, som ofte skyldes isolation fra andre kulturer, kan overvindes ved at fremme kulturel forståelse og ved at fremhæve de fælles interesser, som alle australiere deler. Ved at arbejde sammen kan australierne opnå et mere lige og retfærdigt samfund, der respekterer og værdsætter sin mangfoldighed.

Mere information om kulturer og sprog i Australien.

Notes

• Det er blevet anslået, at der har eksisteret omkring 10.000 talte sprog. I dag tales der kun omkring 6.000 sprog stadig, og mange af disse sprog bliver ikke undervist i børn. Mere end halvdelen af disse sprog vil sandsynligvis ikke overleve det næste århundrede. Se W. Davis, “Vanishing Cultures”, i National Geographic, vol. 196, no. 2, pp. 62-89, 1999.
• Se A. Schmidt, The Loss of Australia’s Indigenous Language Heritage, Aboriginal Studies Press, Canberra, 1990. I dag tales der ca. 90 aboriginalsprog, men kun 20 er i en relativt sund tilstand, dvs. at de overføres til og bruges af børn.