I æoner af tid har menneskeheden søgt efter effektiv smertelindring ved hjælp af naturmedicin, der anvendes topisk på et smertefuldt eller skadet område. Når en del af kroppen er skadet, er den medfødte, naturlige reaktion at gnide det ramte område. Denne gnidning synes i sig selv at være terapeutisk, men brugen af urter, når de påføres lokalt, kan forstærke den helbredende reaktion. Mange botaniske stoffer giver en fremragende lindring af smerte og inflammation, når de masseres over muskler, sener, ledbånd og led, der er ømme, ømme eller traumatiserede.

Boswellia (Boswellia serrata)

Boswellia er en velundersøgt urt, der er en nyttig antiinflammatorisk og kan bruges både internt og topisk. For en fuldstændig refereret diskussion af Boswellia, se venligst afsnittet nedenfor i “Botanicals Taken Orally” nedenfor.

Teasel (Radix dipsacus)Xu Duan

Teasel er ofte omtalt som Dipsacus. Det er en dramatisk høj blomstrende plante, der er blevet brugt som “kam” både til at pleje dyre- og menneskehår og til at trække uld på en vævestol. Den er almindeligt anvendt i formler mod slidgigt i traditionel kinesisk medicin. Dipsacus tonificerer leveren og nyrerne, to af de organer, der er mest påvirket i forbindelse med gigt. Dipsacus hjælper med at styrke knogler og sener og forebygger skader fra slitage. Den fremmer også blodcirkulationen og hjælper med at “fugte” leddene. Mens forskning om Dipsacus som en enkeltstående urt er sparsom i den medicinske litteratur, har Dipsacus vist klinisk effektivitet i behandlingen af gigt som en del af TCM-formler som Wangbi Chongji7 og Shuguan Wenjing.8

Angelica (Angelica pubescence, Angelica dahuricae)

Slægten Angelica har mange arter, som traditionelt bruges til at hjælpe med at flytte Qi og blod og fjerne blokeringer ind i den ramte kropsdel. Både topiske og orale anvendelser har vist en anti-nociceptiv virkning, hvorved ømhed og ømhed mindskes.9,10

Ruta (Ruta graveolens)

Ruta indeholder mange antiinflammatoriske flavonoider,11 som kan hæmme inflammation og reducere oxidativ skade i forbindelse med gigt og andre inflammatoriske tilstande.12 Ruta er især nyttig til ledbånd og stramme muskler efter skader. (dvs. forstrakte hamstrings) Det kan bruges topisk eller i homøopatiske doser. Rue bør ikke anvendes internt på grund af toksicitetsproblemer.

Aconite (Aconitum napellus)

Den store healer Paracelsus er blevet citeret for at have sagt: “Alt er gift… intet er gift… kun dosen tillader, at noget ikke er giftigt. “Giftige stoffer kan være harmløse i små doser, mens normalt harmløse stoffer kan være dødelige, hvis de indtages i for store doser: Selv vand !

Aconite, også kaldet Monkshood, er en urt, der er frygtet af mange på grund af dens kraftige virkninger og høje grad af giftighed. Men i den rette lille dosis er den uovertruffen i sine smertestillende virkninger. Aconite stimulerer først og beroliger senere de nerver, der er involveret i smerte, berøring og temperatur. Den indledende prikkende virkning giver plads til en langvarig fortsat bedøvende virkning. Den berømte eklektiske læge, Dr. Ellingwood, fandt, at aconite kunne være yderst nyttigt til lindring af akutte smerter. Han foreslog: “Måske er den mest umiddelbare virkning, der kan opnås ved akutte smerter, at lægge 5 dråber mentol og aconit hver i håndfladen og holde den over smertepunktet i 2-3 minutter. Virkningen er øjeblikkelig og vidunderlig.” Et af de alkaloider, der findes i aconit, mesaconitin, viser en effektivitet i smertelindring, der er større end den, der kan opnås ved brug af morfin.13 Virkningsmekanismen er dog anderledes, da mesaconitin ikke binder sig til opioidreceptorer, men via 5-HT-receptorer (5-hydroxytryptaminreceptorer).14 Medicinloven fra 1968 anbefaler, at aconit anvendes i topiske præparater, der ikke overstiger 1,3 dele aconit til 100 dele af den aktuelle ansøger. Dette har vist sig at være under den mængde, der kan forårsage en toksisk reaktion.

Bryonia (Bryonia alba)

De eklektiske læger, der var fremtrædende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, anbefalede minutdoser af bryonia som et middel mod gigt. Indikationer for bryonia omfatter:
1) Røde eller varme led
2) Ledssmerter, der er værre ved anstrengelse og bedre ved hvile eller efter påføring
af støtte som f.eks. en støttebøjle eller ace bandage
3) Ledssmerter, der er værre i koldt, vådt vejr, men forbedres af varme

Bryonia indeholder flere bitre glykosider, herunder bryonin, bryoamarid, bryoniosider A-G, bryodulcosid, cucurbitaciner, dihydrocucurbitaciner, bryoiosid, cabenosid og chrysofansyre.15

Cayennepeber (Capsicum spp.)

Oleoresinen, capsicum, er en harpiks, der findes i mange arter af “stærke peberfrugter”. Shamaner og folkehelbredere har traditionelt brugt peberfrugt som en hudindsmøring mod smerter. Nyere videnskabelige undersøgelser har vist, at denne virkning udtømmer “Substance P”, et kemikalie, der frigives som reaktion på skade og inflammation, og som menes at være overdrevent udbredt i de perifere nerver hos patienter med gigt, fibromyalgi og andre smertesyndromer.

Capsaicin binder sig til nociceptorer i huden, som stimulerer afferente tyndt myelinerede A- og umyelinerede C-smertefibre. En af de vigtigste receptorer er vanilloidreceptor 1 (VR1). VR1 findes i de perifere neuroner i huden, specifikt A- og C-nervefibrene. Nogle VR1 findes i hjernen, især findes der glutaminergiske VR’er i hypothalamus, hvor de menes at være forbundet med formidling af hypotermiske handlinger.16,17 VR1 er en ikke-selektiv kationkanal, der formidler stimuli fra både kemiske og fysiske udløsere, herunder varme, lav pH-værdi, capsaicin og kemiske biprodukter, der frigives som følge af inflammation. Når VR1-receptoren ikke er aktiveret, forbliver den lukket. Ved aktivering (f.eks. ved capsaicinbinding) åbnes VR1-kanalen. Når capsaicin binder sig, og VR1-kanalen åbnes, resulterer en strøm af calciumioner i en depolarisering af nerven og et aktionspotentiale. Når de neuroner, der indeholder disse receptorer, stimuleres, frigiver de neurotransmitteren stof P. Stof P overfører et budskab, der opfattes som kløe, en brændende fornemmelse eller smerte. Hvis capsicumbehandling gentages ofte, kan kroppen ikke genopfylde stof P hurtigt nok til at udløse smerteoplevelsen. Det udtømte niveau af stof P resulterer i analgesi for mange typer smerter: nociceptive smerter (overføres af normale fysiologiske veje), neuropatiske smerter (på grund af diabetisk neuropati), helvedesild, smertesyndrom efter amputation og trigeminusneuralgi.16,17 Ud over udtømningen af stof P har nogle forskere opdaget, at vedvarende behandling med capsaicin resulterer i en irreversibel ødelæggelse af primære afferente terminaler i forbindelse med de perifere nerver, hvilket fører til analgesi. Hvis capsaicinbehandlingen afbrydes, kan nerverne regenerere, hvilket fører til en tilbagevenden af fornemmelse og smerte.18,19

Ingefær (Zingiber officinale)

Ingefær er en lægeplante, der har været meget anvendt i kinesisk, ayurvedisk og Tibb- Unani urtemedicin over hele verden siden oldtiden. Den anvendes til en lang række ubeslægtede lidelser, herunder gigt, gigt, reumatisme, forstuvninger, muskelsmerter, smerter, ondt i halsen, kramper, forstoppelse, fordøjelsesbesvær, kvalme, opkastning, forhøjet blodtryk, demens, feber, infektionssygdomme og helminthiasis.20 Ingefærs navn stammer fra et gammelt sanskritnavn, “singabera” (vokser som et horn), som nøje beskriver udseendet af ingefærens rhizom. Ingefær indeholder zingerberol, gingeroler, shogaoler, bisabolen, borneol, zingabain og capsaicin.21 Ingefær undertrykker prostaglandinsyntesen gennem hæmning af cyclooxygenase-1 og cyclooxygenase-2, og undertrykker leukotrienbiosyntesen ved at hæmme 5-lipoxygenase samt modulere cytokinet NF-Kappa Beta. Den dobbelte hæmning af cyclooxygenase og 5-lipoxygenase adskiller ingefær fra ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID’er) og forklarer delvist dens positive terapeutiske profil, samtidig med at den har færre bivirkninger end ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler.22,23 Ingefær har vist sig at mindske smerter ved arthritis. Undersøgelser har vist stærke antiinflammatoriske og anodynale egenskaber, der kan bruge nyttige ved osteoartritis, reumatoid arthritis og gigtartritis.24-26 Ingefær har vist sig at være fremragende som en lokal anvendelse mod smerter,27 og kan også indtages.28

Kanel (Cinnamonium spp.)

Kanel er kilden til en gennemtrængende, medicinsk olie, der stammer fra barken {cortex} kviste eller blade af et tropisk træ. I kinesisk medicin er kanel en af de mest udbredte opvarmende urter til at fremme cirkulationen i led og lemmer.29 Kanel hjælper også med at regulere blodsukkeret, hvilket hjælper kroppen med at kontrollere den generelle inflammation. Aktuel anvendelse af kanel bidrager til at forbedre cirkulationen og lindre ubehag. Når kanel anvendes topisk, kan den rødme huden og give en varmende fornemmelse.

Når den gnides ind i smertefulde, stive led, ledbånd og muskler, mener traditionel kinesisk medicin, at den “styrker blodet og afhjælper stagnation, hvilket lindrer smerten. Kanelolie, der anvendes topisk, virker til at frigive bradykininer. Kontinuerlig påføring resulterer i udtømning af bradykininer og reduktion af muskel- og ledsmerter og ømhed.30 Kanel kan også modulere inflammation ved at påvirke NfKB-receptorer.31

Vintergrøn (Gaultheria procumbens)

Vintergrøn er en lavtvoksende stedsegrøn busk, der findes i de fugtige skove i det østlige USA. Methylsalicylat er en af de vigtigste bestanddele, der naturligt forekommer i vintergrøn olie, som udtrykkes fra planten. Den har en karakteristisk behagelig aroma og anvendes ofte som et ekstrakt til smagsgivende formål. Methylsalicylat har kemiske egenskaber, der ligner salicylsyre – en aspirinlignende forbindelse med evnen til at lindre smerter.32 Methylsalicylat er en almindelig ingrediens, der findes i mange salver og salver, der kan købes i håndkøb. Mange virksomheder vælger at bruge syntetisk, petrokemisk baseret methylsalicylat i stedet for naturlig vintergrøn olie.

Pebermynte (Mentha piperita)

Menthol er en af de vigtigste æteriske olier, der stammer fra pebermynte, og den har historisk set været anvendt i traditionel kinesisk medicin (TCM). Menthol virker som et kraftigt smertestillende middel, når det anvendes lokalt mod forskellige typer smerter.33-34 Når menthol påføres huden, giver det i første omgang en kølende fornemmelse på betændte områder, efterfulgt af en dybtgående varme.