Medieportrætter udgør ofte den primære, hvis ikke den eneste, kilde til social og interaktiv information om forskellige grupper i samfundet. Mainstream massemedier har historisk set marginaliseret, trivialiseret, nedværdiget og underrepræsenteret minoritetsgrupper. Derfor har forskere, der beskæftiger sig med medieeffekter, udtrykt bekymring over de måder, hvorpå publikum bruger stereotypt medieindhold, når de danner sig en mening om folk på tværs af gruppetilhørsforhold. I betragtning af denne virkning er undersøgelser af mediestereotyper vigtige for forståelsen af dannelsen og opretholdelsen af kulturelle stereotyper og fordomsfulde følelser over for grupper uden for gruppen. I dette kapitel gennemgår vi de metodologiske og teoretiske fremskridt inden for laboratoriebaseret eksperimentel forskning i medie-stereotypering. Nøglebegreber, standardforsøgsdesigns, stimuli og afhængige variabler uddybes. Vi fremhæver endvidere fordelene ved eksperimentelle metoder til undersøgelse af, hvordan variationer i medietype og medieindhold påvirker seernes holdninger, vurderinger og følelser i forhold til medlemmer af en out-group, især baseret på køn, race og seksuel orientering.