Løgn er en form for kommunikation, der involverer to parter: den, der bedrager, og den, der bliver bedraget. Bedrageren har til hensigt at formidle falske indtryk eller oplysninger. Den bedragne skal imidlertid deltage i løgnen – i det mindste på et vist niveau. Dette sker enten i kraft af indlært apati, uvidenhed, fordomme eller overdreven selvtillid (bortset fra mentale svagheder, naturligvis).

Mennesker er godtroende af en række årsager, herunder en generel tendens til at tro, at andre taler sandt, og til at blive kognitivt overvældet og derefter irrationelt overbevist af følelsesmæssige argumenter og udfoldelser. Følgelig er der større sandsynlighed for, at man tror på beskyldninger om forbrydelser, der er ladet med store følelser (uanset fakta og beviser) – på grund af udbredelsen af sandhedsbias og affektheuristikken, især i tilstedeværelsen af andre faktorer, der har en tendens til at øge den generelle godtroenhed.

Løgne manifesterer sig generelt som en af følgende konstruktioner af uærlighed: Fuldstændigt bedrag; halve sandheder; overdrivelser; og relevante udeladelser. Løgne bliver sagt af en af to grunde: enten tror den bedrageriske person, at han/hun har mere at vinde ved at lyve end ved at fortælle sandheden, eller den bedrageriske person er ude af stand til at skelne hvad sandheden er, enten midlertidigt eller på grund af en permanent mental defekt. Løgne kan opdeles i to forskellige motivationskategorier: prosociale løgne, der er konstrueret for at gavne andre, og antisociale løgne, der er egoistiske.

Der findes ingen teknik eller teknologi, der er i stand til pålideligt at fastslå, om en person lyver. Den videnskabelige forskning viser, at de fleste mennesker ikke opdager løgne med meget større nøjagtighed, end de ville gøre ved tilfældigheder (f.eks. ved at kaste en mønt), og de såkaldte “eksperter” i at opdage bedrag klarer sig kun lidt bedre. Pseudovidenskabelige teknikker til afsløring af bedrag bliver ved med at eksistere, fordi de er subjektive og åbne for fortolkning. Subjektive fortolkninger betyder, at analytikere kan forme resultaternes karakter til fordel for de fremherskende politiske vinde eller til fordel for enhver foretrukken fortælling.