Korkeg
Korkeg (Quercus suber) er et mellemstort, stedsegrønt egetræ. Den vokser i det sydvestlige Europa og i det nordvestlige Afrika.
Korkeg, der viser den mørke rødlige bark kort efter høst (Algarve, Portugal)
Kongedømme:
Afdeling:
Klasse:
Ordning:
:
Familie:
Slægten:
Quercus suber
Den bliver op til 20 m høj, men i sit oprindelige miljø er den normalt ikke så høj. Bladene er 4-7 cm lange, mørkegrønne på oversiden, lysere på undersiden, og bladranden er ofte nedadbøjet. Agernene er 2-3 cm lange.
Træet danner en tyk, korkagtig bark. Med tiden kan denne bark udvikle en betydelig tykkelse, og den høstes hvert 10-12 år som kork. Høsten af kork skader ikke træet, og der vokser et nyt lag kork efter, hvilket gør det til en vedvarende ressource. Træet er meget udbredt i Spanien, Portugal, Algeriet, Marokko, Frankrig, Frankrig, Italien og Tunesien. Korkegeskove dækker ca. 2,5 millioner hektar i disse lande. Portugal tegner sig for 50 % af verdens korkhøst. Korkegene må ikke fældes lovligt i Portugal, bortset fra skovforvaltningshugst af gamle, uproduktive træer.
Korkegene bliver ca. 150-250 år gamle. Jomfrukork (eller “han”-kork) er den første kork, der skæres fra normalt 25-årige træer. Der skal gå yderligere 10-12 år til den anden høst, og et træ kan høstes et dusin gange i løbet af sin levetid. Korkhøsten foregår helt uden maskiner.
Den europæiske korkindustri producerer 340 000 tons kork om året til en værdi af 1,5 mia. euro. 30.000 mennesker arbejder i den. Vinpropper udgør 15 % af korkforbruget målt i vægt, men 66 % af indtægterne.
Korkegge plantes nogle gange som individuelle træer. Så de giver en lille indkomst til deres ejere. Træet dyrkes også nogle gange til pynt. Hybrider med kalkuneg (Quercus cerris) er regelmæssige, både i naturen i Sydvesteuropa og i dyrkning; hybriden er kendt som Lucombe-eg Quercus × hispanica.
Der produceres også en del kork i Østasien fra den beslægtede kinesiske korkeg (Quercus variabilis).