Kor (1992-2000)Rediger

I 1992 organiserede Franklin “The Family”, som var et kor med 17 stemmer, der bestod af venner og bekendte fra nabolaget. I 1992 hørte Vicki Mack-Lataillade, medstifter af det spirende pladeselskab GospoCentric, et af deres demobånd og var så imponeret, at hun straks skrev en pladekontrakt med Kirk & The Family.

I 1993 udgav gruppen, der nu var kendt som “Kirk Franklin & The Family”, deres debutalbum, Kirk Franklin & The Family. Det lå i næsten to år på gospelmusiklisterne og på R&B-listerne og opnåede i sidste ende platinsalgsstatus. Albummet lå nr. 1 på Billboard Top Gospel Albums i 42 uger. Det var det første gospelalbum, der solgte over en million enheder.

To år senere, efter at have udgivet et julealbum fra 1995 med titlen Kirk Franklin & the Family Christmas, udgav gruppen Whatcha Lookin’ 4 i 1996. Albummet blev certificeret 2x platin og indbragte Franklin sin første Grammy Award for bedste Contemporary Soul Gospel Album. 1997 bragte endnu et album, et samarbejde med vokalensemblet God’s Property, med det passende navn God’s Property fra Kirk Franklins Nu Nation. Førstesinglen, “Stomp”, med Cheryl “Salt” James (fra Salt-N-Pepa), blev et stort hit, der fik stor rotation på MTV og andre musikkanaler og lå nr. 1 på R&B Singles Airplay-listen i to uger og nåede endda ind på Top 40. God’s Property fra Kirk Franklins Nu Nation blev nr. 1 på R&B Albums-listen i fem uger, nr. 3 på Pop-listen, og blev efterfølgende 3 gange platincertificeret. Det indbragte også Franklin endnu en Grammy for bedste Contemporary Soul Gospel Album samt tre Grammy-nomineringer.

I 1996 blev Franklins sang “Joy” indspillet af Whitney Houston og Georgia Mass Choir. Med produktion af Houston og Mervyn Warren blev kompositionen medtaget på det bedst sælgende soundtrack til filmen The Preacher’s Wife.

Den 2. november 1998 sagsøgte God’s Property Franklin. I søgsmålet, der blev indgivet ved Los Angeles Superior Court, hævdes det, at Franklin tilskyndede God’s Property-stifter Linda Searight til at underskrive en “tyngende og ensidig” kontrakt med B-Rite Music.

The Nu Nation Project blev udgivet i 1998. Den første single, “Lean on Me”, der var produceret af Franklin og popproducenten Dan Shea, var kontroversielt nok med flere mainstream-kunstnere, herunder R. Kelly, Mary J. Blige og Bono fra U2 sammen med Crystal Lewis og The Family. “Lean on Me” og den anden single “Revolution” (med Rodney Jerkins) blev betydelige hits, og albummet indeholdt en version af en Bill Withers-sang “Gonna Be a Lovely Day”. The Nu Nation Project lå på toppen af Billboard Contemporary Christian Albums-listen i 23 uger og på Billboard Gospel Albums-listen i 49 uger og indbragte Franklin sin tredje Grammy.

Også i 1998 havde Franklin en gæsteoptræden i den populære tv-sitcom Sister, Sister.

I 2000 anlagde medlemmer af The Family en retssag på flere millioner dollars mod Franklin og GospoCentric Records for at få royalties for deres arbejde på The Nu Nation Project. Dette betød enden på “Kirk Franklin & The Family”-pladerne, da Kirk fortsatte som solokunstner, bortset fra hans cd Kirk Franklin Presents 1NC, som han lavede i samarbejde med One Nation Crew, og indspilningen af live-delen “Rebirth” i juni 2000 i Lakewood Church med The Vocals of Life, som begge blev lavet samme år.

Den 16. januar 2010, ved optagelserne til det 25th Annual Stellar Awards show i Nashville, Tennessee, genforenede Kirk Franklin & The Family kortvarigt på scenen for at fremføre sange, som de gjorde populære af dem i 1990’erne.

Solokunstner (2001-nutid)Rediger

I 2001 producerede han soundtracket til filmen Kingdom Come. Soundtracket indeholdt gospelkunstnerne Mary Mary, Trin-i-tee 5:7, Crystal Lewis og Franklins gruppe 1NC samt mainstreamkunstnerne Az Yet, Jill Scott, Tamar Braxton, Shawn Stockman fra Boyz II Men og andre.

The Rebirth of Kirk Franklin blev udgivet i februar 2002, efter at Franklin havde arbejdet på flere sange og ændret de originale liveindspillede sange fra 2000 til oktober 2001. Det toppede Gospel Albums chart i 29 uger, var nr. 1 på Hot R&B/Hip-Hop Albums chart og blev certificeret platin. Albummet indeholdt samarbejder med Bishop T.D. Jakes, Shirley Caesar, Willie Neal Johnson, TobyMac, Crystal Lewis, Jaci Velasquez, Papa San, Alvin Slaughter og Yolanda Adams.

Den 4. oktober 2005 blev Hero udgivet i USA. Albummet blev certificeret guld den 2. december 2005 og platin den 14. december 2006 af Recording Industry Association of America. Det nåede nr. 1 på både Billboard Top Christian og Top Gospel albums. Den første single, “Looking for You”, var et hit, ligesom opfølgeren “Imagine Me”, der nåede ind på R&B-listerne. Ved Grammy-uddelingen i 2007 vandt Franklin to Grammys for Hero. Hero blev desuden årets cd ved Stellar Awards 2007.

Franklins 10. album, The Fight of My Life, blev udgivet i USA den 18. december 2007. Albummet debuterede på Billboard 200 som nr. 33 med 74.000 solgte eksemplarer i den første uge. Det nåede førstepladsen på både Billboard Top Gospel og Top Christian Albums hitlisterne og toppede også som nr. 7 på Billboard Top R&B/Hip-Hop Albums Chart. Den første single, “Declaration (This is It)”, blev udgivet den 23. oktober 2007 og nåede en topplacering som nr. 35 på Billboard Hot R&B/Hip-Hop Songs Chart. Albummet indeholder gæsteoptrædener fra Rance Allen, Isaac Carree, TobyMac, Da’ T.R.R.U.T.T.H., Doug Williams (sanger) og Melvin Williams (sanger). Sangen “Jesus” blev udgivet som albummets anden single i 2008 og blev sendt til Urban AC-radio den 15. juli 2008. I januar 2010, efter at Haiti havde haft et ødelæggende jordskælv, fik Franklin et ensemble af gospelkunstnere samlet til at synge den sang, han havde skrevet, kaldet “Are You Listening”. De omfattede Yolanda Adams, Jeremy Camp, Shirley Caesar, Dorinda Clark-Cole, Natalie Grant, Fred Hammond, Tamela Mann, David Mann, Mary Mary, Donnie McClurkin, Bishop Paul S. Morton, J. Moss, Smokie Norful, Marvin Sapp, Karen Clark-Sheard, Kierra Sheard, BeBe Winans, CeCe Winans og Marvin Winans.

Franklin var vært og medproducent af den originale BET-serie Sunday Best og musikalsk medvært for GSN’s The American Bible Challenge med Jeff Foxworthy. Franklins 11. studiealbum kaldet Hello Fear blev udgivet den 22. marts 2011. På albummet medvirker Marvin Sapp, Mali Music, Marvin Winans, John P. Kee og Rance Allen. Den første single, “I Smile”, toppede som nr. 85 på Billboard Hot 100, hvilket gjorde det til hans første optræden på denne liste i seks år.

I 2013 startede Franklin sit eget pladeselskab, Fo Yo Soul Recordings, som er i samarbejde med RCA Records, og han har underskrevet kontrakter med navne som The Walls Group og kunstnere som Tasha Page-Lockhart. Disse to kunstnere modtog ti Stellar Award-nomineringer ved den 30. Stellar Awards. The Walls Group vandt syv priser, mens Page-Lockhart vandt tre af sine egne priser, og Franklin vandt yderligere to for sit label.

I september 2015 annoncerede Franklin sit 12. studiealbum, Losing My Religion, og albummet blev udgivet den 13. november 2015. Den første single fra albummet, “Wanna Be Happy?”, blev udgivet den 28. august 2015, og det var på dette tidspunkt, at Vinson Cunningham omtalte ham som en hype-man, da han skrev for New Yorker.

Franklin bidrog til Tori Kellys album Hiding Place, der udkom den 14. september 2018. De havde tænkt sig at samarbejde på én sang, men det blev til et større projekt.

Den 25. januar 2019 udgav Franklin sin nye single “Love Theory” og den officielle musikvideo til sangen. “Love Theory” er den første single fra hans 13. studiealbum, Long Live Love. Franklin udgav sin anden single, “Just for Me”, i april 2019. Hans tredje single, “OK”, blev udgivet i maj 2019. Long Live Love blev udgivet den 31. maj.

I februar 2019 blev det annonceret, at BET’s gospelmusikrealitysangkonkurrence Sunday Best ville vende tilbage efter en fireårig pause. Franklin vil genoptage sin rolle som vært.

Efter Trinity Broadcasting Network sendte 2019 GMA Dove Awards den 20. oktober 2019, kommenterede Franklin, at hans takketale var blevet redigeret for at fjerne de kommentarer, han havde fremsat i forbindelse med en politibetjents drab på Atatiana Jefferson. Han erklærede, at han boykottede prisshowet fremover, da det ikke var første gang, at de havde redigeret hans takketale for at fjerne “refleksioner om politivold mod sorte amerikanere”. GMA’s præsident, Jackie Patillo, undskyldte over for Franklin, og GMA stillede en uredigeret version af talen til rådighed, men erklærede, at det var en utilsigtet handling, og at de forsøgte at reducere spilletiden for at overholde en to timers spilletid. Flere andre kunstnere støttede Franklins boykot.