“Jeg har bare ikke lyst til at føle noget som helst.”

“Følelser skræmmer mig.”

“Hvis jeg sætter farten ned, kan det hele indhente mig.”

“Hvis jeg begynder at føle, er jeg bange for, at jeg aldrig vil stoppe.”

“Hvis jeg holder mig selv travlt nok, behøver jeg ikke at tænke på det.”

Jeg kan ikke fortælle dig, hvor mange gange jeg har siddet med enkeltpersoner gennem årene og hørt udsagn med lignende følelser. Selv om folk ikke siger det, så tænk på, hvor mange mennesker du kender (inklusive dig selv), der har forsøgt at beskæftige eller distrahere deres sind for at klare forskellige niveauer af stress.

Dine forsøg på at klare dig startede sandsynligvis ikke med den hensigt at dulme alting. I første omgang forsøgte din hjerne bare at finde lindring. Måske startede du med motion for at holde dig fysisk sund, og din hjerne fandt hurtigt ud af, at motion også hjalp dig til at få det bedre følelsesmæssigt. Måske kastede du dig fuldt ud over dit arbejde for at distrahere dig selv fra det, der foregik derhjemme. “Bare hold dig selv beskæftiget, så du kun har tid til at sove,” sagde du til dig selv. Eller måske var det en halv gallon is. Den søde, cremede smag fik alting til at føles lidt bedre for en stund. Måske startede det med en drink for at “tage toppen af det hele”. Eller måske lærte du, at når du påførte dig selv fysisk skade, følte du en smule følelsesmæssig lettelse, da din krop ikke havde andet valg end at fokusere på at reagere på skadestedet.

Mange gange betød det at føle sig bedre, at lidelse, angst, tristhed, frygt, ubehag, usikkerhed eller vrede blev mindsket, i det mindste midlertidigt. Da vores hjerner først indså, at introduktion af adfærd, der bedøvede vores følelser og frigjorde nydelseskemikalier i vores hjerne, hjalp os med at navigere i vores kortvarige nød, var de villige til at gå til ekstremer for at få denne lettelse til at ske, især hvis vi ikke var klar over eller ikke havde adgang til andre ressourcer, der kunne hjælpe os med at få det bedre. Dette er sandt, selv om vores forsøg på at bedøve rationelt havde sandsynligheden for at være skadelige for os på lang sigt, hvilket hjælper os til bedre at forstå, hvordan folk udvikler copingreaktioner gennem tilsyneladende skadelig adfærd som afhængighed, spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd.

Eventuelt, når de nødlidende følelser kom tilbage, som de uundgåeligt gør, når vi ikke bearbejder de situationer eller begivenheder, der bidrager til deres tilstedeværelse i første omgang, var din hjerne endnu mere fast besluttet på at få lidelsen til at forsvinde igen. Hver gang følelserne vendte tilbage, var de mere intense end sidste gang. Og jo mere du anvendte disse bedøvende copingstrategier, jo mindre effektiv blev din indsats, hvilket betød, at det krævede mere begrænsning, motion, arbejde, distraktion, stoffer, binging, purging, spil, sex og/eller selvskadende adfærd for at opnå lindring. Jo mere drevet dit sind var af at opnå denne lindring, jo mere forfulgte det disse adfærdsmønstre uanset omkostningerne for dit privatliv, familieliv eller arbejdsliv. Det, du oprindeligt brugte til at forsøge at hævde en vis følelse af kontrol, kan i sidste ende være begyndt at kontrollere dig.

For de fleste mennesker, der forsøger at klare sig gennem bedøvelse (bevidst eller ubevidst), har du brugt så lang tid på at forsøge at skubbe alting ned eller væk for at komme igennem din hverdag, at udsigten til at føle er skræmmende. Men som Dr. Brene Brown minder os om: “Du kan ikke selektivt dulme følelser. Når vi bedøver , bedøver vi glæden. Vi dulmer taknemmelighed. Vi bedøver lykke.”

Da det at leve bedøvet ikke rigtig er at leve overhovedet, da det er absolut udmattende at forsøge at løbe fra følelserne hele tiden, og da det, du har brugt til at bedøve indtil nu, ikke har vist sig at være effektivt på lang sigt (og måske har skabt yderligere problemer), har jeg et forslag til dig: Hvor nyttige disse adfærdsmønstre end har været for at hjælpe dig med at overleve en virkelig udfordrende tid, har du måske ikke længere brug for dem.

Jeg ved godt, at det lyder skræmmende at tænke på muligheden for overhovedet at leve uden dine bedøvende adfærdsmønstre. Men hvad nu hvis jeg kunne forsikre dig om, at der er andre måder at bearbejde det, der er sket, på, så din hjerne kan genetablere følelser af sikkerhed og ikke føler sig lige så ofte forpint? Hvad hvis du kunne lære at være opmærksom på din krop, så du kunne implementere copingfærdigheder, før du bliver overvældet? Hvad hvis der var andre måder at klare sig på, som ikke ville påføre din krop yderligere skade eller begrænse din evne til at opleve glæde? Hvad hvis du kunne få lidt kontrol tilbage over dit liv? Og hvad hvis dit liv ikke behøver at dreje sig om at flygte?

Hvis alle disse ting var mulige, ville det så være værd at prøve noget andet?

Din hjerne traf det bedste valg, den kunne, for at hjælpe dig med at overleve i betragtning af den viden og de ressourcer, den havde i øjeblikket, men der findes andre måder at klare sig på, som ikke kræver, at vi giver afkald på vores evne til at føle glæde, kærlighed, taknemmelighed og lykke. Jeg ved, at det for nogle af jer, der læser dette, er meget lang tid siden, at I har følt nogen af disse ting, men jeg lover jer, at det er muligt. Uanset hvad du har oplevet, som kan være medvirkende til din hjernes ønske om at dulme, eller hvad du har brugt til at dulme, er der terapeutiske måder at hjælpe din hjerne og din krop med at bearbejde de situationer og begivenheder, som er medvirkende til din lidelse. Det bliver ikke let, men du behøver ikke at navigere i noget af dette alene. Der er mennesker, der ønsker at gå igennem dette sammen med dig og kan hjælpe.

På Water’s Edge Counseling and Healing Center samarbejder vi med klienter for at identificere måder at give den enkelte persons hjerne og krop plads til at helbrede gennem kropsbaserede behandlingsterapier som Sensorimotorisk og Eye Movement Desensitization and Reprocessing Therapy. Ud over individuel terapi tilbyder vi gruppeterapi for personer, der kæmper med spiseforstyrrelser, traumer, angstlidelser og humørforstyrrelser. Fordi vi ved, at healing involverer sind, krop og ånd, omfatter vores team også diætister, sundhedsplejersker, rekreationsterapeuter og en kapellan, som er nyttige for den enkelte klients healingrejse.