Jordskælv og tsunamier:
Næsten hvert år sker der et stort jordskælv et sted i verden, som fanger offentlighedens opmærksomhed. I mellemtiden går tusindvis af mindre rystelser hver dag ofte ubemærket hen for de fleste mennesker. Selv om vi normalt anser jorden for at være fast og stabil, bevæger jorden sig faktisk konstant under vores fødder.
Hvad er årsagen til jordskælv?
Jordskorpen er mellem 5 og 70 kilometer dyb (3 og 45 miles). Skorpen er en tynd, hård skal, der flyder på den tættere, varmere sten i kappen. Skorpen er opdelt i flere stykker, der er kendt som tektoniske plader, som konstant er i bevægelse og gnider sig forbi hinanden ved grænser, der er kendt som forkastninger.
Da de tektoniske plader glider forbi hinanden, hægter de sig fast på ujævne klippeflader. De låser sig sammen som velcro. Men selv om forkastningsgrænserne er låst sammen, bevæger pladerne sig stadig og trækker i de sammenfiltrede dele. Dette træk kan give yderligere revner i jordskorpen og skabe flere forkastninger i nærheden af pladegrænserne.
Et jordskælv opstår, når det tryk, der opbygges langs en forkastning, bliver stærkere end det tryk, der holder klipperne sammen. Så rives klipperne på begge sider af forkastningen pludselig fra hinanden, nogle gange med overlydshastigheder. De to sider af forkastningen glider forbi hinanden, hvorved det ophobede tryk frigøres. Energien fra denne adskillelse stråler ud i alle retninger, også mod overfladen, hvor den mærkes som et jordskælv.
Selv om de tektoniske plader glider med en regelmæssig hastighed over tid, er den måde, hvorpå forkastningerne frigiver oplagret energi, forskellig ved hvert jordskælv, siger Shimon Wdowinski, geofysiker ved Rosentiel School of Marine & Atmospheric Sciences ved University of Miami. “Hvert jordskælv gentager ikke nøjagtigt det, der skete før. Nogle gange er der et stort jordskælv, andre gange er der to eller tre sammen,” sagde han til Live Science. “Der er ingen regelmæssighed.”
Et stort jordskælv bliver ofte efterfulgt af efterskælv, som er mindre skælv, der skyldes, at jordskorpen tilpasser sig hovedstødet. Disse efterskælv kan hjælpe forskerne med at finde frem til oprindelsen af hovedskælvet, men kan skabe problemer for dem, der lider under dets efterdønninger.
Tsunamier
Hvis jordskælvet sker i havet, kan det skubbe kraftige bølger op, kendt som tsunamier. Den pludselige op- eller nedadgående bevægelse af havbunden under et jordskælv skaber store tsunamibølger, der svarer til et barn, der plasker i badekarret. Jordskælv kan også udløse tsunamier ved at udløse undervandsjordskred, som også flytter store mængder havvand.
Måling af jordskælv
Et jordskælvs størrelse, eller magnitude, afhænger af, hvor stor dets moderforkastning er, og hvor meget den er gledet. Fordi disse forkastninger strækker sig fra overfladen ned til flere kilometers dybde, kan geologer ikke bare besøge kilden for at beregne disse tal. I stedet er de afhængige af et værktøj, der kaldes en seismograf, som måler seismiske bølger, eller vibrationer, fra et jordskælv.
Et jordskælvs styrke klassificeres på momentstørrelsesskalaen, ikke på Richterskalaen. Momentstørrelsesskalaen giver et bedre billede af rystelserne og de mulige skader fra jordskælv af alle slags rundt om i verden.
Jordskælv med magnituder under 3 forekommer hver dag, og de mærkes generelt ikke af mennesker. Et skælv med en magnitude på 3 til 5 betragtes som mindre, mens et skælv med en magnitude på 5 til 7 er moderat til kraftigt. I den højere ende kan disse jordskælv være ødelæggende for byer. Jordskælv med en styrke på 7 til 8 er store jordskælv, og der forekommer ca. 15 af disse hvert år. Hvert år er der mindst ét jordskælv med en styrke på over 8 – et “stort” jordskælv – som forårsager ødelæggelser. Et jordskælv med en styrke på 10 er aldrig blevet målt, men det ville skabe omfattende ødelæggelser.
Gennem at bruge målingerne fra mindst tre seismografer kan geologerne triangulere jordskælvets oprindelse. På bruddet kaldes denne oprindelse hypocenteret; på overfladen kaldes epicenteret.
De fleste af de store jordskælv rammer på velkendte brudlinjer. Californianere vil f.eks. næppe blive chokeret, hvis de mærker jorden ryste under deres fødder. Men et udkast til kort, der blev offentliggjort af U.S. Geological Survey i 2014, viser, at 42 ud af de 50 stater har en moderat til høj risiko for seismisk risiko.
Forberedelse på katastrofer
Videnskabsfolk har endnu ikke fundet en måde at forudsige jordskælv på. Selv om dyr angiveligt har ry for at have en sjette sans, når det gælder disse vibrationer, har ingen forskning bekræftet det og endnu mindre fastslået, hvordan sådanne forudsigelser kan finde sted. I mange tilfælde fornemmer dyrene blot ankomsten af jordskælvsbølger, der går ubemærket hen for mennesker.
Derimod kan forskerne identificere steder, der sandsynligvis vil opleve jordskælv i fremtiden. Langs den tektoniske pladegrænse ud for Sydamerikas vestkyst har forskere f.eks. kortlagt placeringen af historiske jordskælv og fundet “seismiske huller” – zoner uden nylige store jordskælv. Og faktisk havde forskerne forudset et større jordskælv i et seismisk hul nær Maule i Chile, som blev ramt af et jordskælv med en styrke på 8,8 i 2010. “Der har været nogle meget vellykkede prognoser baseret på teorien om seismiske kløfter”, sagde Wdowinski.
Selv uden sådanne prognoser er der nogle grundlæggende ting, som man kan gøre for at forberede sig på et jordskælv. Federal Emergency Management Agency anbefaler, at alle familier overalt bør have et nødkit i deres hjem og bil og kommunikere med dine kære en plan for enhver form for katastrofe (ikke kun for jordskælv). En sådan forberedelse kan gøre en forskel, ikke kun fysisk, men også følelsesmæssigt.
Hvis du bor i et kendt jordskælvsområde, skal du sørge for, at dine hylder er solidt fastgjort til væggene, og at tunge genstande står på de nederste hylder. Hold tunge genstande væk fra senge og siddepladser, og fastgør inventar som f.eks. store tv-apparater til væggene. Find et sikkert sted i hvert rum, under et solidt skrivebord eller bord, hvor du kan søge tilflugt for nedfaldende genstande. Forstærkede døråbninger kan være et sikkert tilflugtssted, men de fleste indendørs døråbninger er ikke stærke nok; et solidt skrivebord vil sandsynligvis give mere beskyttelse, ifølge U.S. Geological Survey.
“Jordskælv dræber ikke, bygninger dræber”, sagde Wdowinski.
Hvis du er udenfor, så gå ind i et åbent område, væk fra strukturer eller broer. Ifølge FEMA skete mange dødsfald under jordskælvet i Long Beach i 1933, da folk løb udenfor, blot for at blive knust af nedfaldende vragrester fra kollapsende strukturer. Husk, at det er sjældent den rystende jord, der forårsager skader eller dødsfald; i stedet er det de faldende genstande, der er resultatet af jordskælvet. Hvis du sidder i en bil, skal du stoppe så hurtigt som muligt, men bliv inde i bilen. Hvis du befinder dig ved eller i nærheden af stranden, skal du hurtigt bevæge dig ind i landet for at undgå potentielle bølger fra tsunamier.
Efter et jordskælv skal du gå forsigtigt frem. Husk, at de fleste jordskælv generelt bliver efterfulgt af efterskælv. Hold øje (og næse) for gaslækager. Hvis du var indendørs under jordskælvet, så gå udenfor. Lyt efter offentlige servicemeddelelser; en batteridrevet radio er ideel til din nødhjælpskasse.
Berømte jordskælv
1811-1812 – Missouri. I begyndelsen af det 19. århundrede rystede New Madrid-serien af jordskælv det centrale USA. Der fandtes ingen seismografer på det tidspunkt, så forskerne brugte historiske øjenvidneberetninger til at fastslå, at skælvenes styrke lå på mellem 7 og 8. Der dannedes enorme bølger på Mississippi, hvilket fik nogle dele af floden til at se ud til at flyde baglæns.
1906 – San Francisco, Californien, Størrelse: 8. Omkring 3.000 mennesker døde på grund af jordskælvet på San Andreas-forkastningen og den deraf følgende brand.
1923 – Tokyo, Japan, Størrelse: 7,9. Et af verdens mest ødelæggende jordskælv. Mere end 142 000 mennesker omkom på grund af sammenstyrtende bygninger og den deraf følgende brandstorm. Skælvet resulterede også i enorme tsunamibølger.
1960 – Chile, styrke: 9,5. Skælvet i Chile i 1960 var det største jordskælv, der nogensinde er registreret, og det dræbte mere end 1.600 mennesker, hvoraf mange af dødsfaldene skyldtes tsunamier. Bølgerne nåede op på 11,5 meter og bragte vragrester så langt som 3,2 kilometer ind i landet.
1970 – Peru, styrke: 7,9. Omkring 66.000 mennesker døde, mange af dem på grund af sammenstyrtede bygninger og en lavine efter jordskælvet.
2004 – Indonesien, styrke: 9,1. Skælvet var det tredjestørste jordskælv i verden i dette århundrede og kostede mere end 227 000 mennesker livet. Kraftige tsunamibølger gik på tværs af Det Indiske Ocean og hærgede 12 asiatiske lande.
2011 – Japan, styrke: 9,0. Mere end 15.000 mennesker blev dræbt, da et jordskælv i det nordlige Japan udløste en gigantisk tsunami. Tsunamien oversvømmede også en atomreaktor, hvilket skabte nye problemer for mennesker midt i ødelæggelserne.
Tilbagevendende reportage af seniorskribent Becky Oskin