Kognitiv stivhed: 8-bolden fra helvede
Når jeg var barn – æoner før Pokemon og X-Box – morede mine venner og jeg os med en Magic 8-Ball. Man stillede et spørgsmål til 8-bolden (“Klarer jeg algebraprøven i morgen?” “Kan du lide mig?”), rystede bolden og kiggede derefter ind i et lille vindue i bunden for at se dens svar. Nogle gange var det endegyldigt (f.eks, “Tegnene peger på ja”), men ofte var det tvetydigt (“Er du sikker på, at du virkelig vil vide det?”).
Trods fremkomsten af elektroniske spil har 8-bolden bevaret sin popularitet og har givet anledning til mange efterligninger, herunder en astrologisk 8-bold og “Dr. Freud’s Amazing Therapy Ball”, et ironisk psykoterapiværktøj, der indeholder svar som “MMM-hmmmmmm”, “Fortæl mig mere…” og “Hvor længe har du haft det sådan?” For dem, der er afhængige af elektronik, er der en online-version og en 8-ball-app til din telefon, selv om disse efter min mening ikke er nær så sjove som den ægte vare.
Hvad har alt dette med autisme at gøre? Jeg tænker på kognitiv stivhed – et af de centrale træk ved ASD – som “8-bolden fra helvede”, med adfærd og træk, der strækker sig langt ud over de centrale træk ved ASD og påvirker stort set alle aspekter af den enkeltes liv. I dette indlæg vil jeg kort opsummere disse adfærdsmønstre og karaktertræk. Jeg vil uddybe dem i efterfølgende indlæg.
Den tekniske definition af kognitiv rigiditet er “vanskeligheder med at ændre mentale sætninger”. Enkelt sagt betyder det, at man skifter fra at tænke på tingene på én måde til at tænke på dem på en anden måde. (Folk, der nemt kan gøre dette, siges at have “kognitiv fleksibilitet” – det modsatte af kognitiv stivhed.)
Lad os sige, at jeg giver dig en bunke røde og blå klodser i forskellige størrelser og beder dig om at sortere dem efter “først efter størrelse, så efter farve”. Derefter gentager jeg opgaven, med forskellige farver eller former. Hver gang er din opgave at sortere først efter størrelse og derefter efter farve. Det er forresten en opgave på tid, og du får ekstra point for hurtighed, og til sidst kan du indløse dine point til en præmie. Du har lavet denne opgave i 10 eller 15 minutter, og du er ved at blive ret god til den; dine tider er ved at falde.
Så kaster jeg dig en kurvebold: Med det næste sæt klodser siger jeg: “Sorter dem først efter farve og derefter efter størrelse”, hvilket er det modsatte af det, du har gjort indtil nu. At foretage den slags skift kræver kognitiv fleksibilitet. De første par gange vil du måske ufrivilligt gøre det på den gamle måde, på trods af dig selv. Og det er på en simpel blok-sorteringsopgave! Tænk på, hvor meget stærkere kognitiv stivhed bliver ved mere komplekse eller dybt indlejrede opgaver og adfærd.
Kognitiv stivhed findes overalt omkring os. Hvor mange gange har du ikke hørt helt intelligente personer modsætte sig noget og som eneste indvending fremføre protesten: “Jeg har aldrig gjort det på den måde før”? (Således sagde den berømte engelske økonom John Maynard Keynes med en berømt bemærkning: “Vanskeligheden ligger ikke i de nye ideer, men i at undslippe de gamle, som for dem, der er opdraget som de fleste af os, forgrener sig ind i alle hjørner af vores hjerner.”) Der er en vis tryghed ved at være bekendt.
På den anden side er nogle mennesker så fastlåste i en måde at gøre tingene på, at de går glip af en masse – og enhver uventet forandring gør dem forvirrede. Dette træk er naturligvis ikke unikt for ASD. Vi talte i et tidligere blogindlæg om den brede autismefænotype – mennesker med autistisk-lignende træk, som ikke er ASD i sig selv. Kognitiv stivhed er et af disse træk!
Hvis det var hele historien, ville det være enkelt. Men så enkelt er det ikke. Kognitiv stivhed forekommer ikke isoleret. Snarere “bundter” Moder Natur kognitiv stivhed med en række andre træk og adfærdstræk. Find et af disse træk eller en af disse adfærdstræk, og du vil ofte finde resten af dem lurende omkring dig – enten hos den enkelte eller hos andre medlemmer af denne persons familie.
I hovedfiguren har jeg inddelt disse tilknyttede træk og adfærdstræk i “eksternaliserende” og “internaliserende”. “Eksternaliserende adfærd” er ting, der er synlige på ydersiden; “internaliserende adfærd” er ting, vi bærer rundt på indeni. (I den forstand er “internaliserende adfærd” mere en sindstilstand end en adfærd. Men vi hænger fast i udtrykket.)
I den øverste boks (“eksternaliserende adfærd”) finder vi insisterende gentagende adfærd, vanskeligheder med uopfyldte forventninger, perfektionisme, tvangstanker og udholdenhed. I parentes har jeg anført Agitation, Aggression og Selvskadende adfærd (“SIB”). Jeg har sat disse i parentes, fordi de ikke er direkte udtryk for kognitiv stivhed. De er snarere de nedstrøms konsekvenser, der opstår, hvis en person med kognitiv stivhed ikke er i stand til at opfylde sine rigide forventninger.
I den nederste boks har jeg opført de “internaliserende adfærd”, der normalt ledsager kognitiv stivhed. Bemærk, at jeg har anført “perfektionisme” i både den øverste og den nederste boks. Det er ikke en fejl. Det er snarere for at understrege, at perfektionisme kvalificerer sig som en eksternaliserende adfærd, når vi ser dens synlige manifestationer (ubarmhjertig håndvask hos en person med OCD, f.eks.), såvel som en internaliserende adfærd (det overvældende behov for at få tingene “helt rigtigt”). På samme måde er obsessioner (tilbagevendende, påtrængende tanker) den tavse, indre partner til tvangstanker (udadtil synlig gentagende adfærd).
Endeligt kommer vi til de store dræbere (bogstaveligt såvel som metaforisk): Angst, depression og selvmordstanker. Ligesom agitation, aggression og SIB er angst, depression og suicidalitet ikke direkte udtryk for kognitiv stivhed. De repræsenterer snarere enten tilknyttede neuropsykologiske træk (på grund af den måde, hjernen er koblet sammen på) eller nedstrøms konsekvenser.
Jeg vil gå i detaljer med alt dette i opfølgende indlæg. Hvis du vil vide mere, kan du tjekke min webside og min bog.