Europa er den fjerdestørste måne af Jupiter.

NASA/JPL-Caltech/SETI Institute

Jupiters fjerdestørste af sine 79 måner, Europa, ligner mere en planet end en måne.

Med en diameter på omkring 3.100 km/3.100 kilometer er den mindre end vores egen måne, men større end dværgplaneten Pluto. Den har en tynd oxygenrig atmosfære. Europa har en lagdelt indre struktur, herunder en kerne af flydende jern, og et magnetfelt. Den ligner en “viny eyeball” takket være brud i dens isoverflade.

Den har også vand.

Videnskabsfolk har længe vidst, at Europa har et globalt ocean af vand under en 11 mil/18 kilometer tyk isskorpe.

Kunne den være vært for simple former for fremmed liv? Det er et højt prioriteret mål for rumagenturernes undersøgelser.

Så her er sagen – hvis forskerne kunne udtage prøver af Europas vand, kunne de potentielt opdage udenjordisk liv for første gang. Vent. Lander en sonde på Europa og borer sig gennem isen? Nej, det kommer ikke til at ske i den nærmeste fremtid.

Det er derfor, det er så spændende, at endnu en gruppe forskere mener, at en 20 år gammel NASA-rumsonde måske allerede har været vidne til, at Europa har spyttet en vandpøl fra havet ud i rummet.

Det eneste andet legeme i solsystemet, som man mener kan gøre det, er Enceladus på Saturn.

Kunne et par rumsonder – som i hvert fald begge skal opsendes om nogle få år – flyve gennem Europas vandplumer og opdage tegn på extraterrestrisk liv?

Laboratoriet 16. december viser et udsnit af den mulige indre struktur af Jupiters måne Europa. De indre karakteristika er udledt af målinger af tyngdefeltet og magnetfeltet fra NASA’s Galileo rumsonde. Europa har en metallisk (jern,nikkel) kerne (vist med grå farve) omgivet af en stenskal (vist med brun farve). Klippelaget er igen omgivet af en skal af vand i is eller flydende form (vist i blå og hvidt). Overfladelaget på Europa er vist som hvidt for at angive, at det kan afvige fra de underliggende lag. Galileo-billeder af Europa tyder på, at et flydende vandhav kan ligge under et flere kilometer tykt islag på overfladen. AFP PHOTO JPL/NASA (Foto af – / JPL/NASA / AFP) (Foto af -/JPL/NASA/AFP via Getty Images)

JPL/NASA/AFP via Getty Images

En ny artikel, der blev offentliggjort i denne uge i Geophysical Research Letters, hævder, at NASA’s rumsonde Galileo-som kredsede om Jupiter mellem 1995 og 2003, og opdagede antydninger af et underjordisk hav på Europa – også kan have indsamlet beviser for, at månen lejlighedsvis frigiver noget af dette vand ud i rummet.

Gennem brug af computersimuleringer og nye beregninger har en gruppe forskere fra Den Europæiske Rumorganisation (ESA) og Max Planck Institute for Solar System Research (MPS) reproduceret data indsamlet af Galileos Energetic Particles Detector (EPD) ved at modellere bevægelserne af protoner med høj energi omkring Europa under forbiflyvningen.

Deres resultater – som omfatter ændringer i højenergiprotoner i Jupiters magnetfelt nær månen – kan forklares med tilstedeværelsen af vandpyloner.

Herfor havde forskerne tidligere antaget, at selve månen havde hindret detektorens udsyn.

millioner kilometer væk den 2. marts 1979 af Voyager 1-rumsonden. Dernæst et farvebillede af Europa taget af Voyager 2-rumsonden under dens nærkontakt den 9. juli 1979. Til højre ses et billede af Europa, der er taget af billeder taget af Galileo-sonden i slutningen af 1990’erne.

NASA/JPL

Planerne ligner mindre vandspejle og mere “kryovulkaniske udbrud” – isvulkaner – der spytter væske ud i stedet for smeltet sten. Neptuns måne Triton og Plutos måne Charon er kendt for at udvise lignende adfærd.

Selv rumfartøjet Galileo blev ofret i 2003 for at beskytte Europas hav; NASA ønskede ikke at risikere, at rumfartøjet styrtede ned i Europa og forurenede det, hvis det skulle være vært for simpelt liv.

vanddamp, der bryder ud ved 7-tiden fra Jupiters månes rand på Europa. Dampene, der blev fotograferet af NASA’s Hubble’s Space Telescope Imaging Spectrograph, blev set i silhuet, da månen passerede foran Jupiter. Hubbles ultraviolette følsomhed gjorde det muligt at skelne disse træk, der hæver sig over 160 km over Europas isoverflade. Vandet menes at stamme fra et hav under overfladen på Europa. Hubble-dataene blev taget den 26. januar 2014. Billedet af Europa, der er lagt oven på Hubble-dataene, er sammensat af data fra Galileo- og Voyager-missionerne.

NASA/ESA/W. Sparks (STScI)/USGS Astrogeology Science Center

Begyndende beviser

Der mangler stadig et afgørende bevis for, at også Europa spytter vand ud i rummet, men undersøgelsen er endnu et stykke bevis.

I 2012 opdagede Hubble-rumteleskopet brint og ilt i Europas atmosfære, og i 2016 blev der taget billeder af, hvad der kan være vanddampplukker, der bryder ud fra overfladen (billedet ovenfor).

Hvad er Jupiter Icy Moons Explorer (JUICE) missionen?

Jupiter Icy Moons Explorer (JUICE), der skal opsendes i 2020, skal bruge tre og et halvt år på at undersøge Europa og to af Jupiters andre store måner, Ganymedes og Callisto, i tre og et halvt år. Dens kameraer og isgennemtrængende radar vil blive brugt til at studere sammensætningen af Europas isskorpe for at finde ud af, om der er vandreservoirer mellem islagene.

Hvad er Europa Clipper-missionen?

Nasa’s Europa Clipper-mission, der efter planen skal opsendes i 2023, vil foretage ca. 45 overflyvninger og ved hver passage fotografere månens isbelagte overflade i høj opløsning.

Både sonder kunne nu have en flyveplan, der får dem til at flyve gennem de vanddampflager, der bryder ud fra Europas isskorpe, og derved udtage prøver af dens underjordiske ocean.

Det ville være meget, meget nemmere – og meget hurtigere – end at skulle designe og sende en mission, der kunne lande på Europas overflade og bore sig gennem isen.

Vil du have en klar himmel og store øjne.

Følg mig på Twitter eller LinkedIn. Se mit websted eller nogle af mine andre værker her.