Figur 1: Denne patient har været behandlet med tetracyklin (et antibiotikum), mens tænderne var under dannelse. Tænderne inkorporerede tetracyklinmolekylet (som binder sig til calcium), hvilket gjorde dem grålige. Blegning af tænderne er blevet forsøgt hos sådanne patienter, og der er i litteraturen rapporteret om en vis succes ved langvarig (op til ni måneder) anvendelse af blegemiddel. Sikkerheden ved en sådan langtidsblegning er dog ikke blevet fastslået.

Tætheder på tænderne er generelt af to slags, nemlig extrinsiske pletter og intrinsiske pletter. De anses generelt kun for at være af kosmetisk betydning; en enkelt mørk tand kan dog være tegn på, at tanden er død (nekrotisk), især hvis den har en historie med traumer og/eller infektioner. Den bør vurderes af en tandlæge, som kan foretage vitale undersøgelser for at afgøre, om den kræver rodbehandling (endodontisk behandling). Vital testning omfatter påføring af varme, kulde og mild elektrisk stimulering på tænderne for at se, om og hvordan de reagerer.

Intrinsiske pletter forekommer meget dybere i tanden end extrinsiske pletter. Nogle gange opstår de, når tanden dannes, ved at mørke pigmenterede molekyler inkorporeres i tandens krystalstruktur. Almindelige årsager er bl.a. behandling med tetracyklin-antibiotika, mens tanden dannes (figur 1), og overdrevent fluoridforbrug under emaljedannelsen, hvilket kan give brunlige farvninger eller pletter.

Intrinsiske pletter kan også opstå, når en tand bliver skadet. I sådanne tilfælde strømmer der overskydende blod til tanden (hyperæmi) for at levere helings- og immunceller. Rødbrune jernpigmenter mætter dentinen og får tanden til at blive mørkere.

Mere på ToothIQ.com