Baggrund: Der er uenighed om den anatomiske tildeling af cardiaen: esophageal eller gastrisk. Med denne gennemgang har vi tilstræbt at afklare dette spørgsmål.

Metoder: Ved hjælp af PUB MED, Scopus og Google analyserede vi den nyere litteratur (1889-2012) vedrørende den “esofageale” vs. den “gastriske” cardia.

Resultater: Den synonyme brug af begrebet cardia til at beskrive antirefluksmekanismen i den distale del af øsofagus og det proximale segment af mavesækken nærede den misforståelse, at cardia repræsenterer en normal anatomisk struktur, der er indsat mellem den rørformede øsofagus og mavekroppen. Anatomiske, histopatologiske og fysiologiske undersøgelser afslørede, at det, der er blevet opfattet som mavekardia, i virkeligheden er refluksskadet dilateret distal esophagus (DDE). Da DDE er dækket af et kolumnarforet esophagus (CLE), kan det ikke adskilles fra den proximale mave under almindelig endoskopi. Histopatologien af biopsier i flere niveauer fra den endoskopisk mistænkte esophagogastriske junction (EGJ) tjener imidlertid til at fastslå oprindelsen af den søjleformede forspiserør, esophageal (kardiel, oxyntocardiac mucosa, intestinal metaplasi) vs. gastrisk (oxyntic mucosa).

Konklusioner: Hverken esophagus eller mavesækken indeholder en “cardia”. De nyere misforståelser vedrørende forspismens anatomi forklarer, hvorfor den inderste dækning af den refluksskadede esophagus betegnes som “kardiac mucosa”. Udtrykket bør således forbeholdes til at betegne histopatologien af kardiale og oxyntocardiale slimhinder, som udvikles som følge af gastroøsofageal refluks i den distale esophagus.